Læserbrev
Selvfølgelig har dansk kommunalpolitik i en globaliseret verden rigtig meget med Israel og Palæstina og udenrigspolitik i det hele taget at gøre. Jeg beskriver her to udvalgte politikområder, der knytter dansk kommunalpolitik til Israel og den palæstinensiske befolkning: værdipolitik og erhvervspolitik.
Artiklen her er baseret på det spørgsmål, der desværre ikke har fundet vej til den danske regering, og som også er svært at finde i de danske medier: Hvad kan vi gøre for rent faktisk at bidrage til at stoppe folkedrabet? Vi er forpligtede til at gøre alt, vi kan for at stoppe folkedrab, især at stoppe egen medskyldighed. Og netop nu, hvor Israels folkedrab fortsætter trods formel våbenhvile, står vi ved et kommunalvalg. Derfor skal dette kommunalvalg handle om Gaza. Vi må ikke vente til et folketingsvalg og lade Israel fortsætte med at myrde løs i fred.
At Pernille Rosenkrantz-Theil ikke har ønsket, at Danmark fordømmer Israels krigsforbrydelser i Gaza, kan alle og enhver gå ind og se via Folketingets registrering af afstemninger.
Derfor er det afgørende at få klarlagt, hvilke værdier vores politikere, også kommunalpolitikerne, handler ud fra, så vi kan vælge de, der handler ud fra solidaritet og medmenneskelighed, og fravælge de, der serverer valgflæsk og handler ud fra snæversyn, egoisme og fremmedfjendtlighed.
Da du, der har læst hertil, formentlig er et almindeligt empatisk menneske med sympati for dine medmennesker i Gaza og på Vestbredden, kan du bruge artiklen her som et udgangspunkt for at tage stilling til dit valg mellem politikerne til kommunalvalget. Er du journalist, så kan du bruge den som udgangspunkt for spørgsmål til politikerne, der tager udgangspunkt i folkeretten og menneskerettighederne, og dermed undgå politikerstyret mikrofonholderi, pro-israelsk propaganda og meningsløse analyser.
Værdipolitik
Værdier er grundlaget for al politik, på nationalt plan såvel som på kommunalt. Både etisk og juridisk er vores politikere forpligtede til at behandle mennesker uden diskrimination og respektere menneskerettigheder for alle, særligt menneskers ret til at leve i fred for undertrykkelse, krig og anden vold. Mens Danmark har støttet ukrainerne meget aktivt efter Ruslands invasion, har Danmark til gengæld i løbet af to års folkedrab støttet Israels udryddelser med forsendelser af våbendele og lukket øjne over for Maersks forsendelser af tusinder tons militært udstyr til Israel. Danmark vil ikke engang hjælpe palæstinenserne ved at modtage ét eneste livstruet barn.
Hvorfor har det med kommunalpolitik at gøre? Det har det, dels fordi også en kommunalpolitikers indstilling til folkedrabet i Gaza, viser, hvorvidt vedkommendes politiske handlinger er baseret på værdier som enten solidaritet og medmenneskelighed eller på egoisme, snæversyn og fremmedfjendtlighed. Valget mellem disse to modsatte værdisæt afspejles i alle politikområder, også i kommunalt regi.
En særlig form for egoisme, vi må være på vagt overfor, er den opportunisme, som den nuværende regering er eksperter i. Nemlig de tomme ords politik, der sikrer, at regeringen fremstår sympatisk, mens den intet foretager sig, der faktisk kan hjælpe den palæstinensiske befolkning.
Nu et kig på Aarhus og Københavns kommuner.
Folkeretten og Aarhus Kommune
Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold, lavede 28. august et opslag på Facebook, hvor han filosoferer over situationen i Gaza. Han kalder den en “ubærlig konflikt”, ikke et folkedrab eller en udryddelseskampagne, og tilslutter sig så den proisraelske trosbekendelse i det danske og vestlige politiske establishment: “Jeg har fuld forståelse for ønsket om at bekæmpe Hamas …” Det tætteste, vi kommer på konkret handlingsorienteret politik rettet mod Israels masseudryddelseskampagne, er hans konklusion med en opfordring til regeringen: “Maksimér presset på Israel sammen med de øvrige EU-lande”.
