Anmeldelse
Ankersmindefestivalen bliver solgt som en bred, faglig festival for unge i arbejderbevægelsen. Men i virkeligheden er det blevet en topstyret og partipolitisk platform for DSU og Socialdemokratiet, finansieret og legitimeret af fagbevægelsen.
Officielt står flere faglige ungdomsorganisationer som medarrangører, men i praksis er det DSU, der kontrollerer indholdet, sætter tonen og dominerer deltagerfeltet. Programmet bærer præg af en snæver politisk linje, hvor det handler mere om at promovere DSU og Socialdemokratiets unge talenter end om at styrke den faglige kamp.
Det er dybt problematisk, at en festival, som påstår at samle arbejderungdommen, bruges til at ekskludere dem, der tager afstand fra Socialdemokratiets stadig mere arbejdsgivervenlige politik.
Vi hører historier om faglige kammerater udenfor DSU, der oplever at blive mødt med mistro og politisk pres. Den, der vover at kritisere Socialdemokratiets politik eller anfægte DSU’s dominans, risikerer som minimum skæve blikke og i nogle tilfælde direkte social og politisk udelukkelse.
Det skaber et lukket miljø, hvor kritiske stemmer bliver marginaliseret, og hvor partiloyalitet vejer tungere end faglig solidaritet.
Faglige organisationer som BJMF Ungdom holdes systematisk ude. De inviteres ikke som selvstændige aktører, men kun indirekte – eksempelvis gennem 3F Ungdom, hvor deres stemme let forsvinder. Politisk sortering er tydelig: Passer man ikke ind i DSU’s verdensbillede, får man ingen reel plads.
Det rammer ikke kun venstrefløjen uden for fagbevægelsen, men også de unge, der faktisk står i front på byggepladser og lagre, og som nægter at indordne sig under Socialdemokratiets linje.
Desværre stopper det ikke ved festivalen. Den samme politiske lukkethed og partidisciplin præger også dele af fagbevægelsens ungdomsarbejde, eksempelvis i 3F Ungdom.
Vi som skribenter har venner i fagbevægelsen som bliver mødt med forventninger om at melde sig ind i DSU, hvis de får en post eller involverer sig aktivt. Fagligt aktive unge er blevet ekskluderet fra møder eller holdt udenfor beslutningsprocesser, fordi de ikke er medlem af det ”rigtige” parti. Det er på tide at være ærlige: Fagbevægelsen fungerer i dag alt for ofte som et rekrutteringskontor for Socialdemokratiet, snarere end som en kamporganisation for arbejderklassen.
Det er dybt problematisk, at en festival, som påstår at samle arbejderungdommen, bruges til at ekskludere dem, der tager afstand fra Socialdemokratiets stadig mere arbejdsgivervenlige politik: Nedskæringer i dagpengesystemet, støtte til EU’s arbejdsmarkedspolitik, voksende social dumping og en accept af prekære ansættelser for unge.
At fagbevægelsen via ungdomsafdelinger og forbund lægger navn og penge til det her projekt, er en skandale.
Når arbejdernes penge bruges, bør det være for at samle, styrke og politisere arbejderungdommen bredt, ikke for at fremme én partikultur med snævre interesser og loyalitetskrav.
Hvis Ankersmindefestivalen skal tages alvorligt som noget, der taler på vegne af arbejderungdommen, må den åbnes op, afpartipolitiseres og forankres i reel faglighed. Og hvis fagbevægelsens ungdomsarbejde skal være troværdigt, skal det baseres på solidaritet, ikke partibog.
Ellers må vi være ærlige: Det her er DSU’s projekt, og det bør være DSU, der betaler. Ikke arbejderbevægelsen.
Underskrevet af:
Nicklas Stærke, 3FU Aarhus
Tobias Tingsted Nielsen, 3F Nordsjælland Øst
Emil Boost, 3FU Aarhus
Nora Dahlmann, BJMF Ungdom
Isabella Heilmann, 3FU Aarhus
Rasmus Svalgaard, BJMF Ungdom
Laura Marker, BJMF Ungdom
Lauze Christensen, BJMF Ungdom
Camilla Farsinsen, 3F København
Viktor Holmboe, 3F Nordsjælland Øst
Selma Rother, 3FU Aarhus
Adrian Egeberg, BJMF Ungdom
Mikkel Juul Østergaard, BJMF Ungdom
Sigurd Lundsager, BJMF Ungdom
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
