Udtalelse
Jeg tilhører den danske middelstand, har børn, villa og vovhund. Jeg har arbejdet som ufaglært bæst i det sorte fag, siden jeg gik ud af gymnasiet. Jeg skulle bare have et enkelt år på arbejdsmarkedet for at forbedre en i øvrigt glimrende eksamen. Jeg ville læse til jurist. Det blev det så ikke.
Det er 40 år siden nu. Alligevel kan jeg se frem til endnu 8 år på arbejdsmarkedet. Jeg har været flittig, har faktisk arbejdet så meget over hvert år, siden jeg startede, at jeg rent timemæssigt burde stoppe som 64-årig. Allerede i 2027 har jeg haft ‘timer nok’.
Det gør mig harm, at jeg altid skal punge ud. At den danske middelstand altid skal punge ud. Når finanskrisen krasser, når coronaen er over os, når Ukraine går i krig, når pensionisterne skal hjælpes, når bankerne skal forgyldes med bankpakker, når minkavlere, der i øvrigt for manges vedkommende alligevel var ved at gå fallit, skal forgyldes med 11 milliarder, når virksomheder skal hjælpes.
Når forsikringsselskaber udbetaler rekordoverskud til aktionærerne, samtidig med at de skruer priserne i vejret for kunderne, når miljøet har det svært, når de mest velhavende skal have topskattelettelser, når landbruget skal hjælpes og så videre og så videre. Det er altid den danske middelstand, der skal vise storsind, borgerpligt og så videre.
Erhvervslivet ønsker selvfølgelig ikke bare flere hænder. De ønsker flere billige hænder. De ønsker rumænere, polakker og ukrainske flygtninge. Sgu da ikke for at hjælpe, men for at optimere overskuddet.
Nu er vi for øvrigt blevet tudet ørerne fulde af billeder af et samfund, der i den grad mangler arbejdskraft. Vi mangler hænder, små årgange og så videre.
Når vi så i de kommende overenskomstforhandlinger – i øvrigt i en situation med forrykt høj inflation og fuldstændig i liberalismens udbud/efterspørgsels navn – sætter næsen op efter en klækkelig lønforhøjelse, så står Mette & kompagni allerede igen på sidelinjen og råber vagt i gevær: ‘Vi må være påpasselige’ – ellers puster vi bare endnu mere til inflationsbålet’. Altså, vi arbejdere springer jo ikke ud og køber en masse ind. Vi vil bare gerne have pengene til at strække til en liter mælk, der er steget fra 8 til 14 kroner, en liter benzin nøjagtigt ligeså, fra 8 til 14 kroner.
Men på enhver direktionsgang hersker der hvert år en stemning om, at væksten (læs: overskuddet) skal stige med 30 procent pr. år, så tro pokker at det vil være at puste til et bål. Hvad med at de forventninger blev nedtonet en smule?
Nej, erhvervslivet ønsker selvfølgelig ikke bare flere hænder. De ønsker flere billige hænder. De ønsker rumænere, polakker og ukrainske flygtninge. Sgu da ikke for at hjælpe, men for at optimere overskuddet. Hvorfor siger de ellers nej tak til det såkaldte ‘grå guld’, der er i meget lav kurs!
På mange arbejdspladser bliver man automatisk frasorteret, når man finder ud af, at en arbejdssøgende har passeret de 50 år … Jamen, vi skal sgu da arbejde, til vi bliver mindst 70 … Det er altså på det nærmeste slut med at finde et varigt arbejde, hvis man er så uheldig at blive syg, ramt af ulykke eller fyret, hvis man er begyndt at få grå striber i håret.
Derfor gør det mig ekstra harm, når jeg hører vores statsminister miste overblikket, når hun hører ordet: ‘borgerløn’. Jeg er sgu slidt op allerede nu efter 40 års slid og slæb for min familie, for mine børn, for min fremtid, som jeg i skrivende stund ikke ved, om jeg har, for Danmark, for pensionisterne og så videre. Jeg har ligesom været der. Hvornår f… bliver det min tur?
Vi har gjort vores pligt, nu kræver vi vores ret…
Pensionsalderen er kun steget og steget. For mit vedkommende er den nu 68 år. Skulle jeg nå det, inden jeg dør af mine daglige smerter og opslidning, så er min livskvalitet så meget reduceret, at det lige så godt kan være. Livet vil alligevel føles slut.
Og alligevel skal man høre politikerne, ikke mindst socialdemokraterne plædere for, at vi skal arbejde mere, mere, mere for velfærden. Mette, for pokker. Du har sgu glemt, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Kan du huske, ‘Gør din pligt og kræv din ret’. Vi har gjort vores pligt, nu kræver vi vores ret…
Hvis vi nu allesammen for en gangs skyld var med til at betale regningen… for velfærden.
Fjern fradragene, måske med undtagelse af personfradrag og lav en total beskatning, så kunne vi alle nøjes med at betale 15 procent i skat …
Der er mange måder, vi kunne gøre det på, men nøglen er, at vi alle bør betale skat.
Det er sgu grotesk at påberåbe sig en befolkning til at arbejde hårdere og længere, når alle ikke bidrager … Og så fjerner man lige en betalt helligdag, vups, med et pennestrøg …
Det er også grotesk, at medicinalindustrien skal tjene vanvittige beløb på en pandami, banker og pensionsselskaber vanvittige beløb på en krise, energiselskaber og benzinselskaber vanvittige beløb på en krig. Det er også grotesk, at mange tusinde private firmaer undsiger sig at betale skat, fordi de skatteteknisk stort set selv kan bestemme deres skattebidrag.
Og hver gang er det undertegnede og de mange andre hundrede tusinder, der står med regeringen. Os der pænt betaler skat, os der bidrager hver eneste dag. Nu skal man så også høre, at de ‘stakkels’ politikere arbejder alt for mange timer om ugen.
For pokker, jeg og mange, mange andre har arbejdet imellem 50 og 70 timer hver uge i årtier… Igen, hvornår er det vores tur? Sgu da aldrig, for Mette og kompagni synes lige, vi skal give den en ekstra skalle for samfundets skyld… Jeg er dødtræt af Mette… Og af samfundet. Jeg er allerede nu slidt op, ligesom mange andre tusinde. Hver eneste dag propper vi os med piller og andre medikamenter bare for kunne stå op og bidrage.
Og nej, der er sgu ingen Arne-ordning eller pension for mig… For øvrigt skal man helt ned i sølet, før en eventuel hjælp kan komme på tale. For pokker, jeg synes virkelig, vi har bidraget nok…
Nok ingen tvivl om at netop Mette vil indkassere en vælgerlussing. Men hvad hjælper det? I skrivende stund er det nok kun Enhedslisten, der vil kunne ændre noget, hvis de fik magt, som de har agt. Men det gør de jo ikke. Så fremtiden ser ikke lys ud, hverken for undertegnede eller de arbejdsomme inklusive unge der har valgt at gøre, som regeringen ønsker det, at arbejde i de sorte fag, såvel håndværkere som ufaglærte.
Det bliver også os i fremtiden, der skal redde Danmark. Det vil sige den lille gruppe af rige, som bliver rigere og rigere. Og betaler mindre og mindre i skat. Det er dem, vi skal hjælpe. For det er åbenbart fuldstændig ligegyldigt med os fra middelklassen og den svært defineret ‘underklasse’. Der hvor vi sikkert alle havner, når vi bliver syge, nedslidte eller bare for gamle.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
