For 150 år siden stødte politi og arbejdere sammen her, hvor vi står. Slaget på Fælleden er gået over i historien som startskuddet på den danske arbejderbevægelse.
Dengang var der ikke noget, der hed monopoler og transnationale selskaber. De rige, fremvoksende kapitalister herskede i hovedstaden og de store købstæder.
I dag er kapitalen, som disse rigmænd repræsenterer, international. Den flyder over hele verden. Den udbytter arbejdere på tværs af grænser. Den sender arbejdere tusindvis af kilometer væk fra deres hjem for at overleve. Den dumper lønnen. Den hyrer og fyrer med sms’er. Dens vildeste drøm er at sende fagforeninger, arbejdskampe, kampen for rettigheder i graven.
Vi kalder det kapitalen.
I dag hedder kapitalens ansigt Elon Musk, Jeff Bezos, Anders Holch Povlsen, Mærsk. De er så mægtige og rige, at de kan gøre, hvad der passer dem – og det gør de. I denne uge købte Elon Musk for eksempel det sociale medie Twitter. For 44 milliarder dollars.
For det beløb kunne den mest akutte sult afskaffes – syv gange. Men kapitalen bekæmper ikke sult og ulighed – den tilraner sig profit og magt.
Krigen i Ukraine føres ikke for nogens demokrati og frihed. Heller ikke Ukraines. Krigen er, hvad vi kalder en imperialistisk krig om magt og økonomi.
150 års kamp har vist, at kun når den evindelige stræben efter profit afskaffes, kan der skabes et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Et samfund hvor mennesker og natur er i pagt med hinanden. Vi kommunister har det som mål.
Men de 150 år har også vist, at kapitalens herredømme betyder krig og ufred.
To verdenskrige. Et utal af invasioner og kup. For olie. Profit. Ressourcer. Magt.
Og lige nu: krigen i Ukraine.
Det officielle Danmark – regeringen, Folketinget og kapitalens repræsentanter – har reelt spændt os, vores land, for den ene krigsførende parts vogn.
De udnytter krigen til en oprustningsspiral uden sidestykke. Det kommer til at koste. På velfærden. På leveomkostningerne. Det koster allerede. Og hvis ikke vi stritter imod, bliver prisen ubærlig for almindelige arbejderfamilier i de kommende år.
De udnytter krigen til forstærket antikommunisme – som om Putin har noget som helst med kommunisme at gøre.
De oppisker en folkestemning og et massehysteri, der slører blikket.
De vil have os til at tro, at krigen handler om et forsvar for demokrati og frihed. Hvilket misbrug af disse begreber!
De har den frækhed at udskrive en folkeafstemning om vores EU-forsvarsforbehold midt under en krig.
Lad det være klart:
Krigen i Ukraine føres ikke for nogens demokrati og frihed. Heller ikke Ukraines. Krigen er, hvad vi kalder en imperialistisk krig om magt og økonomi. Det er reelt en stedfortræderkrig mellem på den ene side Vesten – altså USA og NATO – og på den anden side Rusland. Den føres både på den ukrainske og russiske befolknings bekostning. Og den risikerer at bringe verdensfreden i fare.
Den modbydelige krig må stoppe nu. Dens fødekæde må brydes. Våbenstrømmene må stoppe. Også fra Danmark. Våbenhvile nu. Reelle forhandlinger. De, der puster til ilden og beder om mere ildkraft, leger med verdensfreden.
Vi, der er her, kan have mange holdninger til krigens årsag. Men lad ikke forskellighederne hindre os i at forene os og lægge al kraft i fredens sag.
For kun ved at insistere på fred i dag får vi mulighed for i morgen at gennemføre de afgørende samfundsforandringer, der er så hårdt brug for. For det ér kapitalismen, der er problemet, og det ér socialismen, der er løsningen.
Tak for ordet! Og fortsat god, rød 1. maj.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.