Der er siden 2009 afsat stadigt færre midler til det specialiserede socialområde, samtidig med at antallet af borgere med handicap er vokset.
I 2008 brugte de danske kommuner 47,3 milliarder på det specialiserede socialområde.
I 2016 brugte de 44,3 milliarder.
I samme periode steg antallet af borgere med behov for hjælp betydeligt – blandt andet fordi handicappede lever længere, og fordi flere børn og unge diagnosticeres med handicap. Man behøver ikke være professor i matematik for at kunne se, at regnestykket er skævt.
Som mennesker med handicap, som pårørende og som medarbejdere på området mærker vi konsekvenserne hver eneste dag.
Vi vil her op til kommunalvalget opfordre jer til at arbejde for en anstændig handicappolitik.
Vi oplever, at mennesker med handicap betragtes som en samfundsbyrde, og at det er en daglig kamp at få de hjælpemidler og den støtte, der er brug for. Vi oplever, hvordan børn afskæres fra skolegang, fordi de må vente på at få en kørestol, og hvordan voksne afskæres fra at deltage i samfundslivet, fordi der kan være flere års sagsbehandlingstid på ansøgninger om en handicapbil.
Vi ser, hvordan retssikkerheden på området er skredet, og hvordan vi som samfund stiltiende tolererer, at der er fejl i langt over halvdelen af de sager, der når frem til Ankestyrelsen.
Vi ser også, at manglende visioner for handicappolitikken koster dyrt på den lange bane: Familier med handicappede børn bryder sammen med skilsmisser, sygefravær og langvarig ledighed som konsekvens. Handicappede, der ikke får dækket deres behov, mister funktioner, som gør, at deres plejebehov bliver større. Og handicappede børn, der ikke får den rigtige støtte, udvikler ikke deres potentialer til at blive aktive deltagere i samfundslivet.
Handicappolitikken er både menneskeligt uværdig og en dårlig samfundsmæssig forretning.
Vi vil her op til kommunalvalget opfordre jer til at arbejde for en anstændig handicappolitik.
Det kan I gøre ved:
- At erkende, at det er jer som kommunalpolitikere, der har ansvaret for, at kommunen lever op til gældende lovgivning, og for at jeres kommune leverer sagsbehandling, der ikke er behæftet med fejl.
- At I tænker forebyggelse på handicapområdet som på alle andre områder, så handicappede børn og voksne kan udvikle sig i stedet for at lide yderligere funktionstab.
- At I erkender, at der er en sammenhæng mellem den økonomiske ramme og de udfordringer, der er omkring fastholdelse og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft på området.
- At I stiller krav til Christiansborg om økonomiske rammer, der tilsvarer den virkelighed og lovgivning, I skal administrere, i stedet for fortsat at acceptere, at serviceloft, effektivisering med mere gør, at I år efter år skal gå på kompromis med den kvalitet, I vil og bør levere.
- At I sætter jer for at gøre op med årtiers syn på handicappede som en samfundsbyrde, hvor tilgangen har været, at man skal hjælpe så lidt, som lovgivningen overhovedet tillader, og hvor handicappedes ønsker og behov betragtes med mistillid. Det er ikke værdigt i et velfærdssamfund, som i øvrigt profilerer sig på høj grad af tillid, demokrati og mindretalsbeskyttelse.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.