Læserbrev
På DKP`s kongres i 2021 vedtog man en kongresresolution hvor det om Enhedslisten hedder:
Hvorhen, Enhedsliste?
“Den sekteriske forestilling om en erklæret socialistisk EU-modstanderlistes potentiale havde Enhedslisten overtaget fra VS, der førte samme linje op til EF-afstemningen i 1972, og den er det vigtigste eksempel på, hvordan VS-ideologi og VS-værdier med tiden helt har taget magten i den Enhedsliste, der begyndte som et samarbejdsprojekt med kommunisterne i en central position.
Enhedslisten har i dag næsten 10.000 medlemmer. På trods af en del udmeldelser har medlemstallet i kraft af et tilsvarende antal indmeldelser ikke forandret sig synderligt. Men på trods af en stor medlemsskare har Enhedslisten store problemer med aktivering af medlemmer, hvilket skaber mangel på demokratiske debatter samtidig med, at det vanskeliggør grundlæggende politisk skoling og mobilisering af befolkningen til kritik af systemet såvel som til dagsaktuelle kampe. Men hvorfor formår man ikke at engagere endnu flere i organisationens aktiviteter eller debatter? Forklaringen skal i høj grad findes i den politiske linje i Enhedslisten. I særdeleshed har Enhedslisten vanskeligt ved at engagere den danske arbejderklasse i det politiske arbejde i både parti og fagbevægelse. Dette resulterer ofte i, at man har vanskeligt ved at formulere en systemkritik, der beskæftiger sig med klassesamfundets problemer og dermed opstilling af et samlet socialistisk alternativ til samfundsindretningen. Det samme problem er med til at trække Enhedslisten i retning af en mere rendyrket parlamentarisk linje, hvor politiske spørgsmål og forandringer udelukkende skabes i Folketinget, byråd og regionsråd. Den synergi mellem bevægelsesarbejde og det parlamentariske arbejde, som DKP gennem størstedelen af sin historie dygtigt forsøgte at skabe, er mange steder i Enhedslistens selvopfattelse forsvundet. Uden det samfundsforandrende potentiale, der ligger i et helhjertet enhedsarbejde i bevægelserne, kan Enhedslisten ikke skabe det politiske pres, der skal til for at skabe grundlæggende forandringer. På den måde går man i stedet ind på det samme systembevarende grundlag, der hersker på resten af den politiske venstrefløj, som den repræsenteres ved SF og Socialdemokratiet.
Allerede den erklæring om Det kommunistiske partis strategi, som Landspartikonferencen i forbindelse med 100-årsjubilæet i 2019 vedtog, rummer en kritik af Enhedslistens virke og politik og forbeholder sig vores ret til initiativer desangående.”
Denne kritik er kun halvhjertet fordi DKP fortsat anbefaler at stemme på EL!
Log ind for at svare
