Filmklub
Mit navn er Helge Smith. Jeg er 76 år, og jeg har fulgt klimaudviklingen tæt i mindst fire år, især gennem udenlandske medier.
Derfor vidste jeg allerede for flere år siden, at Sydeuropa ville blive forvandlet til en ørken. Jeg kunne også aflæse, at energipriserne og madpriserne ville stige, inden nogen talte om det, og jeg kan fortælle, at vi er på vej ind i en recession, som ikke engang Dan Jørgensen kunne have undgået uanset, hvilke valg han havde truffet i 2019.
Det var også ret tydeligt, at Socialdemokratiets klimabegejstring var fup allerede inden valget i 2019.
Det bliver mere og mere tydeligt, at politikerne svigtede i 1987, da Brundtlandrapporten kom. Fra omkring 2008 begyndte jeg at kigge nærmere på dansk politik helt overordnet, og det var sandelig ikke noget smukt syn, hverken når jeg kiggede frem eller tilbage. Der ligger bedrageri, løgne og svigt gemt, som aldrig vil nå frem til avisernes spalter, og en ret stor del af disse svigt hører til klimapolitikken.
I dag er situationen sådan, at vi har ikke mindre end tre opstillingsberettigede konkurrerende partier, fyldt med dedikerede mennesker der vil have en effektiv klimakamp.
Folk kan ikke se forskel på jer.
Folk i titusindvis har givet deres underskrift til støtte til jer, ikke for jeres personlige skyld, men fordi de troede på, at I ville i Folketinget, og at I dér ville gøre en reel forskel, måske endda med så mange mandater, at Socialdemokratiet måtte opgive at søge mod højre. Vi ved alle, at begynder Socialdemokratiet at arbejde med de borgerlige partier, er det slut med klimakampen. Det, EU forlanger, vil man gøre, men man stiller ikke krav til industrien, og der kommer ikke nye initiativer.
Det er en helt afgørende fælles opgave for klimapartierne så vidt muligt at sikre, at det ikke sker.
Mange, mange tusinde mennesker har samlet sig i diverse grupper, og de har alle det ene formål at sikre, at klimakampen bliver ført ind i Folketinget. Uendelig mange mennesker arbejder hårdt på, at det vil ske. De er ikke nødvendigvis knyttet ideologisk til det ene eller det andet parti, de kæmper for sagen.
Ligesom jer har de (vi) enorme problemer med at gøre klimasagen kendt i befolkningen. Politikere fra Socialdemokratiet og hele vejen ud på højrefløjen udtaler sig ikke om klimakampen, og når Dan Jørgensen er på skærmen, fortæller han kun om de fantastiske ting, regeringen har planer om eller forventer gjort inden for en årrække.
Alle partier fra og med Socialdemokratiet og hele vejen ud på højrefløjen ved, at netop klimakampen er deres akilleshæl.
Politikernes tøven over hele verden har været aldeles uansvarlig, men i Danmark kan vi nu ændre det og dermed inspirere andre lande til det samme. Klimakatastrofen er allerede en fuldtonet kendsgerning, og den er så ustyrlig, at internationale forskere vil have gang i forskning med arbejdstitlen ”The end Game”. Det game skulle slutte ved 4,6 grader, og vi ser allerede nu, at mange af klimaændringerne dels udløser dominoeffekter og dels er selvforstærkende.
Havet er nu 2 grader varmt, og vi kan iagttage væsentlige ændringer. Ved 3 grader begynder havet at dø. Vi må ikke risikere, at vi pludselig befinder os på vejen til The End Game, og opdage, at vi ikke kan komme væk fra den igen. Problemet er, at vi ikke ved, hvornår den begynder; måske er den lige i nærheden.
Vi har mistet halvdelen af alle vilde dyr, og de dør hver dag i tusindvis. Hele ferskvandsfaunaen over hele kloden er stærkt truet. Folk i hundredtusindvis mister deres hjem og deres muligheder for at forsørge sig selv, og uendelig mange husdyr ligger nu døde på markerne, døde af tørst.
Nu er tiden også kommet, hvor det haster med at træffe de helt nødvendige politiske beslutninger, hvis ikke 100 millioner mennesker skal begynde at vandre nordpå om 20-30 år fra områder, de ikke længere kan leve på.
Og så oplever vi, at I ikke vil samarbejde. Hvordan vil I forklare for eksempel alle Greta Thunbergs danske tilhængere, der nu har opnået stemmeret, at I ikke kan tage klimakampen alvorligt? De og alle vi andre stolede på jer.
I er nødt til at samarbejde. Jeg tror da, at der skal sluges nogle kameler, men sådan har politik altid været. I er nødt til at tage Alternativets invitation alvorligt, og her er grundene:
Folk kan ikke se forskel på jer. De kender ikke nuancerne, og de vil stemme i blinde uden at forstå, hvorfor der er tre mulige valg. Hvis de da ikke opgiver. Det virker forvirrende med tre partier, der vil det samme.
Hvem i al verden er ”Frie Grønne”? Folk lever i en verden, hvor de bombarderes med informationer, og har man ikke ligefrem fulgt med, er det ikke engang sikkert, at man kan genkende navnet, når man ser det igen.
Navnet ”Grøn Alliance” er, mildest talt, uheldigt. Nogle af Danmarks største virksomheder har skabt en sammenslutning med navnet ”Grøn Varmealliance”. Vil I gerne forbindes med A. P. Møller, Grundfos eller Siemens?
Alternativet er meget mere kendt end de to andre partinavne tilsammen.
Men hvorfor så Alternativet? Svaret er enkelt, og det har ikke noget med politik at gøre: Det er mest kendt. Alternativet er meget mere kendt end de to andre partinavne tilsammen. I kan spørge enhver reklamemand, hvis I tror, det er ligegyldigt.
I skal sørge for, at de stemmer, I får, ikke går til spilde. I skal gå til valg på en sådan måde, at I tager mellem to og ti mandater. Gør I det ikke, bliver stemmespildet til lige så stor glæde for Nye Borgerlige som for Enhedslisten. Takket være vores valgsystem kan det lige så godt være Venstre som et hvert andet parti, der får et tillægsmandat.
Slug nu de kameler, der skal sluges, kom i Folketinget og tal højlydt om den løsning, Microsoft har!
Vi kan nemlig godt få standset klodens opvarmning i en vis fart. Microsoft er i fuld gang med at reducere deres udledninger, og senest i 2030 står de på nul. I det nul er indbefattet alle CO2-udledninger fra alle de varer, andre leverer til koncernen.
Når de har styr på det, begynder de at fjerne al den CO2, de har udledt, siden firmaet blev grundlagt. Målet er, at i 2050 er der intet CO2-spor fra Microsoft i atmosfæren.
Ingen af jer kommer i Folketinget, hvis I ikke er så politisk modne, at I kan samarbejde, og så har I heller ikke fortjent det. Men I får travlt med at fortælle de mange, mange tusinde mennesker, der har arbejdet for klimasagen i de sidste år, hvorfor I ikke stod distancen.
For at sige det rent ud: Ingen af jer får min stemme, hvis I ikke sørger for, at min stemme har en reel chance for at gøre nytte. Så vil jeg hellere placere den et sted, hvor jeg er sikker på, den kan blive brugt. Samtidig mister jeg al tillid til, at I reelt ønsker klimakamp.
Nu har alle vi andre gjort, hvad vi kunne. Nu skal I vise, at I er vores tillid værdig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
