Den frådende krigshøg med en lurende fanatisme i øjnene, Mette Frederiksen, kolporterer den sædvanlige vestlige propaganda. Det seneste er, at man vil øge brugen af vestlige våben i USA’s uerklærede krig mod Rusland – en krig der har stået på siden 90’erne.
Våben, Danmark sender til juntaen i Kyjiv, må skam gerne bruges til yderligere angreb på Rusland. Den danske regering ivrigt assisteret af de socialliberale partier SF og Enhedslisten støtter NATO’s og imperialismens aggression.
Den danske regering ivrigt assisteret af de socialliberale partier SF og Enhedslisten støtter NATO’s og imperialismens aggression.
Man glemmer, at angreb på russiske mål i selve Rusland med sikkerhed, som hidtil i Donbass, ikke alene vil ramme militære mål, men også civile. Folkemordet med over 14.000 civile russiske dødsofre siden 2014 gennemført af blandt andre nazienheder indrulleret i den regulære ukrainske hær forties af den danske frontfurie og hendes kampklare medløbere.
Hun klynger sig til NATO’s angrebslystne Jens Stoltenberg, der påstår, at denne aggression skulle kunne ske uden at krænke folkeretten. Denne krigsgalning glemmer, at CIA, NATO og den ukrainske diktaturstat gentagne gange har overtrådt folkeretten, selvbestemmelsesretten og FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder.
Ikke blot da man terrorbombede Serbien, ikke blot i forhold til de skændige sanktioner mod Cuba og Venezuela, ikke blot i Ukraine – nej, det er overalt, hvor man sætter sig op mod imperialismens, nykolonialismen og nyliberalismens tilslørede totalitære træk. USA og NATO er de sidste 75 år ansvarlig for millioner af tabte menneskeliv.
Den autokratiske regering i Kyjiv, der ikke scorer højt på videnskabelige demokratiindeks, vurderer imidlertid, at man ikke kan forsvare sig selv, hvis “ikke man kan få lov til at gøre noget den anden vej”. Det kongelige danske socialdemokrati har stolte historiske traditioner for at alliere sig med fascismen. Det skete under besættelsen, hvor Staunings og senere Buhls regeringer samarbejdede med den germanske nazisme frem til 1943.
Det sker i dag, hvor Frederiksen-regeringen sammen med revanchistiske kræfter i den tyske regering igen er rede til at angribe Rusland ivrigt promoveret af den selvretfærdige germanske “Die Alma” Baerbock, der ovenikøbet kalder sig “grøn”. Og det er sket i Ukraine, hvor en dansk minister stolt stiller sig op sammen med ukrainske soldater, der bærer naziemblemer på skulderen.
Angreb på russisk territorium vil ifølge George Szamuely ikke kunne finde sted, medmindre at USA og NATO aktivt og som hidtil har forestået disse strategiske angreb gennem brugen af drone-, IT- og rumteknologi. USA og NATO har tabt den uerklærede krig mod Rusland, så der er nu kun terrorisme og en tredje verdenskrig tilbage. Ukrainerne er ikke uddannet og trænet til at anvende denne avancerede teknologi.
USA ønsker at kunne angribe først og hurtigst
Stoltenbergs og Frederiksens bragesnak tilslører en anden og dødsensfarlig sandhed: USA’s og NATOs angreb handler i virkeligheden om, at man fra NATO’s side vil gennemføre nye angreb på Ruslands strategiske radar- og “Early Warning System” (systemet der advarer om et atomangreb på Rusland). Dette har intet med USA’s stedfortræderkrig i Ukraine at gøre. Det handler ikke om ukrainske angreb på Rusland vice versa. Det handler om, at USA ønsker at have muligheden for at angribe først og hurtigst.
Ukraines væbnede styrker har allerede forsøgt sig med et droneangreb på de russiske rumstyrker og et missiladvarselssystem, kendt som den strategiske langtrækkende radar Voronezh-DM i det industrielle center Armavir i Krasnodar regionen.
