Filmklub
Kære partier og specielt dem I lige nu har ude i marken både som træner, forsvarer, spilfordeler og angriber for at skabe ny historie til ”vores demokratiske arena, Christiansborg”.
Overskriften taler for sig selv, for det handler nemlig om de millioner af mennesker, der er blevet udnyttet for at bygge sportspaladser til højt betalte fodboldspillere, så disse stjerner med gudestatus kan udkæmpe deres kampe og ende som verdensmestre … og alle der ser med, ved vi jo fra historien, at de vil både græde og juble.
Qatar har hele verdens bevågenhed. Vi ved, det er et diktatur. Vi ved, de krænker menneskers rettigheder. Vi ved, de diskriminerer, og vi ved, at taktikken (læs: budgettet) for gennemførelsen blev gjort med ”professionelle spillere” fra lande, som for eksempel Nepal, Pakistan og Burma.
Den ”kamp” der er blevet spillet, siden det blev besluttet, at Qatar skulle være ”træneren” for alle disse ”spillere”, købt ind fra mange forskellige nationer, lidt i samme stil som hos PSG, så er der foregået en del ureglementerede tacklinger, nogle endda så grove, at spillerne døde af det. Og det virker som om ”nogle” har glemt, hvad de fundamentale regler egentlig går ud på. Og det er selvfølgelig ikke de regler, der er implementeret i FIFA, men dem som blandt andre også Danmark underskrev den 10. december 1948.
Hvis højrefløjen tror, at solidaritet i forhold til de underskrevne menneskerettigheder kun tilhører humanister, socialister, feminister, antiracister, anarkister, religiøst og ikke-religiøst troende, så har I hermed taget fejl, endnu engang.
Så alt imens fodboldfeberen raser i Qatar, kan disse fundamentale rettigheder, som er gældende for alle, fejres, men ikke i et, hvad der kunne have været et smukt gensidigt fællesskab mellem alle folkeslag, men i stedet er endt som et massemord på uskyldige mennesker, der tog til Qatar, fordi de troede, det kunne forbedre livsbetingelserne for dem selv og deres familier. Og her 74 år efter underskrifterne har mørket fra Anden Verdenskrigs nazisme ikke fjernet sig.
Og det får mig så til at tænke på, om den form for kapitalisme, der hersker i Qatar, er den samme, som den danske højrefløj fra Socialdemokratiet ud til treenigheden af DF, NB og DD IS bifalder og hylder, som var det livets nektar?
For det, som ikke er skrevet til jer, er jo, at de andre sponsorer for etableringen og gennemførelsen af Qatar World Cup 2022 primært er firmaer fra USA og Qatar. Og i og med USA er involveret, så er det vel ”okay alt sammen for jer”?
Jeg vil ikke komme med anbefalinger til, om den nye regering skal tage afsted, for det ved den helt sikkert meget bedre end undertegnede. Ligesom den helt sikkert også vil vide, hvad som skal påtales, men som nok ender i et, ”hvad der kan påtales for ikke at fornærme træneren og sponsorerne”.
Og egentlig kan dette skriv opfattes lidt sørgeligt, fordi jeg ikke har ofret så mange ord på de spillere, der betalte den højeste pris. Men det skyldes, at uden for de bonede regeringsgulve og højborge for de folkevalgtes prestigefyldte karrierer og tilværelser, dér er der blevet kæmpet, grædt, bedt og støttet. Og det vil ikke give nogen mening at uddybe, i og med at der fra ikke-modstandere af det kommende fodbold-event jo har været et dybtfølt kapitalistisk ønske om gennemførelsen. Et ønske, der er vigtigere end menneskeliv og -rettigheder. At kalde det kultur i den her sammenhæng har ikke substans, for det ville betyde, at krænkelserne af vores medmennesker pludselig fik en underholdningsværdi. Og så langt ude er vi vel ikke kommet, trods alt.
Nu er det jo sådan, at alle på højrefløjen har et globalt netværk, det er derfor himmelråbende, at ingen som i INGEN har handlet som i HANDLET solidarisk med migrantarbejderne, for ingen som i INGEN havde tilladt det samme på en dansk arbejdsplads, også hvis den havde været etableret i Qatar for at danne rammerne om det kommende VM i dødbold.
Så hvis højrefløjen tror, at solidaritet i forhold til de underskrevne menneskerettigheder kun tilhører humanister, socialister, feminister, antiracister, anarkister, religiøst og ikke-religiøst troende, så har I hermed taget fejl, endnu engang.
Hvis nu vi forestiller os, at kampen for menneskerettighederne var en fodboldliga med divisioner, op- og nedrykninger og så videre og så videre, vil ”man” så autoritært i Danmark stadig påstå, at vi også her er et foregangsland? For det er vel sådan i en global verden i kampen for ALLE MENNESKERS RETTIGHEDER, så er der hverken hjemmebane eller udebane, for vi bor jo på den samme planet? Og hvis det sidste er tilfældet, så skal vi måske også i Danmark tage at trække i den menneskelige trøje uden rygnummer og uden sponsor (nogle kalder dem særinteresser i stil med Nepal versus Kina på dansk jord).
Med venlig hilsen og med ønske om et demokratisk valg i en god, saglig og ærlig tone.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
