Høring på Arbejdermuseet 6. august
Ellebæk og udrejsecentrene Kærshovedgård, Sjælsmark og Avnstrup skader dem, der er tvunget til at bo der. Og de gavner ingen!
Bryder menneskerettighederne og retssikkerheden
Centrene nedbryder beboerne. Der er intet privatliv eller familieliv, uddannelse eller arbejde, ingen lommepenge og selvbestemmelse om, hvad og hvornår man vil spise, lige undtagen børnefamilierne på Avnstrup. Forældre på udrejsecentret adskilles normalt fra hjemmet fra den anden forælder og børnene, hvis den anden forælder har opholdstilladelse. Pligterne: opholdspligt, meldepligt og underretningspligt binder folk til centrene. Og der er lange straffe for pligtforsømmelser, der stiger for hver dom og kriminaliserer og frihedsberøver mange udlændinge. Straffene er helt ude af proportioner med overtrædelsen, som ikke skader nogen som helst: op til 4 års fængsel ved længere tids fravær. Nogle domme er rene justitsmord, for eksempel fordi beboeren havde besøgsorlov i den weekend, han var dømt for pligtforsømmelser.
Hverken udrejsecentrene eller Ellebæk giver nogen mening
Udrejsecentrene var oprindelig beregnet på, at folk kun skulle opholde sig dér i kort tid: for eksempel få uger. Det har ingen dog troet på! Beboere på Kærshovedgård i dag har i gennemsnit boet der mellem tre og fire år – nogle fra da det begyndte som udrejsecenter i 2016. I Avnstrup har i alt fald børnefamilierne i gennemsnit boet der endnu længere. I Ellebæk må folk ikke frihedsberøves i mere end 18 måneder, og aktuelt sker det for fire uger ad gangen i op til 4 måneder, fortsat indespærring herefter skal have en ny begrundelse, men der er mange mulige begrundelser for det.
Øger risiko for vold, narko og kriminalitet
De utålelige vilkår, som de udviste udlændinge tvinges til at leve under på centrene, er siden blevet endnu mere rå, især på Kærshovedgård, hvor der både er afviste asylansøgere og udviste efter afsonet kriminalitet – nogle gange voldsofre og voldsmænd i samme sag på samme gang. Nogle bliver afhængige af narkotika på Kærshovedgård og får gæld til narkobander og kan blive pålagt at opbevare eller sælge stoffer, afstraffe eller inddrive gæld som betaling af narkogælden.
Centrene er sygdomsfabrikker. Men selv om Danmark har invalideret dem, får næsten ingen humanitært ophold
Det konstante alarmberedskab, som folk i centrene og Ellebæk lever med, fører til psykisk sygdom. Beboerne stresses af samtaler med Hjemrejsestyrelsen, hvor de trues med tvangsudsendelse, de stresses af stadige retssager om pligterne, fængselsdomme, flytninger frem og tilbage til Ellebæk, for eksempel til fremstilling for en udenlandsk delegation. De er ængstelige for voldsmænd i centret, for at blive tvangsudsendt og forfulgt – og for at komme forsinket tilbage efter et hjemmebesøg, så de skal i fængsel for en pligtforsømmelse. Kvinderne er bange for at gå alene på arealet og har bedt om at blive flyttet på grund af seksuel chikane og efter nogle tilfælde med voldtægt og befamling.
Ledighed og stress fører til invalidering psykisk sygdom, pligtsystemet kriminaliserer
Også ledigheden uden noget at tage sig til er belastende og værre end i almindelige fængsler, hvor de indsatte har ret til beskæftigelse. Men i udrejsecentrene og Ellebæk overholdes de almindelige minimumsregler for indsatte – Mandelareglerne – ikke, institutionerne er ifølge justitsministeren ikke fængsler. Mange på centrene lider af angst og søvnløshed, da de frygter at blive vækket om natten af maskeret politi og kørt til Ellebæk og tvangshjemsendt derfra. Mange ender på omsorgsafdelingen på et udrejsecenter grundet alvorlig psykisk sygdom. Af dem, der bliver udsendt, kan flere ikke klare sig selv i hjemlandet, fordi de er blevet psykisk syge af stress og belastning under opholdet.
Og spørger politikerne: Hvad får jer til at udvise en sådan uret og umenneskelighed?
Ud af de 217 personer, der boede på Kærshovedgård den 13. marts 2024, havde 138, – 64 procent af alle – fået mindst én fældende dom, efter de var flyttet ind på Kærshovedgård. 85 procent af dommene vedrørte overtrædelser af meldepligt, opholdspligt og underretningspligt. De tre pligter er – ligesom udrejsecentrene – fuldstændig meningsløse! Straffene herfor er ude af proportioner med alle andre straffe, da det daværende folketingsflertal ønskede at spærre flest muligt helt inde i lukkede fængsler. Selv personer med svær depression idømmes langvarige fængselsophold for pligtforsømmelser – selv om de slet ikke burde kunne straffes!
Det fuldstændig vanvittige i det ses af, at der var knap 4.000 domme for pligtforsømmelser – en dom kan dække én eller flere pligtforsømmelser. Endnu en vanvittig ting er, at Hjemrejsestyrelsens anmeldelser tit er fulde af fejl, fordi beboeren havde besøgsorlov eller anden ret til ikke at gennemføre pligten – for eksempel fordi han var indlagt på sygehus eller i fængsel til afsoning af tidligere dom! Pligtforsømmelser grundet syge børn, væltede træer og storme med “al udkørsel frarådes” godtages ikke!