Dette angreb kunne umuligt være et uafhængigt initiativ fra Kyjiv. Alt taler for, at dette – ganske som med North Stream II – skete på ordre fra imperialismens centre. Herfra kontrollerer man den teknologi, der skal til for at foretage disse angreb.
Man vil fremover kunne forvente andre forsøg på at ødelægge Ruslands advarselssystemer på for eksempel Kola-halvøen, Leningrad-regionen, et kommende anlæg nær Sevastopol og samtlige andre varslingsanlæg. Strategien går på at ødelægge Ruslands nukleare forsvarssystem, så Moskva mister muligheden for at opdage, hvor mange nukleare sprænghoveder der er på vej mod Rusland.
At tro, at Rusland ikke vil svare igen på denne aggression, er ikke blot hjerteskærende naivt; det er en yderst farlig, nærmest selvmorderisk strategi.
For at tage et eksempel: Tror man virkeligt, at et angreb på Ruslands arktiske varslingssystem ikke ville kunne føre til et tilsvarende angreb på Thulebasen? Tror man virkeligt, at NATO’s strategi ikke vil føre til en tredje verdenskrig, hvor begge sider bruger atomvåben!?
Det russiske forsvar har i dag udviklet avanceret militær teknologi, der er den vestlige teknologi overlegent. Rusland har forgæves forsøgt at gå diplomatiets og forhandlingens vej, blot for at blive afvist af arrogante, inkompetente vestlige politikere!
Inddæmning siden 1950’erne
“Det fredselskende” NATO’s forsøg på at inddæmme Rusland har stået på siden 1991. Faktisk har det stået på siden 50’erne, hvor den amerikanske inddæmningspolitik blev iværksat af CIA med henblik på at omringe Sovjetunionen og Østeuropa.
Inddæmning er en geopolitisk strategisk udenrigspolitik, som USA slavisk har forfulgt siden 1950’erne. Doktrinen blev oprindeligt formuleret George F. Kennan under Truman-administrationen. Konservative kræfter ønskede inddæmning og tilbagerulning af Sovjetunionens indflydelse, hvilket handler om at kolonisere uafhængige stater som en del af imperialismens interessesfære.
I forbindelse med Eisenhower-administrationen udpegede man John Foster Dulles som udenrigsminister og Allen Welsh Dulles som CIA direktør. Lige siden har Kennan-strategien ledt til omstyrtning af regeringer, folkemord, millioner af døde og imperialistiske krige. Den dybe fascistoide stat havde endog en finger med i spillet omkring statskuppet i 1963, der ledte til attentatet på John F. Kennedy i Dallas, Texas. Set med nutidens øjne indebærer doktrinen, at kræfter, der vil fredens vej og ikke indordner sig under nyliberalismens og globaliseringens Fatah Morgana, skal omstyrtes og om “nødvendigt” dræbes.
Siden 1990’erne har imperialismen været rodfæstet i profitmaksimering, kapitaleksport og kapitalakkumulation for transnationale selskaber i Rusland og Østeuropa. I 1990’erne kunne USA og Vesten, drevet af multinationale selskabers interesser og politikere købt og korrumperet, sikre sig adgang til det russiske “marked” gennem chokterapi og vilde privatiseringer.
Bag dette lurede spørgsmålet om energisikkerhed, der er vigtigt for fortsat kapitalakkumulation. De betydelige reservoirer af råstoffer, olie og gas i den tidligere sovjetøkonomi samt de tekniske input og den billige højtuddannede arbejdskraft kunne øge kapitalakkumulationen.
Et svækket politisk system forvandlede Rusland til en vasalstat. De transnationale selskabers direkte investeringer muliggjorde eksport af kapital ud af Rusland, der hæmmede den russiske økonomis udviklingspotentiale og evnen til at skabe en selvbærende økonomi.
