At kalde det et kulturelt videnhul, når de unge fravälger erhvervsuddannelser, er irrationelt. For det förste kan det ikke hedde erhvervsuddannelser, når der er tale håndvärkeruddannelser. Pröv at spörge i Rör og Blik om det er en erhvervsuddannelse, de har? HK betyder som velbekendt Handel og Kontor Arbejdernes fagforening. I den fagforening har man altid organiseret arbejdere med en handelsuddannelse og arbejdere med en kontoruddannelse. At holde sig uden for den faglige kultur, er det samme som at fejlorientere unge, der gerne vil väre håndvärkere eller gerne vil have en handels – eller kontoruddannelse, uden nödvendigvis at blive uddannet i et erhverv. Fjern alle misfortolkninger fra jeres sprog, så kommer I tilbage til at kontorfaget også er et håndvärk. Samt at en dygtig handelsekspedient er en särdeles veluddanet håndvärker. Begge grupper overlever ikke i deres fag, hvis ikke de er dygtige. Det samme som med en smed og en rörlägger eller blikkenslager.
Når det kommer til elevplads/läreplads har man hört den sang fra socialdemokratiske fagforeningsledere, lige siden EFG, den faglige grunduddannelse blev indfört. Var det i 1960erne? Så hvorfor ikke rette HKs henvendelse til Socialdemokratiets ledelse, der sidder i regering, og sige til til den, at der skal etableres elevpraktiktikpladser i det omfang, det er nödvendigt, så unge der vil väre håndvärkere, have en kontor – eller handelsuddannelse er sikret en praktikplads på forhånd. Det fodsläbende og fagforeningsfjenske socialdemokrati er ved at blive en tung byrde for det danske demokrati og er tjenlig til at blive skiftet ud med professionelle, akademisk uddannede folk med professorniveau på alle pladser i regeringen. Samt i folketinget.
Uddannelse er vejen til job. Men faktum er, at nogle uddannelser er en mere sikker vej til job end andre. Og i disse år er en af de sikreste veje job faktisk at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er det hamrende uheldigt, at både lærere, forældre og en del politikere tilsyneladende er helt blinde overfor erhvervsuddannelserne. Oveni er det komplet uforståeligt, at virksomhederne bidrager til erhvervsuddannelsernes manglende popularitet ved at undlade at tage ansvaret for, at der er praktikpladser nok.
Kun 24 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse mod 43 procent i 1990. Helt galt står det til i hovedstadsområdet, hvor man også finder de otte kommuner i landet, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne er under 10 procent, viser opgørelser fra Undervisningsministeriet. Det er tilfældet i kommunerne Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Fredensborg.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte allerede i 2030. Det vil sige om godt otte år. Samtidig vil der mangle folk med en kort og visse mellemlange videregående uddannelser. Til gengæld vil vi stå med et overskud på 25.000 arbejdsløse akademikere og 59.000 ufaglærte. Beregningerne er en fremskrivning af de nuværende forhold og ikke en sikker forudsigelse. Men allerede nu er der mangel på faglærte, og alt tyder på, at manglen bliver større i fremtiden.
Hvor mange ved, at der faktisk er hele tre fuldkommen ligeværdige erhvervsgymnasiale alternativer til det klassiske gymnasium?
Udviklingen betyder, at danske virksomheder kommer til at opleve en nedgang i produktiviteten, vi får færre skattekroner, mindre velfærd, og at vi kommer til at importere arbejdskraft i stedet for de ledige akademikere og ledige ufaglærte.
Den manglende søgning til erhvervsuddannelserne bunder blandt andet i, at nøgleaktørerne i de unges uddannelsesvalg efter folkeskolen tilsyneladende har stirret sig blinde på gymnasiet som det mest attraktive valg.
Når skoleelever nærmer sig afslutningen af deres år i folkeskolen, lyder spørgsmålet: Er han/hun gymnasie-parat? Ingen spørger, om den unge er parat til at tage en erhvervsuddannelse. Og hvis nogen skulle finde på at interessere sig for en erhvervsuddannelse, lyder spørgsmålet: Jamen, hvordan vil du finde en praktikplads? Resultatet er, at for mange vælger gymnasiet, for få vælger en erhvervsuddannelse, og de elever, der måske ikke er klar til en gymnasieuddannelse, vælger erhvervsuddannelsen fra, af frygt for at de ikke kan finde en praktikplads, og risikerer dermed at ende som ufaglærte ledige.
Danmarks Evalueringsinstitut har dokumenteret, at mens 40 procent af lærerne i folkeskolen mener, de har et stort kendskab til gymnasiet, så er det store kendskab til erhvervsuddannelserne kun gældende hos 10 procent af folkeskolelærerne. Mange forældre er næppe bedre oplyst om erhvervsuddannelserne og deres muligheder og har måske også svært ved at anbefale en erhvervsuddannelse, når nu læreren siger, at deres små poder er klar til at tage det første skidt mod en akademisk uddannelse.
Jeg har selv prøvet at stå til et forældremøde i folkeskolen, hvor der blev orienteret om gymnasiet. Da jeg formastede mig til at spørge til erhvervsuddannelserne, fik jeg at vide, at jeg kunne gå ned i klasseværelse nummer 5, hvor der ville komme en, der kunne svare på mine spørgsmål. Dermed bliver vejledning til vildledning. Dette kulturelt betingede videnshul er sammen med virksomhedernes svigt på praktikpladserne formentlig de væsentligste årsager til, at mange unge ikke træffer det valg, der både er det bedste for dem selv og for samfundet.
I sidste ende er der så politikerne på Christiansborg, der jo har magten og midlerne til at tale erhvervsuddannelserne op, lave reformer og bringe mere helhed i vejledningen af de unge. Men også her hersker den akademiske tænkning, man selv er et produkt af. Politikerne har til gengæld haft travlt med at reformere erhvervsuddannelserne. De mange og store forandringer på erhvervsskoleområdet har sikkert medvirket til, at almindelige mennesker har vanskeligt ved at orientere sig.
Hvor mange ved for eksempel, at jobmulighederne med en faglært uddannelse i gennemsnit er langt større end med en lang videregående humanistisk universitetsuddannelse? Hvor mange ved, at der faktisk er hele tre fuldkommen ligeværdige erhvervsgymnasiale alternativer til det klassiske gymnasium? Eller hvor mange ved, at alle erhvervsuddannelser (EUD) faktisk er adgangsgivende til adskillige videregående uddannelser?
Mulighederne er mange, og dem kan man læse mere om på det udmærkede, men måske lidt hemmelige Uddannelsesguiden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.