I forbindelse med læserbrevet skrev jeg til Enhedslistens landskontor, og bad om regnskaberne for 2016-22. Det afviste man, selv om Enhedslisten går ind for åbenhed og opfordrer andre partier til at fremlægge deres regnskaber!
Enhedslisten har i en årrække kørt med et underskud på cirka 1,5 millioner kroner (2015), og det er ikke lykkedes at rette op på økonomien siden da.
Med tabet af fire mandater ved valget i 2022 forstærkes Enhedslistens problemer, og det vil komme til yderligere indskrænkninger og nedskæringer.
Indtægterne fra EU-parlamentet giver cirka 100.000 kroner om måneden eller 1,2 millioner om året, og det har sikkert også været en medvirkende årsag til opstillingen i 2019, for at redde økonomien.
Samlet tegner der sig et billede af et parti, der ikke har styr på sit eget budget.
Som bekendt løb Enhedslisten fra den aftale, som var indgået med Folkebevægelsen mod EU, om fordeling af indtægterne ved et valg.
Det siger også noget om den anstrengte økonomi i listen.
Allerede kort efter starten i 1989 var den gal, og de daværende ledelsesmedlemmer i DKP overførte store beløb til Enhedslisten uden at orientere forretningsudvalg eller partiets andre organer om beslutningen. Det er det, som man betegner som mandatsvig. Det fremgik også af en revisionsrapport, som blev udført i tiden 1995-96.
Samlet tegner der sig et billede af et parti, der ikke har styr på sit eget budget, og hvorfor skulle de så være i stand til at lede landet?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

