Begrebet undermenneske (Untermensh) opfattes af mange som udsprunget af nazismens racelære, hvor alle andre racer end det ariske overmenneske (Übermensch) var at betragte som “delvise mennesker”. Etniske russere og andre slaviske folk skulle ifølge Generalplan Ost udryddes eller gøres til slaver i det kommende stortyske tusindårsrige.
Adolph Hitlers Main Kampf var åbenlyst et udtryk for russofobi og generelt et udtryk for, hvad man kunne kalde slavofobi, fordi dette racehad omfattede andre ikke-ariske slaviske folk. Kun nazikollaboratører som for eksempel Stepan Banderas horder i Ukraine, der begik folkemord på den polske og jødiske befolkning, kunne få en plads i tusindårsriget.
At Bandera er et idol for nynazistiske politiske og paramilitære kræfter i Ukraine i dag er noget, der længe har været under kritik fra World Jewish Congress, Simon Wiesenthal Center og uafhængige vestlige internationale kilder. Og at der på ny er et upåagtet folkemord begået mod den russiske civilbefolkning i Donbass med i tusindvis af civile ofre, hører vi aldrig om.
Journalistik i dag i vestlige medier er ikke andet end avanceret historiefortælling og et ukritisk ekko af vestlig propaganda.
Det er en udbredt opfattelse, at udtrykket undermenneske er nazistisk tankegods. Det er imidlertid forkert, fordi man langt tidligere i historien støder på denne hæslige terminologi. Amerikanske Ku Klux Klan anvendte allerede udtrykket for hundrede år siden. Klanen brugte begrebet undermenneske på den sorte befolkning, som man anså som værende ude af stand til at kunne fungere inden for rammerne af et civiliseret samfund.
Nazisterne tog senere begrebet til sig, og der var ikke langt til russofobiske mytedannelser. Mein Kampfs racelære docerede, at de fleste slaver er kortskallede, hvilket beviser, at de ikke er ariske. Heinrich Himler og Waffen SS dæmoniserede undermennesket som følger:
“Ligesom natten står op mod dagen, er lyset og mørket i evig konflikt. Tilsvarende er undermennesket den største fjende af den dominerende art på Jorden, menneskeheden. Undermennesket er et biologisk væsen, udformet af naturen, som har hænder, ben, øjne og mund, selv det der ligner en hjerne. Ikke desto mindre er dette forfærdelige væsen kun et delvist menneske. Selvom det har træk, der ligner et menneske, er undermennesket lavere på den åndelige og psykologiske skala end noget dyr. Inde i dette væsen ligger vilde og uhæmmede lidenskaber – et uophørligt behov for at ødelægge, fyldt med de mest primitive ønsker, kaos og koldt hjertet ondsindet adfærd.”
Dette er klar tale, ligesom dette citat er det:
“Der er desværre en dyb tørst efter barbari og tyranni i store dele af den russiske befolkning, fordi landet aldrig har gjort op med sin autoritære og imperialistiske traditioner, og vi skal ikke tro, at den russiske trussel bare forsvinder, hvis vi bare kan presse ukrainerne til at underskrive en aftale om fred (min kursivering, GW).”
Det sidste citat er beklageligvis ikke en historisk kilde. Man kunne måske forledes til at tro, at det er en nazileder, der beskriver det russiske undermenneske og appellerer til, at man ikke skal kapitulere overfor den fremstormende Røde Hær. Beklageligvis stammer det sidste citat imidlertid fra en debatredaktør, Pierre Collignon, i en artikel i Berlingske Tidende den 3. december.
Det amerikanske og europæiske menneske – the good guy – er skam mere ædelt, nobelt og sofistikeret end det russiske undermenneske – the bad guy. Berlingske gør opmærksom på, at dette er et udtryk for skribentens holdning, og manden skal naturligvis have lov til at ytre sig frit, også selv om han er et tidstypisk offer for den kognitive hjernevask, vi dagligt bombarderes med fra Washington, Bruxelles og Strasbourg.
Men at han skal forestille at være uddannet journalist, rejser alvorlige spørgsmål om merit og kompetence. Hvor blev dokumentationen af, hvor ser vi kildekritikken og den dybdeborende, uafhængige journalistik? Hvor mange millioner udgør flertallet af russere, der angiveligt tørster efter barbari og tyranni?
Den verdenskendte amerikanske økonom Jeffrey Sachs hører til blandt kritikerne af USA og NATO’s aggression i Øst- og Centraleuropa, og han siger rammende, at journalistik i dag i vestlige medier ikke er andet end avanceret historiefortælling og et ukritisk ekko af vestlig propaganda.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.