Anmeldelse
Kære Jens Haaning – for pokker, hvor har du taget røven på alle!
Er det kunst, at jeg som akademiuddannet og studerende på samme tid som dig i snart et helt liv har levet på overførelsesindkomst? Og har lavet professionel kunst i aktiveringsprojekter, har kæmpet med at overleve og skabe?
Er det kunst, at vi som kunstnere ikke har et forbund, der står op for os politisk og kæmper de kampe, der skal til, for at vi ikke underbetales og misbruges? Hvis du havde stillet de spørgsmål, vil jeg sige, så var værket Take the Money and Run kunst. Men du havde alligevel været nødt til at betale dit lån til museet Kunsten tilbage. Hvad vil du ellers sige til dine børn og andre unge mennesker? De vil nok se på dig og sige: Far, han ku’, så kan vi også – take the money and run! Men den går altså ikke i et retssamfund som vores.
Jens Haaning overskrider grænsen for, hvad man må som kunstner og borger i et retssamfund. Og han opfordrer andre til at gøre det samme. Er det kunst? Nej, det er utroligt infantilt.
Så kære Jens Haaning, du lavede et godt værk, en happening der blev omtalt over hele verden. Men gør ikke dig selv til en tyv. Du er kunstner. Selv om der helt sikkert sidder mange inde i fængslerne her i Danmark, der har kunstneriske evner, så bliver de altså ikke kunstnere af det! Og det er så en hel anden snak om kunst og uddannelser og chancer her i livet. Du er en anerkendt akademiuddannet billedkunstner, og du har et ansvar, både for egne og andres børn og unge. Hvis pengene betales tilbage, har du lavet et rigtigt godt værk til debat. Men hvis ikke, så er du en kriminel, ligesom dem der sidder i fængsel, og så må du tage din straf. Hvem ved? Måske kan du lave et godt værk ud af det.
Jens Haaning vil helt sikkert blive stillet for en domstol for simpelt tyveri, hvis han ikke betaler lånet tilbage. Og han vil sikkert få en fængselsdom. Er det så kunst?!
Nej, det er et ophold i et dansk fængsel, hvor forholdene er meget dårlige for de indsatte. Fængselspersonalet flygter, ingen vil ansættes i de danske fængsler. Er det kunst, hvis Jens Haaning bruger sin dom til at lave kunstprojekt og beskæftige sig med det, medens han er indsat? Ja, det er kunst. Jens Haaning overskrider grænsen for, hvad man må som kunstner og borger i et retssamfund. Og han opfordrer andre til at gøre det samme. Er det kunst? Nej, det er utroligt infantilt. Hvis du er utilfreds med din løn, så siger Jens Haaning: Take the money and run! Har han mon husket sit bande bandana?
Busteaktion var kunst – med alvorlige konsekvenser
Katrine Dirckinck-Holmfeld står tiltalt for groft hærværk, fordi hun har taget ansvaret for busteaktionen på Kunstakademiet i København. Hun er blevet fordømt af professorer, kulturminister og næsten alle kulturfaglige i Danmark.
Busten, der endte i havnen, var kun en kopi af en anden kopi i gips lavet efter 1950. Alligevel står hun overfor et erstatningskrav på 45.000 kroner fra Akademirådet og en tiltale for groft hærværk. Politianmeldt af ingen ringere end den racismedømte Morten Messerschmidt. Var busteaktionen kunst? Ja, det var den. Den gjorde os almindelige mennesker opmærksom på racismen i vores eget DNA og i danmarkshistorien i 250 år.
Den aktion har ikke fået kunstfaglig opmærksomhed i nær så høj grad som kunsthappeningen Take the Money and Run.
Er den ikke smart nok, stiller den ikke de rette spørgsmål? Sikkert ikke. Men konsekvenserne for den involverede ansvarshavende kunstner har været store. Fyring, eksklusion fra kunstliv, fordømmelse i pressen og i kunstverdenen.
Gemmer sig bag kunstterm
Jens Haaning vil nok ikke blive udsat for den samme hetz og fordømmelse. Og hvorfor ikke?
Fordi han er en mandlig kunstner, der arbejder med provokationen som udtryk.
Han er en konceptuelt uddannet kunstner. Det vil sige, én der arbejder med selve idéen som udgangspunkt, og han kan gemme sig inde bag den kunstterm.
Jens Haanings kommentar er en kommentar imod kapitalismen og pengegørelsen i kunsten. Siger han. Men efter min mening gør han lige netop det, han vil opponere imod – nemlig at løbe med de mange penge og gøre dem til sin egen private ejendom. Snupper pengene og forsvinder!
Er det kunst?!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
