Der skete en pudsig episode i cafeteriet i hallen i dag. Mens jeg sad og spiste min burger i cafeteriet, kom en far med sin lille dreng, der skulle have en is. Så stillede drengen sig op ved mit bord og stirrede på mig. Jeg blev sur og rynkede brynene. Så begyndte pigen bag disken gudhjælpemig også at glo på mig. Så grinede faren og sagde til drengen, at han ikke skulle stirre. Idet faren og drengen gik, sagde drengen om mig: Han er farlig.
Hvornår er man farlig? Er man farlig, hvis man er soldat i det danske forsvar og udsendt på mission? Er man farlig, hvis man er en simpel indbrudstyv? Er man farlig, hvis man køber varer i et supermarked, der er produceret af slavearbejdere i fjerne lande? Er man farlig, hvis man stemmer på politikere, der skaber krig, ulighed og forurening? Er man farlig, hvis ikke man lever miljøvenligt?
Et opgør med kapitalismen er at tage fat om ondets rod, mens miljøvenlig levevis, humanitært arbejde og pacifisme er symptombehandling.
Verden er blevet så globaliseret og kompliceret, så det er umuligt at handle efter sin moralske overbevisning eller næstekærlighedsbudet. Vi kan ikke længere gennemskue, hvornår vores valg får konsekvenser for mennesker andre steder i verden eller de fremtidige generationer. Ligesom den lille dreng i cafeteriet ser vi mest os selv og andre, hvem der er gode, og hvem der er farlige, gennem vores egne subjektive briller, fordi det nu er blevet umuligt at anlægge et objektivt syn på verden.
Mit pejlemærke i dette virvar er socialismen. 1 procent af Jordens befolkning ejer det samme som de resterende 99 procent. Derfor er der nød, fattigdom, forurening og krig som et resultat af kapitalisternes jagt på profit. Et opgør med kapitalismen er at tage fat om ondets rod, mens miljøvenlig levevis, humanitært arbejde og pacifisme er symptombehandling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
