Udtalelse om OK25
Det er ganske vist. Det russiske militær med Putin i spidsen står bag massakren i Butja, selv om den alene imødekommer Kyjiv-regimets ønsker om yderligere militær støtte og nye sanktioner mod Rusland.
I sin tale til Folketinget den 29. marts sagde Zelenskyj, at “brutaliteten har nået et niveau, som nu er endnu højere, end det vi så under Anden Verdenskrig”. Han glemte vist nazi-Tysklands udryddelseskrig, hvor 27 millioner Sovjetborgere mistede livet.
Men det passer fint med, at Zelenskyj officielt tillader ny-nazistiske militser som Azov-bataljonen at indgå i det ukrainske militær. Bataljonen blev oprettet i kølvandet på det af USA arrangerede statskup i februar 2014.
Så “false flag”-operationer fra Kyjiv-regimet kan forventes …
Helt i overensstemmelse hermed stemte Ukraine sammen med USA som de eneste lande imod en anti-nazi-resolution vedtaget af FN’s generalforsamling den 16. december 2021. Rusland havde taget initiativ til resolutionen, der blev vedtaget af 130 nationer, og 49 andre undlod at stemme, herunder Danmark og de øvrige EU-lande.
I protest mod kuppet sluttede Krim sig til Rusland, og i Donbass i Øst-Ukraine oprettede den russisk sindede befolkning autonome republikker. I strid med Minsk-aftalen fra 2015 godkendt af FN har Azov-bataljonen uophørligt i otte år bombet og myrdet tusindvis af civile i Donbass og smadret huse, skoler og hospitaler. Det er sket, uden at Vesten, herunder Danmarks regering, Folketing og toneangivende medier har løftet et øjenbryn.
Men det har Rusland med sit angreb, som har ødelagt det meste af Ukraines militære infrastruktur for at slutte den krig, Ukraine startede i 2014 med alt for mange ofre og en enorm flygtningestrøm.
Forude venter afgørende militære slag i Syd- og Øst-Ukraine, hvor de ukrainske styrker formentlig bliver nedkæmpet. Så “false flag”-operationer fra Kyjiv-regimet kan forventes, måske brug af kemiske våben.
Hvornår erkender Vesten sit ansvar for den ukrainske tragedie?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
