Høring på Arbejdermuseet 6. august
I tirsdags var jeg til foredrag med Hans Hyttel om kunstig intelligens.
Først gav Hans Hyttel en historisk gennemgang af kunstig intelligens. Allerede da de første computere kom frem i 1950’erne, begyndte man at tænke på at lave kunstig intelligens.
Vi tænker via vores sprog, og kunstig intelligens handler også om sprog. De første forsøg med kunstig intelligens gik ud på, at man ikke skulle kunne skelne en simpel dialog med en computer fra en simpel dialog med et menneske. Denne kunstige intelligens byggede på diagrammer og grammatik.
Senere skete der et paradigmeskift inden for kunstig intelligens, i takt med at computere blev billigere og bedre.
Hans Hyttel nævnte en filosof, der hed noget med Zizek, som havde beskæftiget sig med sprog og tænkning, og så var der en klokke, der ringede …
Den nuværende kunstige intelligens bygger på en massiv indsamling af tekst fra internettet og sandsynlighedsregning. Når jeg stiller den kunstige intelligens et spørgsmål, og den brygger et svar sammen til mig, bruger den sin massive mængde indsamlede tekst som sammenligningsgrundlag og finder det ord, som mest sandsynligt er det næste ord i en sætning.
Derpå kom Hans Hyttel ind på nogle af problemstillingerne ved kunstig intelligens. Der er problemet med ophavsret. Hvem har rettighederne til de svar, som den kunstige intelligens udfærdiger på baggrund af sin indsamlede tekst?
Der har været eksempler, hvor ansatte i en virksomhed brugte den kunstige intelligens i deres arbejde til renskrivning af referater og forbedring af programmeringskoder. Den kunstige intelligens indsamlede så virksomhedens referater og koderne til virksomhedens produkter, så fabrikshemmeligheden gik tabt.
Kunstig intelligens går i bund og grund ud på at indsamle information om os og på den baggrund forudsige vores sandsynlige fremtid til kommercielt brug, og er dette hensigtsmæssigt, hvad vil vi, hvad har vi brug for, hvor og hvordan befinder vi os, hvad kan sælges til os?
Kunstig intelligens kan også misbruges til svindel, da den indbyggede sikkerhed er meget mangelfuld. Særlig interessant var det, da Hans Hyttel fortalte om injektionsangreb. Hvor man forårsager skade på software uden at foretage sig en ulovlig handling. For eksempel kan man drille NetBank ved at lave et password til sin NetBank-konto, der er programmeringskoder. Kunstig intelligens er ikke beskyttet mod injektionsangreb. Kunstig intelligens er ikke beskyttet mod, at man på lovlig vis kan bruge det til at forårsage uønskede hændelser. Det kan også være et problem, når studerende bruger kunstig intelligens til deres opgaver, og det er svært at se, hvad der er skrevet af den studerende, og hvad der er skrevet af den kunstige intelligens.
Hans Hyttel så dog også muligheder i den kunstige intelligens. Da den kunstige intelligens ofte brygger velformulerede sætninger sammen, kan den kunstige intelligens være til stor hjælp for ordblinde og mennesker, der skal lære et nyt sprog.
Hans Hyttel kom kort ind på, hvad der egentlig kendetegner intelligens, og hvorfor kunstig intelligens ikke kan konkurrere med menneskelig intelligens og overflødiggøre mennesker. Den kunstige intelligens har for eksempel ingen forståelse af betydningen af teksten, som den frembringer. En læge, der stiller en diagnose, har selv en krop og har derfor en dybere forståelse, end hvis kunstig intelligens skulle stille en diagnose.
Hans Hyttel nævnte en filosof, der hed noget med Zizek, som havde beskæftiget sig med sprog og tænkning, og så var der en klokke, der ringede hos mig. For den filosof har jeg før hørt omtalt henholdsvis hos kommunisterne og af min lillesøster, men jeg kan ikke komme på, hvad de sagde. Men Zizek skulle – så vidt jeg husker – være marxist, og det er jo et sympatisk træk.
Bare kald mig dum, men det var altså det, som jeg tog med mig hjem fra foredraget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
