Ignorerer vrede andelshavere
Intet sted er klimakrisen forfærdelige og altødelæggende ansigt mere tydeligt end i Pakistan lige nu. Tre millioner børn har akut brug for nødhjælp. Mere end én million hjem er smadrede. Tusinder er døde.
En tredjedel af landet, der er omtrent 20 gange større end Danmark, står lige under vand på grund af dræbende oversvømmelser som følge af årets monsunregn. Ødelæggelserne har fået Pakistans regering til at erklære undtagelsestilstand, og verdens førende NGO’er står måbende tilbage uden klart svar på, hvordan vi skal hjælpe så mange mennesker på én gang.
Det er de uhyggelige, men også håndgribelige konsekvenser af klimakrisen. Det er uoverskuelige mareridtskatastrofer, som den Pakistan gennemlever lige nu, vi snakker om, når vi siger, at klimakrisen allerede er her. Og Moder Jord skelner altså ikke mellem danskere, pakistanere eller mennesker fra Tonga, når først oversvømmelserne, hedebølgerne, tørken og naturkatastroferne buldrer afsted.
Lad os stoppe med at vandre som søvngængere mod ødelæggelsen af vores planet på grund af klimaforandringer. I dag er det Pakistan. I morgen kan det være dit land.
Antonio Guterres, FN’s generalsekretær
Som FN’s generalsekretær Antonio Guterres sagde, da han forleden udtalte sig om situationen i Pakistan:
”Lad os stoppe med at vandre som søvngængere mod ødelæggelsen af vores planet på grund af klimaforandringer. I dag er det Pakistan. I morgen kan det være dit land.”
Og han har ret. Selvom vi føler os sikre og i ly for de største naturkatastrofer, som jo altid sker på den anden side af Jorden, kan det være Danmarks tur i morgen. Det er den nye virkelighed, klimakrisen har bragt med sig.
For mig personligt bringer dommedagsscenariet, der lige nu udspiller sig i Pakistan, et nyt aspekt ind i klimakampen for mig. Det er nemlig første gang, at jeg ”på egen krop” mærker konsekvensen af vores ødelæggelser. Jeg har familie og venner i Pakistan – det er det land, jeg har rødder i. Mine forældre er født og opvoksede i Pakistan. Og det knuser mit hjerte at se, hvad der overgår mine forældres smukke hjemland lige nu.
Den oplevelse risikerer vi alle at få i klimakrisens virkelighed. Der er sikkert allerede nogle af jer, der kendte mennesker i Sydeuropa, som blev hårdt ramt af sommerens hedebølger og tørke. Klimakrisen er ikke et fremtidsscenarie – det er virkeligheden lige nu.
Verdenssamfundet står over for en kæmpe udfordring med at hjælpe Pakistan tilbage på benene og redde de mange millioner mennesker, som har mistet sit hjem, sit levegrundlag og sine kære.
Men det er kun det første skridt. For det er muligt at undgå, at klima-dystopien i Pakistan gentager sig i resten af verden. Men det kræver i spandevis af politisk vilje, mod og ansvarlighed.
Ansvaret må vi ikke løbe fra. Og det gør vi lige nu. Vores ekstreme overforbrug i Vesten er roden til de klimaødelæggelser, der allerede nu har sendt millioner af mennesker på flugt og dræbt tusinder. Danmark har hjulpet Pakistan med drikkevandsrensere, men det er ikke i nærheden af tilstrækkeligt. Pakistan har brug for milliarder til nødhjælp, og vi burde gå forrest og være de første til at eftergive deres statsgæld.
I forbindelse med de forfærdelige oversvømmelser har Antonio Guterres og FN endnu engang peget fingre af de lande, der har skruet ned for klimaindsatsen på grund af coronakrisen og krigen i Ukraine. Lige nu er det Pakistan, der betaler prisen for den manglende klimahandling – om lidt er det nogle andre.
Og det er derfor, at vi i Frie Grønne har nedskrevet et princip i vores nye ambitiøse klimavision, der hedder at: Al politik skal tage globalt klimaansvar.
For hvis vi vil undgå, at de katastrofale klimaødelæggelser også når til vores egen baghave, er der ikke et øjeblik at spilde. Planeten kender ikke til landegrænser, så vi er alle sammen i det her sammen.
Mit hjerte græder for Pakistan lige nu – og for vores alles fremtid, hvis vi ikke tager ansvaret på os og handler nu.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