Men hvad vil det sige? Har han noget at fylde ordene ud med? Har han indset, at det, Israel foretager sig, er et folkedrab, ikke terrorbekæmpelse? Har han gjort sig det klart, at den danske regering har brugt to år på ikke at foretage sig noget som helst mod Israels forbrydelser mod menneskeheden andet end at tale, mens Israel lige siden 7. oktober 2023 meget tydeligt har ytret deres ønske om at udslette den palæstinensiske befolkning? Læs Al-Haqs register over folkedrabsudtalelser, hvis du ikke tror mig.
Winnerskjold er ung og fremstår af sin facebookprofil meget jovial og sympatisk. Er han bevidst om, i hvor høj grad et dansk bidrag til folkedrabets ophør kræver et eftersyn af dansk medvirken? At handling i høj grad er påkrævet i hans egen kommune, vil fremgå klart efter en analyse af Aarhus Kommunes erhvervsaktiviteter. Er borgmesteren klar over, at en bestyrelse, han er næstformand for, repræsenterer den ene af to aarhusianske virksomheder, der bidrager direkte med våben til folkedrabet?
Winnerskjold er i sin egenskab af borgmester næstformand i bestyrelsen for Aarhus Havn. Herfra udgår Maersk – med stor sandsynlighed Israels største partner inden for internationale, maritime våbenforsendelser – ugentligt med lasten fuld af … ja, jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg ved dog, at våbenfabrikanten Terma også ligger i Aarhus, og at Terma med godkendelse fra regeringen og Rigspolitiet sælger våbendele til samtlige F-35-jetfly, som alle ved har bombet en meget stor del af Gazas befolkning ihjel.
Folkeretten og Københavns Kommune
Vi bør også huske på, hvor kort der faktisk kan være mellem kommunalpolitik og folketingspolitik. Pernille Rosenkrantz-Theil er her et vigtigt eksempel. Efter en karriere med to ministerposter bag sig, stiller hun nu op til overborgmesterposten i København. Politikere kan selvfølgelig også bevæge sig den anden vej, fra kommunalpolitik til folketingspolitik. Valget af kandidater til kommunalvalget kan derfor en dag få afgørende betydning for folketingspolitik, herunder udenrigspolitikken.
At Pernille Rosenkrantz-Theil ikke har ønsket, at Danmark fordømmer Israels krigsforbrydelser i Gaza, kan alle og enhver gå ind og se via Folketingets registrering af afstemninger, se eksemplet her. Hun har heller ikke villet stoppe dansk våbensalg til Israel – det fremgår for eksempel her – eller anerkende Palæstina som en stat.
Vil københavnerne have en overborgmester, som synes, Danmark skal handle våben med Israel? Næppe. Derfor er det vigtigt, at så mange københavnere som muligt ved, at Rosenkrantz-Theil har valgt ikke at stille sig på folkerettens og menneskerettighedernes side i løbet af hendes karriere de seneste år.
Spred budskabet, og glem al den valgflæsk, hun serverer for jer. Gratis børneinstitutioner eller andre gaveløfter er ikke til megen glæde, hvis du tænker på, at gaven loves af en politiker, som synes, Danmark skal lade Israel fortsætte myrderierne med danske våbendele.
Aktivistisk kommunal erhvervspolitik
Kommunal erhvervspolitik har enormt meget med Israel og Palæstina at gøre. Som land er Danmark helt central i leveringen af våben til Israel. Dels fordi den danske shippingvirksomhed Maersk måske er den vigtigste aktør i verden inden for forsendelser af våben til Israel.
