Reportage
Når jeg siger, at der er noget råddent ved vores system og den måde, vi har skruet vores samfund sammen på, så bliver mange sure på mig, men jeg vil fortsætte med at insistere på, at der er noget forkert og råddent i vores system.
Samme råddenskab findes desværre i alle lande, og derfor er min kritik ikke baseret på Danmark eller noget unikt ved danskerne.
Jeg har blandt andet længe kritiseret vores “frie” medier og vores folkevalgte for ikke at fortælle befolkningen sandheden og for ikke at prioritere den lille mand og kvinde i forbindelse med deres vigtige rolle i demokratiet.
Kære venner, har vi ikke lige været igennem en absurd valgkamp, hvor der er blevet sagt en masse, men alligevel intet? Har det ikke bare været en “spændende” valgkamp mellem rød og blå blok, hvor medierne endnu engang har ageret talerør?
De samme partier og de samme politikere har igen lovet befolkningen en masse og igen beskyldt hinanden for løftebrud med videre.
Er det ikke bare det, vi endnu engang har været vidne til i løbet af de sidste par uger?
Den lille mand og kvinde vil endnu engang sætte deres kryds på partier og politikere, der siger, at de kæmper deres sag, men som i bund og grund plejer deres egne og magtelitens interesser.
Det er så absurd et valgshow, vi har været vidne til, at selv Lars Løkke har kunnet sælge sig selv som en mand på midten af det politiske landkort. Det var næsten lige før, at han kunne præsenteres som den lille mand og kvindes politiker.
Mærkeligt nok har hele Danmark glemt, at Løkke er liberal, og i hans regeringstid fra 2015 til 2019 blev der gennemført skattelettelser for over 27 milliarder kroner, som selvfølgelig er gået til de mest velhavende danskere. På trods af Løkkes politiske fortid lykkedes det ham at fremstå som en fornyet mand, der bekymrer sig for den lille mand og kvinde.
Ligeledes har det været hyklerisk at se Socialdemokratiet og deres 2000 kroner ekstra til sygeplejerskerne og andre velfærdsjobs. For et år siden var det Socialdemokratiet sammen med Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Nye Borgerlige, der stemte for et indgreb, der stoppede sygeplejerskernes strejke, men i dag, lige inden valget, snakker de om flere penge til samme faggruppe. Det er sgu svært at tage seriøst.
Hvis vi skal være helt ærlige, så er der vel heller ikke den store forskel på fløjene eller partierne. Det har i hvert fald været i fællesskab og med partier fra både rød og blå blok, at partierne gik reform-amok i 2010’erne. Dagpengereformen, skattereformen, efterlønsreformen, reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen med videre. Alle reformer der tog fra dem, som i forvejen har allermindst, og gav blandt andet skattelettelser til dem, som i forvejen har det ret godt.
Det vil derfor være helt fair at sige, at det ikke kun er de borgerlige partier, der er med til at skabe ulighed og dårligere vilkår for den lille mand og kvinde. Det samme kan man også klandre den nuværende socialdemokratiske regering for.
Sådan er politik og politikere, vil nogle af jer sikkert sige. Fair nok, men hvad så med vores ”frie” medier? Hvad er deres rolle i demokratiet, og hvordan klarer de denne opgave?
Jeg mener, at vi alle sammen i løbet af 2022 har været vidne til, hvordan de “frie” medier har mistet den objektive journalistik i forbindelse med deres dækning af Ukraine- og Rusland-krisen. De har helt ukritisk valgt side og uden tøven hoppet på Christiansborgs pro-ukrainske propaganda. På kort tid glemte man alt om den berømte frie presse, oplysning, debat og ytringsfrihed.
Uanset hvad man mener om krisen mellem Ukraine og Rusland, så bør man kunne blive enige om, at det ikke er de “frie” mediers rolle at agere forlænget arm for magthaverne.
Derudover har vi i sidste uge også fundet ud af, at de “frie” medier faktisk er til salg. Det er kommet frem, at lobbyorganisationen Drukfri Ungdom mod betaling er blevet tilbudt at få en sag bragt op på TV2. Man er åbenbart også villig til at sælge redaktionelt stof. Gad vide, hvad der ellers sker bag de lukkede døre!
Derfor bør man måske heller ikke være overrasket over at se, at de “frie” medier ikke oplyser befolkningen omkring det kommende globale kaos, som vi er på vej ind i. De agerer nærmest bare som platform, hvorigennem magthaverne kan fortsætte med at vildlede befolkningen.
Jeg bliver nødt til at gentage mig selv: De folkevalgte kan intet gøre i forhold til inflationen og det kommende kaos, som vi er på vej ind i. De vil kunne love gule og grønne skove, og de vil som altid snakke om reformer, der i bund og grund tager fra de mindst velhavende og giver til de allerrigeste. Sådan har det desværre altid været.
Kære venner, vi lever i et land, hvor de folkevalgte i tre år ikke har kunnet ændre deres lukrative politikerpensioner. Dette på trods af at man for tre år siden indkaldte til forhandlinger, da man mente, at der er alt for store forskelle på en politikers pension og på den almindelige danskers pension, som hverken kan forklares eller forsvares.
Samtidig er vi alle sammen vidne til, at i dette land bliver kontanthjælpsmodtagere straffet for at handle ind i Tyskland. Det er skatteyderne, der betaler for både politikernes lukrative lønninger og for kontanthjælpsmodtagernes ydelse, men der er åbenbart forskel på mennesker.
Der er tonsvis af eksempler, der viser, at der er noget galt med vores samfund og system, men jeg er selvfølgelig godt klar over, at på trods af alt det vi er vidne til, så vil det være sådan, at på valgdagen, så vil den lille mand og kvinde valfarte til valgstederne i håbet og troen på, at de udfører deres demokratiske pligt. Den lille mand og kvinde vil endnu engang sætte deres kryds på partier og politikere, der siger, at de kæmper deres sag, men som i bund og grund plejer deres egne og magtelitens interesser. Vi tror nemlig ikke på et alternativ til det nuværende.
Længe leve folkestyret, længe leve demokratiet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
