Læserbrev
at kalde dem eliten er med til at få folk til at tro på historien om at de rige er rige fordi de er kloge, dygtige, arbejder hårdt, og er vældig kreative og gode samfundsborgere,
men det er jo løgn, de er rige fordi de er privilegerede er øverst i et økonomisk magthierarki, og især fordi man kan få indkomst af at have besiddelser, og penge her flere penge end de behøver og derfor kan investere og købe sig til lidt af værdien af andre menneskers arbejde, og fordi de har magt til at bestemme reglerne for samfundet, de kan købe borgerlige politikere, de ejer medierne som kan sikre at de borgerlige politikere bliver valgt,
jeg kalder dem pengemagten og den besiddende klasse, og de er så langt fra at være nogen form for elite, faktisk er de en slags samfundscancer, snyltere som gør samfundet sygt og sikrer at flertallet af verdens befolkning holdes fast i fattigdom, de elsker den økonomiske vækst fordi den ender i deres egne lommer,
men vi får at vide at væksten er nødvendig for at bekæmpe fattigdommen, men verden har haft vækst i adskillige årtier og fattigdommen er der stadig, vi bliver så bildt ind at der er færre fattige og det bliver “bevist” med statistik, men når et fattigt menneske migrerer til byen og får et arbejde så stiger hans/hendes indtægt, men samtidig stiger deres leveomkostninger ofte mere end indkomsten, de er i statistikken mindre fattige men deres levestandard er typisk forringet, de ofrer sig for at forsørge familien og arbejder hårdt og mange flere timer end før,
men nogen bliver rigere, nemlig dem som lejer de fattiges “bybolig” ud (en ussel måtte i en lejekaserne som koster mere end familiens bolig derhjemme på landet) og de forretningsdrivende i byen som har fået flere kunder, og selvfølgelig de virksomhedsejere som ansætter dem til meget lav løn, og derfor kan statistikken fremvise en pæn forhøjelse af den gennemsnitlige indkomst, men de fattige er lige så fattige som før nu forsørger de bare ikke længere kun familien men også dem som er mere heldige (højere oppe i det lokale økonomiske hierarki).
og ingen kæmper deres sag, alle vi andre er travlt optaget af at sikre os selv, og accepterer at købe de varer som de fattige fremstiller billigt, for det giver jo os selv råd til lidt mere. og det fører sådan set frem til en slags konklusion , nemlig at egoisme og grådighed er den vigtigste årsag til alt ondt i denne verden, og den eneste vej frem imod en bedre verden er at bekæmpe vores egen tilbøjelighed til at være grådige egoister, og ingen magthavere bekymrer sig om det de har jo travlt med at bevare deres magt og deres position i hierarkiet, så ingen magthavere vil nogensinde arbejde på at gøre verden mere retfærdig så det kan kun ske ved at ændringerne starter med din og min egen adfærd, og ved at vi fravælger egen egoisme og egen grådighed, og vender det døve øre til magthavernes løgne.
og egen grådighed,
