Filmklub
Tilbage i februar skrev jeg i et blogindlæg i Jyllands-Posten: “Det kan godt være, at Mette Frederiksen har fjernet pandemien som en trussel, men til gengæld har hun sat forsvar og krig på dagsordenen. Det bliver ikke gratis, venner. Alt denne krigsretorik har sin pris.”
Jeg må anerkende, at jeg desværre har fået ret. Lige siden slutningen af januar har krisen mellem Ukraine og Rusland og alle de midler, som de folkevalgte er blevet enige om, at vi skal bruge på militæret, domineret den politiske dagsorden. Som jeg også skrev tilbage i februar, så har al den krigsretorik og fokus på militæret også haft sin pris og vil fortsætte med at belaste Danmark langt ind i fremtiden.
Vi ved allerede nu, at de folkevalgtes gambling vil koste danskerne 7 milliarder kroner over de næste to år og dernæst yderligere 18 milliarder kroner, så vi når de 2 procent af BNP, som NATO kræver af medlemslandene, men forbruget stopper ikke her.
De folkevalgte har også for nyligt doneret yderligere 820 millioner kroner. Derudover har vi allerede bidraget med over 1 milliarder kroner i militært udstyr til Ukraine, siden krisen brød ud. Det er altså ret mange penge, kære venner. Specielt i en tid, hvor vi ser, at vores velfærdssamfund mangler flere hænder og flere midler. For slet ikke at tale om en tid, hvor inflationen bare fortsætter med at stige, og leveomkostningerne konstant stiger for den lille mand og kvinde.
At vores politikere er klar til at gøre alt, hvad amerikanerne beder dem om, bør ikke være ensbetydende med, at vi som befolkning ikke kan sige fra.
Er det ikke lidt spøjst, at man kan bruge flere milliarder på våben og krig, men når det for eksempel drejer sig om at give en hjælpende hånd til den lille mand og kvinde, så skal vi endelig passe på med, at vi ikke puster til den høje inflation?
Jeg erindrer i hvert fald ikke at have hørt de samme eksperter og folkevalgte fortælle de forskellige nationalbanker, at de skal stoppe med at pumpe flere penge ud i økonomien, da det uden tvivl vil puste til inflationen. Er det ikke en smule underligt?
Ikke nok med, at vores folkevalgte bruger en masse milliarder på militær og våben, så er vi også på grund af de folkevalgtes forkerte beslutninger havnet på russernes liste over “uvenlige lande”. Derudover har russerne også lukket for gashanerne til Danmark. I den forbindelse bliver jeg nødt til at slå en ting fast.
I må endelig ikke tro på de fortællinger, der er i medierne om, at Danmarks gaslagre er fyldte, og vi derfor ikke vil blive ramt af manglen på russisk gas. Sådan hænger det ikke sammen. Når vi ser, at tyskerne er meget bekymrede og for længst er begyndt at gøre klar til den kommende svære vinter, så vil det være enormt naivt at tro, at vi herhjemme ikke vil blive påvirket af russernes embargo.
De høje energipriser vil fortsætte med at ramme den lille mand og kvinde, og vi vil være vidne til, at virksomhederne risikerer at blive helt eller delvist lukket. Gør jer klar, kære venner.
Lukker ned for diplomatiet
Vi har også været vidne til, at Danmark tilbage i april udviste 15 russiske diplomater, og russerne i maj gengældte denne handling ved at udvise fire danske diplomater og tre medarbejdere fra ambassaden i Moskva. Det her betyder, at man lukker ned for diplomatiet, og en eskalering af det i forvejen dårlige forhold. Vores folkevalgte har også tidligere besluttet, at Danmark skal være med i de sanktionspakker, som EU har vedtaget, mod Rusland. Der er åbenbart ikke ret meget at tale om, mener vores folkevalgte.
Den seneste “uvenlige” handling, som vores folkevalgte har vedtaget, er, at Danmark skal træne ukrainske soldater på dansk jord. Kære venner, det her er ikke bare noget, som vi kan forholde os passive til. Der er en magtbalancekrig i gang i verden, og amerikanerne er uden tvivl ved at miste dets dominans, som de primært har haft grundet dollarens position i den globale økonomi.
Jeg er godt klar over, at vores folkevalgte i årtier har gjort akkurat, som Washington bad dem om, men denne gang er situation en anden. Det her kan ikke sammenlignes med de krige, som Danmark har deltaget i i Mellemøsten eller Afrika. Denne krig er langt større og er blevet en energi-, fødevare- og økonomikrise og vil have enorme konsekvenser for den lille mand og kvinde.
At vores politikere er klar til at gøre alt, hvad amerikanerne beder dem om, bør ikke være ensbetydende med, at vi som befolkning ikke kan sige fra.
Som sagt, så har vi tonsvis af udfordringer på hjemmefronten, men kassen er tom på grund af de folkevalgtes “krigeriske” beslutninger.
Varetager magtelitens interesser
Så længe at vi har folkevalgte, som ikke varetager danskernes interesser, men derimod magtelitens, deriblandt våbenindustriens, så vil det være den lille mand og lille kvinde, der skal betale prisen for den dybe krise.
Hvis man kigger på, hvad Ukraine-Rusland-krisen indtil videre har kostet, så bør det være tydeligt for enhver at kunne se, at den kommende Kina-Taiwan-krise vil have meget større og ødelæggende konsekvenser for den globale energi-, fødevare- og økonomikrise. Der vil opstå en krise mellem Kina og Taiwan indenfor en overskuelig fremtid, og til den tid vil vores folkevalgte endnu engang agere, som Washington forlanger af dem.
Det kommer til at koste den lille mand og kvinde meget dyrt, især så længe at den lille mand og kvinde forholder sig passive og ukritiske til en verden, der er ved at forandre sig.
Links
Links som jeg har brugt:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-soldater-skal-traene-ukrainere-i-krigen-mod-rusland
https://www.berlingske.dk/internationalt/danmark-er-havnet-paa-ruslands-hadeliste-det-er-staerkt
https://www.dr.dk/nyheder/udland/diplomater
https://www.berlingske.dk/internationalt/rusland-udviser-danske-diplomater-i-gengaeldelsesaktion
https://www.altinget.dk/energi/artikel/rusland-lukker-for-gassen-til-oersted-det-er-ren-afpresning
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
