Klimamarch med krav til politikere
Tak for at jeg får lov til at sige et par ord om Palæstina, som politikere verden over hverken gider at tænke på eller tage sig af.
I 1948 blev omkring 700.000 palæstinensere fordrevet fra deres landsbyer. Og denne etniske udrensning er aldrig stoppet siden dengang.
Ved FN’s deling af landet fik palæstinenserne Vestbredden. Men selv denne tildelte part er ved at smuldre! På Vestbredden breder de israelske bosættelser sig i uhyggelig grad. Desuden har Israel meldt ud, at de vil annektere store dele af Vestbredden – og ingen reagerer!
Imens bliver den palæstinensiske befolkning underkuet, hånet, skudt på, sat i fængsel, får besked om, at deres jord og hus er beslaglagt, og bliver i øvrigt så selv tvunget til at rive huset ned, inden de skal forlade det!
Den israelske højesteret har for nylig bestemt, at området Masafer Yatta, der ligger i nærheden af Hebron og består af 19 palæstinensiske landsbyer, skal ryddes.
Tør vi i dag håbe på protestbevægelser, der vil kæmpe for demokrati, for et demokrati der er værd at efterligne? Tør vi håbe på, at der eksisterer et Palæstina og et Vestsahara i fremtiden?
I tyve år har palæstinenserne, juridisk, prøvet at forsvare dette område, den jord de har dyrket i tusinder af år, men når reglerne og lovene er forskellige, alt efter hvilken religiøs eller etnisk gruppe du tilhører, så har vi apartheid, og under apartheid har du ingen rettigheder.
Samme dag som den berømte journalist Shireen Abu Aqla blev snigmyrdet, blev to palæstinensiske børn dræbt. Palæstinensiske børn bliver dræbt hele tiden af israelske soldater og bosættere. Vi hører ikke om det. Vi hører heller ikke, når israelerne stiller børn op foran de pansrede mandskabsvogne som skjolde, når der er skyderier.
Og hvad med Gaza? Verdens største fængsel, hvor et par millioner mennesker prøver at overleve, trods bombninger af deres hjem, hospitaler, skoler, af deres el-, gas- og vandforsyninger. Fire krige siden 2008. Den sidste, sidste år i maj, 11 dages uafbrudte bombardementer.
Gaza, hvor vandet ved kysten er så forurenet, at fiskerne skal langt ud for at fiske, men det må de ikke. De bliver skudt på.
Gaza, en stribe land som FN har erklæret umuligt at overleve i. Selv med krigsforbrydelserne begået i Gaza er der ingen krav til Israel om overholdelse af folkeretten, ingen straf – ingen sanktioner. Israel går altid fri.
Hvorfor fik Israel lov til at besætte og annektere de syriske Golanhøjder? Argumentet var af “sikkerhedsmæssige grunde” – derfor fuldt accepteret af USA, og når USA siger o.k., så siger vi amen. I øvrigt de samme grunde Putin brugte for at annektere Krim og starte krigen mod Ukraine.
Og her vil jeg gerne inddrage et andet koloniseret land – nemlig Vestsahara, der ligger i Afrika, koloniseret af Marokko siden 1976, for de to skæbner hænger nemlig sammen.
En stor del af Vestsaharas befolkning overlever i lejre i den algeriske ørken. Men i det besatte Vestsahara bliver saharawierne ydmyget, voldtaget, fængslet, tortureret, hvis de prøver at gøre opmærksom på det referendum om selvstændighed, de har fået lovet i FN siden 1991.
Men de vestlige demokratier, os, EU, med USA som ledestjerne, gør ingenting og accepterer tværtimod, at folkeretten bliver tolket forskelligt for Vestens venner og Vestens fjender.
Så da Trump, mens han var USA’s præsident, tilbød marokkanerne Vestsahara, mod at de skulle anerkende Israel, og konfirmerede israelernes overtagelse af Palæstina ved at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem – ja, så var de to sager ude af verden! Med eller uden folkeret – who cares!
Og foreløbig har den demokratiske præsident Biden ikke ændret på disse beslutninger. Engang lykkedes det folkelige protestbevægelser at få afskaffet apartheid i Sydafrika.
Tør vi i dag håbe på protestbevægelser, der vil kæmpe for demokrati, for et demokrati der er værd at efterligne? Tør vi håbe på, at der eksisterer et Palæstina og et Vestsahara i fremtiden?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