SALTO-systemet er fortsat ikke sikkert
Desuden skal der nu efter 22. marts 2024 igen anvendes data fra et usikkert og skrøbeligt SALTO-system som bevismateriale i straffesager. Data skal dokumentere pligtforsømmelser, der kan medføre op til fire års fængsel for beboerne. Det elektroniske SALTO-system har været undersøgt i over tre år af PwC, men undersøgerne kunne ikke få adgang til koden til alle dets data og således ikke verificere, om eventuelle tabte UDP-meddelelser om, hvorvidt beboerne er gået ind eller ud af Kærshovedgård på et bestemt tidspunkt, findes i systemet eller ej.
Der er ikke én fiber hele vejen fra karrusselportenes scannere på Kærshovedgård til Hjemrejsestyrelsens computere i Birkerød. Data må gå fra router til router, og hvis en router er hårdt belastet, er UDP-data den type data, der først frasorteres. Afsenderen ved ikke, om data er nået frem. Systemet er heller ikke sikret mod hacking eller nedbrud. Gamle fejl fra før 2020 har man ikke kunnet undersøge, da man ikke havde adgang til “skallen” af data omkring de overførte data, det vil sige, mange af de gamle domme før 2020 kan være forkerte.
Se “Solidarity with Kærshovedgårds” foto af karussellen ved indgangs- og udgangsportalen med skiltet: “Virker ikke”. Billedet er ifølge et medlem af “Solidarity with Kærshovedgård” fra kort efter 22. marts, hvor SALTO-systemets data igen kunne anvendes som eneste bevismateriale i retten. Hvem, der har opsat sedlen med “Virker ikke”, vides ikke. Men umiddelbart er det løsagtigt at basere domfældelser for overtrædelser af meningsløse pligter til urimelige lange fængselsstraffe på et system, der nemt fejler.
Giv de syge humanitært ophold!
Tidligere ville de udviste udlændinge have fået humanitært ophold, hvis de blev alvorligt psykisk syge. Nu bryster udlændingeministeren sig af, at Hjemrejsestyrelsens udgående enhed har specielt fokus på apatiske mennesker, som forsøges overtalt til frivillig hjemsendelse – med medicin under rejsen og til den første tid efter. Men – hvordan skal de klare sig selv videre frem? I tidligere år havde de fået humanitært ophold, efterhånden som de blev tiltagende syge, men politikerne har næsten helt afskaffet muligheden herfor mellem 2009 og 2018 og igen nu her i 2023. Mange hjemsendelser af somaliere og afghanere overtrådte menneskerettighedernes forbud mod refoulement: tilbagesendelse til tortur, umenneskelige eller nedværdigende forhold, forfølgelse eller drab. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg dømte i 2016 Belgien for refoulement, da Belgien fastholdt udvisning af en meget syg mand, Paposhvili. Han nåede dog at dø i Belgien inden hjemsendelsen. Dommen fik – efter års betænkningstid – flertallet i Folketinget til at lempe de menneskeretsstridende danske regler lidt, så lidt flere fik humanitært ophold i få år. Men nu er vi igen tilbage til tiden før Paposhvili-dommen. Der gives næsten ingen humanitære opholdstilladelser på grund af sygdom – heller ikke når de skyldes statens mishandling af de udviste!
Danmark var engang imod tortur! Nu er vi blinde for den lidelse, vi forvolder!
Fra 2018-2022 var selvmordsforsøg i Sjælsmark og Kærshovedgård 28 gange så hyppige som i hele Danmark. Mange af beboerne er torturoverlevere, som slet ikke bør bo i centrene, hvor deres tilstand forværres voldsomt, fordi meget dér minder om torturen! Beboerne opfatter centrene som torturinstitutioner, alligevel tør eller kan de ikke rejse hjem eller vil ikke rejse fra deres børn i Danmark.
Politikerne interesserer sig stort set kun for naboernes holdning og for beboernes kriminalitet uden for centret
Hidtil har flertalspolitikerne stort set kun interesseret sig for naboernes holdninger og beboernes kriminalitet i området udenfor. Indsatte og beboere, der flytter frem og tilbage mellem fængsel og udrejsecenter, er de totalt ligeglade med: “Når vi har sagt, de opholder sig ulovligt i Danmark, skal de bare ud!”
For SOS Racisme er et menneske et menneske, uanset hvor det kommer fra. Forholdene i udrejsecentrene og Ellebæk viser, at Folketinget, medierne og befolkningen er blinde for vores egen ondskab.
Der er brug for, at pressen og medierne vågner op og sætter sig ind i beboernes liv, situation og menneskerettigheder. Og spørger politikerne: Hvad får jer til at udvise en sådan uret og umenneskelighed?
Giv dem, Danmark ikke kan sende hjem lovligt – det vil sige, uden det overtræder menneskerettighederne –ret til at blive i Danmark med ret til arbejde, til at bo i samfundet, til samme sundhedsbehandling som alle os andre, og giv børnene ret til at bruge folkeskolen! Og giv psykisk syge og torturofre humanitært ophold NU!
Her er de otte grunde til at lukke Ellebæk og udrejsecentrene:
1. Menneskerettighederne og retssikkerheden krænkes
2. Hverken udrejsecentrene eller Ellebæk giver nogen mening
3. Udrejsecentre og Ellebæk gør folk psykisk syg
4. Udrejsecentre kriminaliserer beboerne og øger risikoen for stof- og alkoholafhængighed
5. Udrejsecentre øger risikoen for radikalisering
6. Udrejsecentrene er dyre for Danmark og for de mennesker, de ødelægger
7. De lange straffe for meningsløse pligter presser fængselsvæsen, politi og domstole
8. Naboer til udrejsecentre vil gerne have dem lukket
Se SOS Racismes detaljerede dokumentation her:
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
