USA fisker som sædvanlig i rørte vande, nu med uroen i Ukraine som anledning. Ifølge Forsvarsministeriets hjemmeside har USA altså ikke overraskende vist interesse for, at Esbjerg Havn skal anvendes som militært knudepunkt for NATO og USA.
Det vil sige, at USA forestiller sig, at Esbjerg Havn skal være det sted, USA’s tropper skal landsættes på vej til Østersøområdet og Baltikum. Som sædvanlig med den socialdemokratiske forsvarsminister og resten af de danske socialdemokrater som krigsliderlige “nyttige idioter”. Mon de får en medalje for indsatsen?
Det bliver sikkert godt for beskæftigelsen (men som sædvanlig næppe af danske arbejdere). Et problem er dog, at det kræver meget store indsatser i et område med et meget følsomt og derfor kraftigt beskyttet miljø. Det gælder især, hvad angår vandet, hvor havnen jo skal ligge. Men forsvarsministeren er nærmest blevet miljøminister også, lader det til, så det bliver næppe et problem.
Krig afføder krig, og det har vi rigeligt af. Freden skal vindes ved forhandling, ikke med våben …
Projektet vil vække minder hos den historisk bevidste. I forne tider, før isen i 1860’erne gjorde en ende på det hele, var Hjerting udskibningshavn for især stude. Nu skal importstrømmen gå den anden vej. Men den historisk bevidste vil også vide, at Esbjerg Havn blev anlagt et ikke specielt velegnet sted på kysten.
Hjerting lå i læ af Langli og tæt på det dybe Grådyb. Esbjerg Havn derimod må konstant vedligeholdes. Med USA’s og forsvarsministerens ønskede udvidelse af havnen vil kravet om og nødvendigheden af vedligeholdelsen blot øges. Allerede ønsket om uddybning af Grådyb mellem Rømø og Skallingen peger på dette.
Nu går det jo ikke ligefrem på skinner for russerne i Ukraine. Derfor kan det være lidt svært at forstå, at det skulle være nødvendigt med et så kraftigt initiativ mod en fjende som i en uprovokeret angrebskrig end ikke kan overvinde et enkelt europæisk land. Præcis som det er en gåde, hvordan det er tænkt, at en stor nordamerikansk styrke i Østersøområdet/Baltikum skulle være i stand til at forhindre et eventuelt russisk atomangreb.
Argumenterne for udvidelsen af Esbjerg Havn omfatter også, at når Sverige og Finland nu skal være medlem af NATO, så skal NATO pludselig forsvare yderligere en meget lang grænse mod Rusland. Det får det til at fremstå, som om Sverige og Finland ikke har forsvaret grænsen hidtil. Det er ikke ligefrem tilfældet. Når man som jeg er flyttet fra Danmarks til Sverige, bliver man slået af, at det neutrale Sverige er et pindsvin i konstant krigsberedskab. I modsætning til Danmark hvor man pantsætter suveræniteten for en havneudvidelse, spiser wienerbrød og lader USA klare ærterne.
Nuvel. Hvad forstår bønder sig på agurkesalat? Projekt Esbjerg Megahavn kan sikkert tages frem af mølposen fra 1960’erne, hvor der, så vidt jeg husker, blev projekteret en havn, som virkelig ville noget. Så kan det også undgås, at der skal gennemføres miljøkonsekvensanalyser og den slags irriterende ligegyldigheder i et område så økologisk sårbart, at det nærmest kræver miljøgodkendelse at åbne en fiskekasse med rådne torsk.
Håbet er sikkert også, at svenskerne holder sig i skindet denne gang, frem for at lade som om de har legitime interesser i en klapning af det bundmateriale, som nødvendigvis skal fjernes for at uddybe sejlrenden i Grådyb. Det er det, der har sat projektet Lynetteholmen på standby. I forbindelse med Esbjerg Havn ville den slags smålige hensyn risikere at sætte rigets sikkerhed over styr – og forsvarsalliancens.
Men projektet i Esbjerg Havn er endnu bedre. Nu hvor Danmark at dømme efter en temmelig ophedet krigsretorik nærmest er besat af russerne, må de sidste arbejdsløse kunne udskrives til projektet. For at forhindre at et udvidet kommunistbegreb indebærer, at de bliver sendt i arbejdslejr i Sibirien. Som et første bidrag til en øget international sikkerhed kan de nye NATO-medlemmer Sverige og Finland få lov at betale. Det kan ikke være bedre.
Jo! Det kan være bedre. Krig afføder krig, og det har vi rigeligt af. Freden skal vindes ved forhandling, ikke med våben i hånd. At ville erstatte Vorbasse Krigshavn med Esbjerg Krigshavn er et meget stort skridt i den forkerte retning.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
– mon Esbjerg Krigshavn ryger ind i samme “tilsanding” som Lynetteholm?
Det kan blive interessant, og er et konkret indspark til vestjyderne.
Det er jo vadehavet og Graadyb de vil grave i.
Hvad siger Dansk Naturfredningsforening til det?
Det er et godt spørgsmål Kaj, der har allerede været store protester mod en udbygning af havnen, og de må naturligvis fortsætte med omdannelsen af Esbjerg til en NATO-base.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