Maersk har, ifølge Danwatch, fragtet flere tusinde ton militært udstyr til Israel siden oktober 2023, herunder, ifølge én af Mask Off Maersk-kampagnens rapporter, hver eneste vinge af de F-35-jetfly, der nu i to år har bombet den palæstinensiske befolkning i Gaza. At den danske regering ikke har stoppet det, er i åbenlys strid med Folkedrabskonventionens krav om, at vi skal gøre alt, vi kan for at stoppe folkedrab. Sagt på almindelig dansk: Føj, hvor er det skammeligt!
Derudover er det bestemt også et kommunalt anliggende.
Aktivistisk erhvervspolitik i Københavns Kommune
Maersk har hovedsæde i Københavns Kommune. En kommune med respekt for menneskerettigheder må gøre det klart over for regeringen, at den ikke vil have virksomheder, der åbenlyst bidrager til forbrydelser mod menneskeheden på sit areal, og selvfølgelig skal kommunen derfor boykotte Maersk og lignende virksomheder, der bidrager materielt til den israelske udryddelse af palæstinenserne.
Københavnerne bør heller ikke acceptere skattefinansieret virksomhed med økonomiske interesser i at støtte et folkedrab og dets propagandamaskine og med forretningsrelationer til medskyldige virksomheder.
Københavns Kommune huser en ikke ubetydelig medievirksomhed med en ledelse og et netværk, der gør det noget svært at se den som en troværdig public service-provider. Ja, DR. Københavns Kommune bør kræve intervention fra regeringen, som vælger DR’s bestyrelse. En ny generaldirektør og bestyrelse er nødvendig.
En blot overfladisk analyse af medlemmerne af DR’s ledelse og bestyrelse giver et indtryk af en særdeles inhabil gruppe uden moralsk kompas.
DR’s bestyrelsesformand, Lars Gert Lohse, har indiskutable interesser i våbensalg til USA og Israel. Han sidder nemlig også i bestyrelsen af den allerede nævnte danske våbenfabrikant Terma, som leverer våbendele til netop Israel og USA. Da DR’s bestyrelsesformand udpeges af kulturministeren, fortæller valget af bestyrelsesformand os også noget om kulturminister Jakob Engel-Schmidts folkeretlige dømmekraft. Jakob, du må få valgt en ny bestyrelse!
DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, synes at stortrives i rollen som den, der forårsager skandaler gennem sine relationer til kyniske multinationale virksomheder. I 2014 indtog Bjarne Corydon som finansminister en hovedrolle, da den danske stat solgte ud af virksomheden Dong til Goldman Sachs, en af hovedaktørerne i det kaos, der ramte verden i form af finanskrisen.
Nu i 2025 har det vist sig, at han, i hvert fald indtil for nylig, har haft et godt forhold til den israelske krigsforbryder og statsleder Benjamin Netanyahus tidligere arbejdsplads, Boston Consulting Group.
Netop denne konsulentvirksomhed er i internationale medier som Washington Post blevet beskrevet som en vigtig aktør i etableringen af de maduddelingsfælder, der har været gerningssted for nedskydninger af hundreder af civile.
Financial Times har blandt andet også beskrevet, hvordan Boston Consulting Group, tilskyndet af Trumps administration, har foretaget beregninger over potentielle omkostninger ved at flytte hundredtusinder af palæstinensere ud af Gaza, for eksempel til Somalia, så Trump kan få sine drømme om Mellemøstens riviera opfyldt efter genopbygningen af Gaza.
DR’s generaldirektør Corydon syntes altså, det virkede som en god idé at samarbejde med en virksomhed, der har bistået vennerne Netanyahu og Trump i planlægningen af både en massenedskydningskampagne og etnisk udrensning.
DR’s samarbejde med Boston Consulting Group blev aflyst. Men tilbage sidder bestyrelsesformanden i DR og har en interesse i, at Terma tjener så meget som muligt på salg af våbendele til verdens mest avancerede bombefly, mens ingen anden kunde synes at have øget sin efterspørgsel efter dem netop i disse år, så meget som den israelske regering gør.
