Tusind tak på vegne af hele Extinction Rebellion i Danmark for denne pris, der placerer os i rigtigt fint selskab med blandt andre Venligboerne, Hus Forbi og Fredsvagten foran Christiansborg. Vi er heller ikke de første klimaaktivister, som modtager en pris. Lige før fik jeg endda at vide, at den klima- og miljøaktivistiske gruppe Økotoperne var blandt prismodtagerne til den allerførste prisuddeling i 1997. Men selvom Carl Scharnberg levede og handlede, før klimakrisens omfang for alvor blev tydeligt for alle, er jeg sikker på, at han også forstod klimaretfærdighed som en form for social retfærdighed. Vi må aldrig glemme, at det er verdens allerfattigste, som den globale opvarmning går mest ud over – de ’fordømte her på Jorden’, som den algeriske forfatter Frantz Fanon formulerede det.
I Extinction Rebellion hilser vi ofte hinanden farvel med det lille slogan ’kærlighed og vrede’, love and rage. For os er klimakampen en kamp, der er nødt til at blive kæmpet med begge følelser på én gang, hvor svært det end kan være at være både vred og kærlig på samme tid. Og samtidig er kærlighed og vrede en måde at holde et andet følelsesregister i skak: Nemlig panik og desperation. Fredelig civil ulydighed, som er Extinction Rebellions mest anvendte metode i klimakampen, er ikke en panikreaktion, fordi vi ellers ikke ved, hvad vi skal gøre i dette århundredes største krise. Det er et strategisk forsøg på at kickstarte og forstærke det folkelige pres, som der skal til for, at magthaverne bliver nødt til at skifte kurs og skære drastisk ned i vores drivhusgasudledninger og stoppe nedgangen i biodiversitet.
Vi er alle tilskuere lige nu til en klimakrise, der er i fuld gang. Spørgsmålet er bare, hvornår vi for alvor begynder at blande os.
Jeg blev selv aktiv i Extinction Rebellion til en aktion mod Aalborg Portland sidste år, hvor vi blokerede flere af indgangene til Danmarks største drivhusgasudleder. Samtidig var jeg med til Extinction Rebellions hidtil største kampagne i Danmark, nemlig ’Vendepunktet’ i maj, hvor jeg sammen med næsten 250 andre aktivister over en uge blev anholdt for blandt andet at have blokeret alle broerne ind til Christiansborg som en symbolsk protest. Det blev måske ikke til et vendepunkt for dansk klimapolitik som sådan, men det blev et vendepunkt for den danske klimabevægelse, da blandt andre Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke og Bedsteforældrenes Klimaaktion også deltog i den fredelige civile ulydighed.
Og lad mig lige minde om til sidst, hvorfor der er brug for at tage alle fredelige midler i brug inklusiv det at bryde loven midt i denne klimakrise. For der er grund til panik. Ifølge IPCC skal de globale drivhusgasser toppe i 2025 og falde med mindst 43 procent i 2030 for at vi holder os lige omkring 1,5 grads opvarmning. Men de stiger stadigvæk. Og Danmark er langtfra et grønt foregangsland – med vores historiske udledninger er vores globale CO2-kvote opbrugt for længst, og den såkaldt ’ambitiøse’ klimalov for 2030 dækker under halvdelen af vores reelle udledninger.
Som det ser ud nu, vil det betyde, at hundreder af millioner hvis ikke milliarder af mennesker vil være i mere eller mindre konstant livsfare på grund af især tørke og oversvømmelser de næste par årtier. Så i virkeligheden burde vi alle løbe ud på gader og stræder og ruske i folk om, at vi alle bør gøre noget. Ligesom man burde have gjort det, dengang vi i lande som Danmark praktiserede slaveri.
Ét af Carl Scharnbergs ‘uofficielle’ digte, Alt kan forandres, indeholder ordene: ”Det nye sker, når den, der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig”. Vi er alle tilskuere lige nu til en klimakrise, der er i fuld gang. Spørgsmålet er bare, hvornår vi for alvor begynder at blande os.
Med kærlighed og vrede,
Andreas Beyer Gregersen
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.