Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
I civiliserede samfund dømmes ellers ikke uden bevis for ond vilje i alvorlige sager som for eksempel drab og lemlæstelse, herunder terror. Bevis for vilje og hensigt er afgørende for skyld. Dette er en af de mest grundlæggende menneskerettigheder. Enhedslisten lægger sig ved flertalsbeslutningen på årsmødet lørdag den 14. december 2024 i konflikt med denne menneskerettighed.
Den blotte deltagelse i angrebet mod Israel i oktober 2023 er ikke en overtrædelse af den internationale humanitære folkeret.
Human Rights Watch
Med udfaldet af Enhedslistens årsmøde den 14. december 2024 er det bekræftet som partiets endelige afgørelse at fordømme DFLP ved som faktum at beskylde DFLP for, at den deltog i planlægningen og udførelsen af terrorangrebet. Derved er det ikke kommet frem, at nævnte “menneskerettigheder og folkeretten” som fast udgangspunkt giver et undertrykt folk (her Gazas to en halv million individer, i 16 år ulovligt indespærret med daglige grove menneskerettighedskrænkelser, i månedsvis daglige massakrer og destruktion af infrastruktur) ret til oprør mod besættelsesmagten. Retten fremgår ligefrem af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne af 1948, som er den folkeretlige grundlov om menneskerettigheder. Et således lovligt oprør må ikke gennemføres med den hensigt at skade civilbefolkningen. Herom har Enhedslisten ikke fremlagt egentlige beviser, der vil kunne holde i en dansk straffesag om forbrydelser mod liv og legeme.
Der er fra DFLP selv erklæringer om, at den både deltog i forberedelsen og dermed planlægningen af angrebet den 7. oktober 2023 og deltog i selve angrebet.
Dette er ikke i sig selv ensbetydende med, at DFLP har ansvar for terror, medmindre aktionen var planlagt til at komme længere end til militær konfrontation med israelsk grænsemilitær. Under selve angrebet viste det sig, at det israelske militær var svagere, end nogen kunne have forventet. Det var trukket bort fra Gaza-grænsen for at kunne hjælpe israelske bosættere på Vestbredden med deres voldelige angreb mod palæstinensiske bønder, der skulle høste oliven med videre. I selve Israel er der efterfølgende rejst voldsom kritik af, at premierminister Netanyahus kontor valgte at ignorere efterretningsoplysninger om et forestående angreb. Når sandheden kommer frem, er det derfor mest nærliggende, at selve planlægningen hos DFLP ikke havde drejet sig om, at der skulle dræbes civile.
Når dette er tilfældet, kan der – alligevel – tænkes at være ansvar for DFLP, hvis DFLP-partisaner decideret har deltaget i massedrab på civile, enten besluttet på stedet eller under udførelsen af den militære operation, og såfremt der derved er sket en overtrædelse af grænsen for såkaldt “collateral damage”. Egentligt holdbart bevis for sådan såkaldt excess i den planlagte oprørsaktion er ikke tilvejebragt.
Så længe dette ikke er tilfældet, kan DFLP’s intention om at ville deltage i en lovlig militær operation som udgangspunkt ikke betegnes som “terror”. Retten til oprør er af Human Rights Watch med rette beskrevet således: “Den blotte deltagelse i angrebet mod Israel i oktober 2023 er ikke en overtrædelse af den internationale humanitære folkeret.”
Således er det helt utilstrækkeligt, at Enhedslisten fordømmer DFLP som en terrororganisation, blot fordi den oprindeligt havde deltaget i planlægningen af oprøret, og ej med sikkerhed blot fordi partisaner derfra også var til stede, for det kommer an på hensigt og den konkrete udførelse. I Enhedslistens rækker er der formentlig både kendskab til og respekt for forfatteren Bertolt Brecht, der er ophavsmand til udtrykket “sandheden er konkret”. Partiets og dets medlemmer burde derfor ikke basere sig på, at DFLP med nærmest lynets hast i den vestlige mediedækning omgående blev terrordømt. I stedet burde partiet have haft format til at fastholde, at DFLP som anklaget ikke gives ringere retssikkerhed end drabs- eller voldstiltalt ved en dansk domstol. Vi må alle på det kraftigste fordømme individuel terror, uanset hvem der udfører sådant, men ikke forlade civilisatoriske krav til bevis for sandhed og respekten for et undertrykt folks ret til oprør.
Desværre ser det ud til, at Enhedslistens forståelse af folkeretten og menneskerettighederne nu er blevet underlagt politiske hensyn i den vestlige mainstream, således at partisaner, der gør oprør mod undertrykkelse, kan dømmes for “terror” uden de krav om bevis, som Vesten selv stiller i egne forhold.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.