Nekrolog
Vi skal til at stemme om forsvarsforbeholdet. Her er nogle ting der er værd at have med i sine overvejelser, hvis man er i tvivl om, hvad der skal stemmes:
1. Ja-siden får det nogle gange til at lyde som om, at afstemningen handler om en intern forsvarsalliance, hvis et land bliver angrebet. Dette passer ikke, da en sådan alliance stadig varetages gennem NATO. Det, afstemningen egentlig handler om, er, om Danmark skal kunne deltage fuldkomment i militære operationer uden for EU og ved grænseovergangen. I øjeblikket går to ud af tre militære missioner for EU ifølge Greenpeace for eksempel til at kunne anskaffe olie og gas fra Afrika.
Dette sikrer forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke uden videre kan deltage i.
2. Et andet argument fra ja-siden er, at vi ikke nødvendigvis kan regne med USA til hjælp, da de har mere øje med Kina. Derfor skal vi “stå sammen” i Europa. Men igen: Det militære samarbejde i EU er fokuseret på missioner uden for grænserne. Det er derfor ikke i øjeblikket et alternativ til NATO-samarbejdet.
3. Danmark er allerede med til det projekt, der kaldes Frontex, som sætter militær, pigtråd, lydkanoner og mure op ved EU’s grænser for at demotivere flygtninge fra at komme ind. Og ifølge Søren Pape skal vi af med forbeholdet for at være endnu mere aktive i at mindske flygtningestrømmen. Det er, selv om der ifølge The Guardian kun er 0,6 procent af befolkningen i hele Europa, som er flygtninge.
4. Verden opruster som aldrig før. På verdensplan har der ikke været brugt så mange penge på militær siden murens fald. Et ja til at miste forbeholdet kan ses som et udtryk for, at mere oprustning er okay, selv om Europa allerede bruger flere penge på militær end Rusland.
5. Ja-siden siger, at vi selv kan afgøre, hvilke missioner vi vil være med i. Men hvor sandsynligt er det i praksis, hvis flertallet af andre lande ønsker at sætte militært ind et sted? Personlig tror jeg, Danmark i så fald oftest vil give efter for de store landes ønsker.
6. Hvis vi først afskaffer forbeholdet, bliver det basalt set umuligt at få igen, hvis vi skulle indse, at resten af EU ønsker at udvikle og bruge militæret i en anden retning end Danmark.
7. Den danske befolkning har allerede stemt nej til at afskaffe forbeholdet flere gange. Afstemningen er så nu sat i værk, mens Rusland bomber Ukraine, hvilket tyder på, at regeringen krydser fingre for, at befolkningen nu vil droppe forbeholdet på grund af usikkerhed. Det selv om at Mette Frederiksen i oktober 2021 udtalte til Altinget, at hun aldrig har oplevet, forbeholdet har begrænset Danmarks deltagelse i EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
