Lønningerne i og omkring hovedstaden er løbet løbsk og specielt, så får folketingsmedlemmerne en alt for stor løn. Det må være meget svært at fastsætte ydelserne til alle på for eksempel overførelsesydelserne, når man selv aflønnes med lønninger på over 750.000 kroner + det løse.
En ældre mand sagde engang nogle kloge ord om forskellen mellem landets befolkning, som efter hans opfattelse ikke hverken skyldte sociale eller uddannelsesmæssige forhold, men at afstanden mellem rig og fattig alene skyldtes de muligheder, som store dele af befolkningen har for selv at beslutte og fastsætte deres lønninger.
I hovedstadsområdet bruger befolkningen hinanden til de fleste lønløft, og de har muligvis ikke alle fået det helt store ud af deres studier – men én ting har de tilfælles, “de har et stort kendskab til hinanden”, hvilket bevirker, at disse bekendtskaber bliver udnyttet, når stillingerne skal besættes.
Jeg har mødt mange, som stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er rimeligt, at store dele af befolkningen i og omkring hovedstaden har tilrandet sig disse kæmpelønninger – og fælles for disse mennesker er, at “arbejdet” er lystbetonet og eftertragtet, og det gælder lige fra ministre til topembedsmænd med flere. På det seneste er lønningerne blandt embedsmændene blevet synlige.
Måske var det ikke urimeligt, at samtlige disse eftertragtede job blev aflønnet med en eller anden ens løn.
Måske var det ikke urimeligt, at samtlige disse eftertragtede job blev aflønnet med en eller anden ens løn, for eksempel 500.000,- kroner = (En halv million kroner) om året – ingen under og ingen over. På den måde bliver deres løn cirka dobbelt så stor som de ydelser, Folketinget har besluttet, at for eksempel sygedagpengemodtagerne, arbejdsløse (hvis de har været i en A-kasse) generelle ydelser fra det offentlige – herunder pensionisterne – får udbetalt. Folketinget regner selvsagt med, at man i Danmark kan leve for under 250.000 kroner om året. På den måde får disse højtlønnede danskere cirka dobbelt så stor en løn som deres bevillinger til de lavestrangerende i samfundet!
Hvis vi vedtog ovenstående, så kunne et forslag være, at forskellen mellem de nugældende lønninger og de 500.000 kroner, som foreslås, blev indbetalt til en pulje, som udelukkende skulle bruges, når der drøftes urimelige lønforhold på arbejdsmarkedet, for eksempel sygeplejerskerne med flere. Puljen kunne passende kaldes en “Udligningspulje”. Generelt er jeg dog ikke af den opfattelse, at det er sygeplejerskerne, som oplever de største urimeligheder på det danske arbejdsmarked.
Udligningspuljen ville allerede efter det første år oparbejde en kapital på omkring: 500 millioner = en halv milliard kroner. Der kunne godt nok ansættes mange pædagoger eller sygeplejersker med videre for disse penge år efter år med en fast stigningsprocent.
Ovenstående vil helt sikkert bevirke, at mange flere unge mennesker vil søge de faglige uddannelser, når lønforskellen bliver mindre.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