Reguleret økonomi i stedet for nyliberalisme
Rusland gjorde af gode grunde op med nyliberalismen i 2000, da man gik i gang med at genopbygge det svækkede Rusland ved at skabe en reguleret økonomi baseret på både privatejede og et betydeligt islæt af statsejede virksomheder. Et sådant system var ikke det, globalisterne holdt af. En tilbagevenden til offentligt ejede virksomheder i et statskapitalistisk system er ikke den tilbagerulning af staten til fordel for det frie marked, som Milton Friedman og andre floskuløse nyliberale økonomer i USA og EU plæderede og fortsat plæderer for!
Det er i dette lys, vi bør se Vestens inddæmningsstrategi, som sigter mod at omringe og balkanisere Rusland. Omringningen skal foregå tæt på Ruslands grænser i Arktis, på de sydlige flanker og på den vestlige flanke med baser i de nye NATO-lande Finland, Sverige samt Baltikum, Danmark, de tidligere central- og østeuropæiske stater og tidligere sovjetrepublikker.
Den amerikanske regerings Kommission for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har formuleret en strategi for denne balkanisering, der opdeler Rusland i uafhængige små stater, som i det tidligere socialistiske Jugoslavien.
Helsingforskommissionen brugte ikke udtrykkeligt udtrykket “balkanisering”. I stedet argumenterer planen for Ruslands opløsning i småstater. Kommissionen brugte i stedet udtrykket “afkolonisering”, der involverede en online briefing under titlen: “Afkolonisering af Rusland – et moralsk og strategisk imperativ”.
Det Atlantiske Råd kalder dette en opdateret inddæmningsstrategi (min understregning, GW). Det Atlantiske Råd bliver ofte fejlagtigt stemplet som en nonprofit NGO, hvilket er et figenblad, fordi det er en uofficiel gren af NATO finansieret af den amerikanske regering og dens allierede.
Inddæmningsstrategien sigter mod en langsigtet strategisk konfrontation og en krig med Rusland, idet man alene frem for diplomati og forhandlinger ser et antagonistisk fjendtligt forhold, hvor “selv den beskedne ambition om fredelig sameksistens kan være uden for rækkevidde i lang tid fremover”.
Vesten har brudt aftaler gentagne gange
At Vesten gentagne gange, både før eller siden James Bakers løgn om ikke at ekspandere NATO øst for Oder-Neisse-grænsen, har bedraget, løjet, brudt eller opsagt aftaler ignoreres. Selvbestemmelse er et grundlæggende princip i folkeretten. Dette er baggrunden for Ruslands Specielle Militære Operation til beskyttelse af det russiske mindretal, der udsattes og fortsat udsættes for blandt andet nazistiske Azov-banders morderiske fremfærd.
Det russiske mindretal stemte Donbass og Krim hjem til Rusland på grund af de brudte Minsk-aftaler om selvstyre for det russiske mindretal. Endvidere på grund af Vestukraines diskrimination af den russiske kirke og forbuddet af det russiske sprog.
Selvbestemmelsesretten indebærer, at folk, baseret på respekt for princippet om lige rettigheder og rimelige lige muligheder, har ret til frit at vælge deres suverænitet og internationale politiske status uden indblanding fra andre stater. Maidan-statskuppet mod en demokratisk valgt regering blev orkestreret, opmuntret og etableret af USA og Victoria Nuland. Dette banede vejen for et højreorienteret autoritært regime, der i dag er et diktatur.
Hele scenariet er en historisk gentagelse af CIA’s undergravende virksomhed, der krænker folkeretten, selvbestemmelsesretten og FN’s deklaration om menneskerettigheder ved at gribe ind i andre staters interne forhold. USA er en aggressiv supermagt. Hvad ville USA mon sige, hvis Rusland igen satte missiler op i Cuba eller i hemmelighed sendte våben og tropper til en US-fjendtlig regering i Latinamerika?
C.V. Jørgensens inciterende flamencodans og en hacienda i Californien for nazistiske Günther har en parallel til USA’s nikkedukke hr. Zilensky. Scott Ritter har dokumenteret hvad for en person Zelensky er: Han har løjet, beriget sig ufatteligt og forårsaget i hundredtusindvis af ukraineres død som USA’s agent.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.