MAD & KULTUR
Hvis Macron troede, at han kunne sætte en stopper for den folkelige mobilisering ved at vise sin foragt for modstanderne af hans pensionsreform, er det totalt mislykkedes.
Premierminister E. Bornes banale brug af forfatningens paragraf 49.3 viser, at denne regering ikke længere har et parlamentarisk flertal, selv med opbakning til dens sag fra de såkaldte “republikanske” ledere.
Macon-regimets demokratiske illegitimitet er nu åbenlys, så den nuværende politiske krise kan føre til en regimekrise eller endog en dybere krise, hvis vi husker Lenins ord: “En revolutionær krise opstår, når de herskende ikke længere kan regere som før, og når de beherskede ikke længere ønsker at blive regeret som før”.
Ja, det er muligt at vinde den igangværende armlægning ved ikke kun at opnå tilbagetrækning af pensionsreformen, men også at rejse en generel modoffensiv.
I de folkelige demonstrationer er der også slående henvisninger, ikke kun til december 1995, maj 1968, men også til 1789 og stormen på Bastillen.
Vores land, som har kendt til store oprør og øjeblikke med store sociale fremskridt, som for eksempel 1945, hvor den sociale tryghed blev vundet, har et stort behov for på ny at lære af historien… Vor tidsalder bør sætte en ægte folkelig og socialistisk revolution på dagsordenen, der sætter “arbejdernes liv i centrum for samfundet”, som modstandsbevægelsens nationale råd CNR formulerede det efter krigen.
Under disse betingelser opfordrer de kommunistiske organisationer (A.N.C., R.C., P.R.C.F). og ungdomsorganisationen J.R.C.C.F. til at forstærke mobiliseringen i alle dens former, navnlig ved på enhver mulig måde at støtte el- og gasarbejdernes, havnearbejdernes, raffinaderiernes, jernbanearbejderes, skraldemændenes strejker og modige blokader og alle dem, der er stærkt engageret i at bekæmpe regimets knægtelse af demokratiet:
Ja, det er muligt at vinde den igangværende armlægning ved ikke kun at opnå tilbagetrækning af pensionsreformen, men også at rejse en generel modoffensiv fra arbejdere, de prekære og de unge for en pensionsalder på 60 år, som det gøres af mange fagforeningsmarcher. Det handler også om løn, beskæftigelse, fastfrysning og nedbrydning af andre igangværende såkaldte reformer inspireret af Maastricht-traktaten (SNCF, EDF) (1), genopbygningen af den nationale uddannelse, forbud mod udflytning af og sikring af fransk produktion, sociale boliger, dagpenge og så videre.
I dette tovtrækkeri er det vores kommunistiske organisationers ansvar at anklage ikke kun Macron og MEDEF (2), men også EU, som i årtier har orkestreret den sociale opløsning på kontinentalt plan, euroen som en kvælende nedskæringsmekanisme og ikke mindst NATO i tæt alliance med EU – underdanigt støttet af Macron, der dag efter dag skaber betingelserne for en potentielt udslettende brand med Rusland, og endda med Kina.
Så mere end nogensinde før:
“Penge til løn, ikke til krig!”
“Penge til vores pensioner, ikke til våbenhandlerne!”
“De ødelægger vores tilkæmpede rettigheder, lad os blokere deres profitter!”
Mere end nogensinde før, i lyset af den ødelæggende kapitalisme og dens stadig mere reaktionære og fascistiske tendenser, bekræfter Pôle de Renaissance Communiste en France, le Rassemblement communiste et l’Association Nationale des Communistes, at fremtiden tilhører de revolutionære og socialisme-kommunisme for en ny generation.
Underskrevet af l’Association Nationale des Communistes (A.N.C.), Pôle de Renaissance Communiste en France (P.R.C.F.), Rassemblement Communiste (R.C.) og Jeunesse pour la Renaissance Communiste en France (J.R.C.F.)
Redaktionens noter:
1) Her henviser organisationerne til EU’s Maastricht-traktatens fremme af privatiseringer af offentlige virksomheder. SNCF og det statslige franske jernbaneselskab og EDF er et statsligt el-selskab.
2) MEDEF, Frankrigs største arbejdsgiverorganisation.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