Der er ét at gøre over for en bestyrelse med så indflydelsesrigt et netværk med tilknytning til den israelske regering og med en formand, som har økonomiske interesser i folkedrabet: Få dem fyret! Det er ikke DR’s medarbejdere, som er inhabile, som diskuteret for nylig, det er DR’s ledelse, der, i modsætning til DR’s medarbejdere, også er i klar konflikt med folkeretten.
Københavns overborgmester bør kræve af regeringen, at DR’s bestyrelse går af. Den danske befolkning har krav på, at DR leverer public service og derfor har en habil ledelse og bestyrelse, som ikke har økonomiske interesser, som er i konflikt med folkeretten. Danske skattebetalende borgere har krav på, at den her form for misbrug af vores indbetalte skattekroner ikke finder sted i Københavns Kommune.
Må vi have os frabedt, at vores sind såvel som vores hovedstad smudses til af et dansk midtpunkt for internationale håndlangere for den israelske regerings folkedrab. Indtil DR’s bestyrelse er gået af, må vi have en både kommunal, erhvervsmæssig og folkelig boykot af DR som samarbejdspartner og som valg af arbejdsplads og medie.
Aktivistisk erhvervspolitik i Aarhus Kommune
Dansk Gaza-politik er også virkelig vigtig i Aarhus Kommune. Maersk sejler nemlig, som allerede nævnt, fra havnen i Aarhus. Ud fra samme logik som før, bør Aarhus Kommune opsige Maersks tilladelser til at lægge til i kommunens erhvervshavn, som administreres af virksomheden Aarhus Havn, ejet af Aarhus Kommune. En kommunalbestyrelse med respekt for menneskerettigheder kan ikke gøre andet end at sikre sig, at Aarhus Havn ikke tillader en eneste forsendelse med våben eller andet til Israel fra Aarhus.
Vil Aarhus Havn ikke stoppe tilladelsen til Maersks forsendelser, så har Aarhus Havn 150 andre virksomheder og 10.000 ansatte knyttet til sig, som Palæstina-bevægelsen, der ikke finder sig i mere medskyldighed i folkedrab, vil tage en snak med. Kan Maersk ikke boykottes, så kan Aarhus Havn forhåbentlig. Det kan være, vi skal ud i tredje led af relationer til våbenforsendelser, før vi kan finde erhvervsaktører, der faktisk har nok respekt for mennesker til at bryde båndet til Israel. De, der ikke vil, kommer på boykotlisten.
Aarhus Havn er knyttet til Maersks virke som en uundværlig partner og er derfor uundgåeligt forbundet, via forsendelser med militært udstyr, til Israel. Samtidig rækker den kommunale virksomhed langt ind i Aarhus Kommune. Aarhus Havn er således et klart eksempel på, hvorfor kommunalpolitik og udenrigspolitik hænger nøje sammen.
Terma ligger også i Aarhus. Igen, en kommune med respekt for menneskerettigheder kan kun nægte at lægge areal til en virksomhed, der bidrager med essentielt materiel til udslettelse af hundredtusinder af uskyldige mennesker, snart en hel befolkning.
Vores land og nogle af dets største virksomheder styres af mennesker, som har solgt deres sjæle i bytte for magt og penge. Både kommunalvalget og folketingsvalget skal derfor handle om at få sikret en ledelse af det her land, af politikere med respekt for menneskerettigheder og folkeretten.
Villigheden til at boykotte den danske våbenindustri, særligt Maersk og Terma, men også pensionsfonden ATP samt samarbejdspartnere som Aarhus Havn, er den indstilling, som viser viljen til at knytte fordømmelserne af Israel til effektiv handling.
Lad os stå sammen for palæstinenserne, vores medmennesker i Gaza, på Vestbredden, i Jerusalem og i Israel, i en kommunal, erhvervs- og jobmæssig samt folkelig boykot af den danske våbenindustri! Og kræv af din kommunes politikere, at de tager del i boykotten!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
