HIROSHIMA MON AMOUR 🌹
6. august 1945 – 6. august 2024
Politician sighs
his nays, his ayes
Bald eagle flies
till it drops and dies
Eyes meet eyes
under toxic skies
~ ¤ ~
Litteratur: John Hersay: Hiroshima (1946)
For 79 års siden kastede USA to atombomber over Japan (6. august over Hiroshima og 9. august over Nagasaki).
Hundredtusindvis af mennesker blev dræbt, og mange tusinde mennesker pådrog sig varige skader, som de aldrig er kommet sig over.
Dermed startede kapløbet mellem en række af verdens lande, der ved at udvikle atombomber følte sig sikker på at have del i verdensherredømmet.
De katastrofale følger af bombningerne i 1945 blev fulgt op af internationale regler om kontrol med atomvåben – men ikke et egentlig forbud.
Det kán nytte at tage det første skridt.
Siden da har alle været bange for den situation, der måtte udløse en altødelæggende atomkrig, som vil kunne gøre kloden ubeboelig – ikke mindst i disse år, hvor sikkerhedssituationen er ustabil, og hvor krige truer sikkerheden.
I 2017 blev en ny aftale, som forbyder atomvåben, vedtaget af et stort flertal i FN.
122 af FN’s 193 medlemslande tog her et nyt vigtigt skridt i retning af atomnedrustning. Lande, som ratificerer aftalen, forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme brugen eller udviklingen af atomvåben.
Den nye FN-aftale forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben.
Den danske regering boykottede forhandlingerne og udeblev fra afstemningen.
Den danske regering vil ikke tiltræde den nye FN-traktat. De mener, at oprustning er vejen til tryghed. De mener, at en fortsat udvikling af atomvåben gør verden sikrere. Intet er mere forkert.
Det kan nytte at tage det første skridt. Vi har erfaringer med forbud mod andre våbentyper. Forbuddene mod klyngebomber og landminer er lykkedes, fordi flere og flere lande stillede sig bag kravet.
Regeringen bør komme til fornuft og støtte FN’s krav om et reelt forbud mod atomvåben.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
HIROSHIMA MON AMOUR 🌹
6. august 1945 – 6. august 2024
Politician sighs
his nays, his ayes
Bald eagle flies
till it drops and dies
Eyes meet eyes
under toxic skies
~ ¤ ~
Litteratur: John Hersay: Hiroshima (1946)
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.