Regeringen kalder selv den nye udenrigspolitiske plan for et nyt værdikompas, men ingen af dem har vel lagt en kurs eller taget bestik af et skibs position eller lært sig at navigere og styre i oprørte stormfulde farvande. Det er værdiløs snak, men at det til gengæld sejler er da rigtig nok.
Det vil ikke gå op for regeringen, at vi i dag faktisk lever i en multipolær verden, og at USA ikke længere entydigt sætter dagsordenen for eller bestemmer udviklingen i verden. Slet ikke nu efter den aktuelle indgåelse af Pekingtraktaten af 4. februar 2022 mellem Kina og Rusland – den nye multipolære verdensorden.
USA står svagere end nogensinde globalt, og pax americana er stærkt udfordret. Regeringen til gengæld mener, at vi har behov for et globalt amerikansk lederskab.
“Vi står side om side med USA i flere af verdens brændpunkter” – men hvad fanden laver vi der? Det er ikke det danske forsvars opgave at løse USA’s konflikter rundt omkring i verden.
Hvad er det for noget sludder med “at lægge hånden på kogepladen”? Det vil vi da godt se dem selv gøre og regeringens ministre “bære jernbyrd” for troværdighed. Det lyder ærlig talt enten ekstremt sadomasochistisk eller rockeragtigt. Vi er absolut ikke til hverken det ene eller det andet.
Vi får nu USA og det amerikanske militær og hele deres modbydelige, morderiske militærindustrielle og teknologiske speciale fra de globale krige til Danmark – udstationeret rundt omkring i landet.
Erhvervslivets kapitale liberalisme er da ikke socialdemokratisme, og skal Udenrigsministeriet så nu omlægges til et nyt imperial krigs- og koloniministerium?
Det virker som et kolonialistisk tankesæt fra en svunden tid og ikke som en vision, der peger på fremtiden.
Eller som en integreret del af det multinationale globale militærindustrielle og teknologiske kompleks som har ført verdensomspændende krig siden 2001. Den globale militæralliance som har gjort hele verden til sit operationsområde og til en krigsskueplads.
Danmark bygger officielt ikke længere sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på folkeretten, skønt det ellers er en del af selve grundlaget for FN og et af FN’s grundprincipper.
De har vist tænkt sig at tie den traktat om den nye multipolære verdensorden ihjel, så længe det går – ligesom strudsen, der i panik stikker hovedet i jorden. Det er også bare verdens vigtigste politiske statement p.t.
Selvfølgelig har de atomvåben med
Samarbejdspolitik og NATO-besættelsesstyrker på dansk jord – minder det dig om noget?
Atombomberne står lige syd for grænsen, og resten lyver den nye forsvarsminister Morten Bødskov om over for Folketinget og over for befolkningen. Men – selvfølgelig har de deres atomvåben med til Norge og Danmark og med ind i Østersøen.
Vi får nu USA og det amerikanske militær og hele deres modbydelige, morderiske militærindustrielle og teknologiske speciale fra de globale krige til Danmark – udstationeret rundt omkring i landet.
Et militært indtog som sagtens kan måle sig med Nazitysklands i 1940-1945.
Frontlinjestat til det store angreb
Vi skal være NATO’s opmarchzone, en frontlinjestat til det store angreb gennem Østersøen. Lidt ligesom Sydengland var det forud for D-dag under Anden Verdenskrig.
Selvfølgelig kommer de med deres atombombelastede ubåde og har tænkt sig at operere fra norske og danske kyster. NATO’s angrebsmanøvre er jo lige så omfattende som Nazitysklands besættelse af Danmark, Norge og Finland i 1940.
Vi mister da også meget nemt Grønland og rigsfællesskabet på det her. Det vil på mellemlang sigt også føre til en destabilisering af hele EU.
Man må huske på, at det er et stormagtsspil mellem supermagter, mellem USA og Rusland og Kina, og USA er parat til at ofre Europa som en slagmark på den bekostning.
Det er os, de har valgt til at føre krigen hos. Men danskerne vil ikke have amerikanske tropper i Danmark. Vi skal ikke anerkende fremmede besættelsesstyrker på dansk jord!
Alt sammen peger det på det grundlæggende spørgsmål om vores fortsatte medlemskab af NATO og understreger det danske EU-forbehold imod en fælles eurohær.
NATO go home! Go for peace!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

