Udtalelse
Da den catalanske uafhængighedsbevægelse efter forgæves at have forsøgt at nå til enighed med den spanske stat om en folkeafstemning om selvbestemmelse organiserede en ensidig folkeafstemning i 2017, var den spanske regering fortsat uvillig til at gå i dialog og søge en politisk løsning.
Spanien sendte 10.000 politifolk til Catalonien for at forhindre folkeafstemningen med magt og brugte derefter på bedragerisk vis retsvæsenet til at retsforfølge og dømme uafhængighedstilhængere for ikke-kriminelle handlinger for at få dem til at opgive deres uafhængighedsvenlige idéer og deres kamp.
Derfor var det så vigtigt for uafhængighedstilhængerne at forsvare sig juridisk uden for Spanien. Cataloniens præsident, Carles Puigdemont, som havde organiseret folkeafstemningen i 2017, gik i eksil i Belgien sammen med medlemmer af sin regering, fordi de var sikre på, at de ikke ville få en retfærdig rettergang i Spanien.
… selv om det spanske retsvæsen ikke har et generelt systemsvigt, kunne det have et systemsvigt, fordi Lluís Puig tilhører en objektivt identificerbar gruppe.
Det spanske retssystem har forsøgt at få Belgien til at udlevere dem gennem den næsten automatiske mekanisme med euroovergivelsesordrer mellem EU-lande. Dette har fået de catalanske politikere i eksil til at føre en hård kamp for at forhindre udleveringsordrerne og for at vise, at Spanien vil retsforfølge dem med på forhånd fastsatte straffe.
Foreløbig har de catalanske eksilcatalanere, der går ind for uafhængighed (og som også er blevet valgt til EU-parlamentet), i deres kamp fået afslag på europæiske arrestordrer fra de belgiske, tyske, skotske og italienske domstole på grund af risikoen for en uretfærdig domfældelse.
FN’s arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse har også advaret Spanien i en rapport af 13/06/2019, og Europarådet har også advaret Spanien i resolution 2381 (Cilevics-rapport) af 21/06/2021 og i Marija Pejcinovic’ rapport af 06/10/2022.
Men i øjeblikket er den største succes, som de catalanske eksilkandidaters kamp har opnået, at EU-domstolen i Luxembourg den 31. februar 2022 besvarede de præjudicielle spørgsmål, som det spanske retsvæsen havde stillet, og hvori det protesterede mod, at Belgien havde afvist den europæiske arrestordre med henblik på udlevering af den catalanske politiker Lluís Puig, der lever i eksil i dette land.
Domstolen svarede, at Spanien kunne udstede en ordre om euroovergivelse, og at Belgien i en normal situation skulle acceptere den, men præciserede klart, at selv om det spanske retsvæsen ikke har et generelt systemsvigt (som Ungarn, Polen eller Rumænien), kunne det have et systemsvigt, fordi Lluís Puig tilhører en objektivt identificerbar gruppe, der er dannet af catalanske uafhængighedstilhængere.
Den kommende dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg kan på grundlag af dommen fra Luxembourg fastslå, at vi catalanere er et nationalt mindretal, som ikke har retfærdige retssager i Spanien. For eksempel på grund af fængselsdommene til 9 personer, undertrykkelsen af 4200 catalanere (700 med åbne retssager), den ulovlige spionage gennem Pegasus, politiets infiltration i fredelige catalanske sociale bevægelser …
På et tidspunkt må man overveje, at for at det catalanske nationale mindretal kan sikre beskyttelsen af sin identitet, sine århundredgamle institutioner og sin sproglige, kulturelle og sociale integritet og anerkendes som havende fuld ret til at styre sig selv i overensstemmelse med sin egen måde at opfatte det demokratiske spil på (som er forskellig fra Spaniens måde), er løsningen at udøve retten til selvbestemmelse og at oprette en ny stat for catalanerne i Europa.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
