STARK bryder sympatikonflikt
Den 11. september er “Diada de Catalunya” (Cataloniens dag), dagen til minde om afslutningen af arvefølgekrigen, der fandt sted i 1714.
Barcelonas fald skete efter et langt års belejring. Byen og civilbefolkningen led under følgerne af et voldsomt angreb. Ved at besøge de arkæologiske levn i Ribera-kvarteret kan man få en fornemmelse af, hvad dette tab og den efterfølgende undertrykkelse af Barcelonas befolkning må have betydet.
Et sprog, i dette tilfælde catalansk, bør ikke undervurderes, og det bør et folks identitet heller ikke.
Mere end tre hundrede år senere er følelsen af manglende frihed stadig til stede. Det fremgår af de hundredtusinder af mennesker, der år efter år demonstrerer for Cataloniens uafhængighed. Et område, hvis rettigheder er blevet indskrænket. Et sprog, i dette tilfælde catalansk, bør ikke undervurderes, og det bør et folks identitet heller ikke.
Ingen stat bør have lov til at knuse et folks længsel efter frihed på en så dramatisk måde. Derfor hæves mange stemmer mod Europa og kræver den samme forståelse, som de har udvist over for andre nationer.
Mens Skotland forbereder sig på en ny folkeafstemning om selvbestemmelse, nægtes vi catalanere fortsat denne ret og straffes og kriminaliseres for at ønske den og for at ville føre den ud i livet.
EU mistede sin troværdighed med hensyn til sine demokratiske værdier i det øjeblik, hvor den så den anden vej, da den spanske stat beordrede sit politi til at angribe de mennesker, der gik til stemmeurnerne for at stemme ved Cataloniens selvbestemmelsesafstemning i 2017, og senere da Spanien fængslede politikere, sociale aktivister og demonstranter.
“Diada de Catalunya” er mere end en festlig begivenhed, mere end et krav, meget mere end et mindesmærke: Det er råbet fra et folk, der ønsker at bryde fri af undertrykkelsens lænker.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
