Reportage
”Gør trygge tider tryggere” – Det er vel Mette Frederiksens valgløfte i en nøddeskal. Det antydes, at også klimakrisen kan overvindes. Alt bliver stort set uforandret – hvis vi går med til den grønne omstilling. Det er nogenlunde, hvad førende politikere siger i ramme alvor. Det er som om, det at demonstrere en nærmest barnlig naivitet, og uvidenhed er blevet idealet for visse kandidater til Folketinget.
En krise har det med at gå over mere eller mindre af sig selv, og når krisen er overstået, er alt ved det gamle. Navnlig i samfundets top.
Sandheden er, at vi ikke længere kan standse katastrofen. Selv hvis vi når regeringens ”ambitiøse” mål. At påstå noget andet strider mod alle videnskabelige kendsgerninger.
Mette Frederiksens valgsnak om ”trygt gennem krisen” virker ikke beroligende. Tværtimod!
”Klimakrisen” har haft 30 år til at udvikle sig. Nu er de menneskelige omkostninger blevet så store, at det vil være korrekt at tale om en katastrofe. Klimakatastrofen er i sin spæde start og vil kun vokse i de kommende år. Den vil ovenikøbet vokse hurtigere og hurtigere for hvert år. (På grund af inertien i processer der allerede er sat i gang). Vi kan kun skubbe de værste virkninger foran os. Jo længere vi venter, jo mindre vi gør, jo værre bliver fremtiden. Det er et spørgsmål om tid, før Jorden får en atmosfære som den på Venus. (Væksten i de relevante parametre kan beskrives ved en eksponentiel funktion, som går mod uendeligt med tiden).
Hvis vi taler sandt og kalder en katastrofe for en katastrofe, så åbner der sig helt nye perspektiver. En katastrofe kræver handling – det kan enhver forstå. Hvis vi anerkender katastrofen, så kan vi retfærdiggøre hidtil uhørt effektive handlinger, handlinger der udelukkende er begrundet i katastrofen (og ikke i “retfærdighed”): Katastrofestop for import af luksusbiler, kul, olie og gas, Katastrofeskatter, katastrofereguleringer i økonomien (inklusive udenrigshandelen). Katastrofeomfordeling så alle mærker byrderne lige hårdt! Alt sammen møg uretfærdigt mod samfundets top, men tvingende nødvendigt! Vi kan ikke både opretholde samfundets status quo og redde livet på Jorden. Jo stærkere og hurtigere indgreb, jo større chance er der for, at de, der er unge i dag, kommer til at opleve smukke, fredfyldte dage. Også om 15 år!
Mette Frederiksens valgsnak om ”trygt gennem krisen” virker ikke beroligende. Tværtimod! Der er al mulig grund til at frygte for hendes ærlighed og hendes (og andres) tilsyneladende uvidenhed og naivitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
