Op til FN-afstemning
Danmark har i de seneste år været en af de mest aktive støtter af Ukraine i konflikten mod Rusland. Med den seneste donationspakke på 783 millioner kroner er Danmarks samlede bidrag til Ukraine nu oppe på omkring 46,1 milliarder kroner.
Støtten stopper dog ikke her, da de folkevalgte i Folketinget har afsat hele 64,8 milliarder kroner til Ukrainefonden i perioden 2023-2028. Dette betyder, at vi desværre vil se, at det danske bidrag vil fortsætte med at stige i de kommende år.
Samtidig med at Danmarks bidrag fortsætter, har Tyskland, Europas største økonomi, valgt at halvere sin militære bistand til Ukraine i 2024 og har allerede sat støtten på pause. Dette sker, mens landet står i en økonomisk recession og kæmper med store interne udfordringer. Tysklands beslutning afspejler en større europæisk og global økonomisk krise, der truer i horisonten.
Det er … svært at finde vestlige regeringsledere, der aktivt arbejder for en fredsløsning.
På trods af disse økonomiske udfordringer viser NATO’s seneste rapport, at 23 ud af de 32 NATO-medlemslande vil opfylde målet om at bruge 2 procent af deres BNP på forsvar i 2024. Lande som Polen, Estland og USA er blandt de mest betydelige bidragsydere. Danmark forventes også at bruge 2,37 procent af BNP på forsvar, hvilket er et markant løft.
I denne kontekst er det svært ikke at blive bekymret for fremtiden, når både statsminister Mette Frederiksen og NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg taler om, at 2 procent af BNP ikke længere er tilstrækkeligt. Med stigende forsvarsudgifter og en verdensorden i opbrud er det svært ikke at være bekymret over konsekvenserne for både Danmark og resten af verden.
Endnu mere bekymrende er det, at diplomatiet er sat på pause. Det er i hvert fald svært at finde vestlige regeringsledere, der aktivt arbejder for en fredsløsning. I stedet er der et overvældende fokus på at opretholde den militære støtte til Ukraine og fastholde den politiske linje mod Rusland.
Selv ledere af centrale efterretningstjenester som CIA og MI6 støtter den nuværende politiske kurs og argumenterer for at fortsætte støtten til Ukraines kamp mod Rusland. I et fælles indlæg i avisen The Financial Times advarer de om, at verdensordenen er i fare på grund af Ruslands og Kinas handlinger.
Jeg har i længere tid hævdet, at konflikten mellem NATO og Rusland ikke blot er en regional strid, men snarere en del af en større global magtbalancekamp.
På den ene side står Vesten, anført af USA, og på den anden side BRIKS-landene ledet af Kina og Rusland. Den internationale magtbalance er under forandring, hvilket kommer til udtryk i flere vigtige globale begivenheder, som vi ser folde sig ud.
Jeg står ikke alene med min bekymring. Den serbiske præsident Aleksandar Vucic har for nylig advaret om, at spændingerne mellem vestlige lande og Rusland kan eskalere til en storkrig inden for de næste måneder. Lignende advarsler er kommet fra den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan og Ungarns premierminister Viktor Orban. De advarer alle om de potentielt katastrofale konsekvenser af den nuværende kurs.
Det seneste attentatforsøg på Donald Trump, de seneste begivenheder i Mellemøsten og Putins udtalelser om, at hvis Ukraine får langtrækkende vestlige våben, vil Vesten blive direkte involveret i kampene, understreger de risici, vi står overfor. Det er en påmindelse om, at den nuværende situation er skrøbelig, og at vi går en usikker fremtid i møde.
Det er derfor afgørende, at vi som samfund begynder at tale om mulighederne for diplomatiske løsninger og afsøger veje til fred. Konflikten mellem NATO og Rusland har ikke kun regionale implikationer, men er også ved at omforme den globale magtstruktur. For at undgå en yderligere optrapning af konflikten bør verdens ledere finde en vej mod dialog frem for kun at forstærke de militære indsatser.
Links
World War III? It’s close, Orbán claims – POLITICO
Opgørelse: Syv ud af ti Nato-lande lever nu op til bnp-målsætning | Nyheder | DR
Record 23 countries hit 2 percent defense spending target, NATO says – POLITICO
NATO should flex its nuclear muscles, Stoltenberg says – POLITICO
Tysklands økonomi er nu i teknisk recession – politiken.dk
World should take threat of WWIII seriously: FM Fidan | Daily Sabah
Ruslands raslen med atomsablen er en dramatisk optrapning, mener seniorforsker – TV 2
Zelenskyj efterlyser kampfly og missiler for at tvinge Rusland til fred | Udland | DR
Putin: Vesten involverer sig direkte i krigen, hvis Ukraine får våbenønske opfyldt | Udland | DR
Spionchefer i USA og London: Hold kursen i Ukraine | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
Ny donationspakke på cirka 783 mio. kroner med militær støtte til Ukraine (fmn.dk)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
