I stedet for at sikre en fredelig dialog omkring krisen i Europa skal den fortsatte krig animeres. Det er jo dagens parlamentariske logik. Nu skal krigen udvides med nye sanktioner. Russiske fly skal fjernes fra EU’s luftrum.
Rusland er medlem af Team Sky. Det har sikret en lang række fly åben adgang til russisk luftrum. Nu har russerne lukket himlen som tak for de nye EU-sanktioner mod russisk luftfart.
Der altså bare lige den hage ved projektet, at danske fly nu skal uden om russisk luftrum til for eksempel Fjernøsten og destinationer i Asien. Det medfører udvidet flyvetid, nye køreplaner, øget brændstofforbrug, mere udledning af CO2, forlængede arbejdstider for flypersonale.
Sanktionspolitik er krig med andre midler – og meget ofte skyder man med stor præcision sig selv i foden.
Vi må ikke glemme, at nedlukningen af det europæiske luftrum støttes 110 procent af Danmarks venstreliberale parti, der ellers slår sig op på grøn og bæredygtig udvikling.
Vi må væk fra at lade os lede af stereotyper og fordomme. Vi må og skal videre ad dialogens ofte vanskelige og stenede vej.
Krisen i Europa kunne have været begrænset via fortsatte forhandlinger for 14 dage siden; men USA sagde nej – og nu står vi måske over for en ny 30-års-krig. Fred i Europa mod Rusland findes ikke! Man kan kun skabe fred med Rusland.
Men her slutter festen i det venstreliberale parlamentariske lysthus ikke. Nu skal der også sendes våben til Ukraine. Hvem der skal modtage disse våben, er ikke helt klart; men vi ved, at hr. Zelinsky for knap en uge siden udleverede automatiske håndvåben til 18.000 ukrainere på deres glatte ansigt og uden kvittering, blot de lovede at deltage aktivt og beslutsomt i de forestående krigshandlinger.
Ved det seneste valg opnåede Højre Sektor mere end to procent af stemmerne. Frihedspartiet fik lidt mindre end én procent. Tre procent af 40.000.000 indbyggere er i omegnen af 1,2 millioner. Så mange ukrainere spadserer rundt i landet bærende på flag med hager og kors. De er bevæbnede til tænderne og meget frygtede i Lugansk og Donbass. Deres politiske indflydelse rækker langt ud over Ukraines grænser.
Vi må væk fra at lade os lede af stereotyper og fordomme. Vi må og skal videre ad dialogens ofte vanskelige og stenede vej. Vi er forpligtet til at skærpe vores politiske immunforsvar over for nemme, militære løsninger, der oftest blot fører til drab, ødelæggelse, umenneskelige forhold, vanskelig overlevelse, tab af vundne demokratiske rettigheder, hegemoni og terror.
Vi skal stoppe det militaristiske raseri. Krigsdansen må finde en værdig social og omsorgsfuld afløser – dialogen!
Ukraine har brug for input
Ukraine har ikke brug for krig. Ukraine har brug for økonomiske input. Ukraine savner teknologisk bistand. Ukraine har et stort demokratisk efterslæb, slås dagligt med ufatteligt rige oligarker, der ejer medier, varehuse, presse og tit også offentlige myndigheder.
Ukrainerne oplever for tiden voldsomt stigende priser på fødevarer, transport, boliger, beklædning og andre fornødenheder. Købekraften udhules med jordvindende skridt. Inflationen bevæger sig lige nu omkring 9,9 procent.
Borgere i og fra Ukraine savner en smule respekt fra EU. Alt for mange ukrainere kører rundt som lastbilchauffører på vores veje til en meget dårlig løn, mindre end 20 euro om dagen. Ukrainske bærplukkere arbejder i Danmark under middelalderlige arbejdsforhold. Au pair-piger må se i øjnene, at glæden ved arbejdet er den største del af lønnen i den velbjærgede danske akademikerfamilie. På gaderne i EU’s storbyer frister ukrainske tiggere en frygtelig skæbne; værst i Berlin.
Russerne i Ukraine
Der bor otte millioner russere i Ukraine. Det er 17,3 procent af befolkningen. Der må ikke længere tales russisk i medierne, på skolerne, læreanstalterne med videre. Russiske banker og firmaer er lukket. Det kommunistiske parti er forbudt. Russerne vil så gerne respekteres som mennesker med russisk baggrund.
De vil have mulighed for at udfolde sig sprællevende, russisk, kulturelt, sprogligt og åndeligt. De ønsker Minskaftalerne overholdt. De ser frem til Lugansk og Donbass som autonome områder. De har udråbt de to lokaliteter som selvstændige republikker; men mig bekendt vil de gerne blive i Ukraine, sådan lidt som vi kender det fra Færøerne og Grønland.
Det går ikke, for allerede i dag styres Ukraine af USA/NATO og EU, store koncerner, multinationale selskaber, betalte NGO’er, oligarker og toneangivende dele af den vestlige mainstreampresse.
Hvem er det, de selvretfærdige venstreliberale vil sende våben til?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

