Læserbrev
En ny tragedie fandt sted i Nanterre den 27. juni 2023 efter den koldblodige henrettelse af en 17-årig teenager af to repræsentanter for “ordensmagten”. Dette seneste mord – for vi må kalde tingene ved deres rette navn – på en borger, der ikke havde nogen kriminel fortid, da han blev afhørt af politiet, giver yderligere næring til frygt og mistillid til landets politistyrke og, ud over det, til alle Frankrigs kongelige myndigheder.
Ud over denne kujonagtige og foragtelige handling, hvordan skal vi så forstå, at der blev udfærdiget en falsk rapport i et forsøg på at dække over mordet? Hvordan skal vi forstå, at anklagemyndigheden i Nanterre har bedt om en øjeblikkelig efterforskning af “forsøg på uagtsomt manddrab”, når en amatørvideo (heldigvis lavet, ellers ville sagen stadig være fortiet!) viser, at den unge mand bag rattet ikke havde og ikke kunne have kørt ind i de to løgnagtige politibetjente?
Hvordan kan vi forstå dette, hvis vi ikke påpeger det knusende ansvar, som indenrigsministrene siden den forbryderiske Nicolas Sarkozy har påtaget sig ved at mangedoble antallet af “sikkerhedslove” mod udlændinge, arbejdere, fagforeningsfolk, vrede borgere og så videre. Og det har de gjort for at efterkomme påbuddene fra pressionsgrupper som Alliance eller France Police, en militsgruppe, der stadig ledes af Bruno Attal – en nær medarbejder til petainisten Zemmour, der bifaldt den koldblodige henrettelse – og som kræver intet mindre end “retten til at dræbe” under alle omstændigheder.
Denne form for voldsudbrud, som nu er uhæmmet og strukturel, har skabt kaos blandt borgere og arbejdere i Frankrig siden Zyeb Benna og Bouna Traoré blev dræbt i efteråret 2005, da Nicolas Sarkozy ville “rydde op” i arbejderforstæderne. I de senere år har dette taget form af massiv fascistisk undertrykkelse af gule veste, kæmpende fagforeningsfolk, der nægter at acceptere ødelæggelsen af arbejdsloven og pensionerne, papirløse arbejdere, gymnasie- og universitetsstuderende, der behandles som kriminelle, eller for nylig aktivister i “Earth Uprisings”-bevægelsen, der nu betegnes som “økoterrorister”.
Den omsiggribende fascismes koldbrand
Udgydelsen af institutionaliseret vold er også muliggjort af en stadig mere åndeløs og hysterisk medieatmosfære, med redaktører og såkaldte “journalister” fra BFMTV, C-News (hvor den reaktionære Charlotte d’Ornellas, skræmt af PRCF og specialist i groteske opfindelser, netop har påstået, at den unge mand, der blev dræbt i Nanterre, havde en lang straffeattest! ), France Info og andre kontinuerlige desinformationskanaler, der bruger deres tid på at viderebringe retorikken fra den yderste højrefløj Lepéno-Zemmourist.
Det er sandt, at disse taler er legitimeret af Macronie, som konstant lyver, som da den uhyggelige Darmanin – beskrevet som en “seriemytoman” af magasinet Regards i 2021 – vovede at erklære, at der har været “færre dødsfald” siden 2017, selvom rekorden i antallet af dødsfald (13) som følge af at nægte at overholde loven blev nået i … 2022. Alt dette, samtidig med at man i stigende grad bruger det Lepeno-Zemmouristiske yderste højres sprog og temaer om “usikkerhed”, indvandring (med nye repressive love på vej) og islam (meget mere end islamisme, hvilket ikke generer Macronie, som er i perfekt ledtog med især det wahhabitiske Saudi-Arabien).
En sådan udgydelse er også muliggjort af den koldbrand, der spreder sig i politiapparatet i den falske “republik” i forfald. Det er en koldbrand kaldet FASCISERING, som PRCF har fordømt og bekæmpet i årevis, og som afspejles i den voksende militarisering af nogle politibetjente, der handler efter den amerikanske model med sheriffer, der tager loven i egne hænder. Denne koldbrand støttes af Eric Zemmour, hvis søn netop har begået en alvorlig trafikulykke, mens han var påvirket af alkohol og i besiddelse af en kniv, men for hvem de eneste forbrydere i landet er indvandrere og unge fra arbejderkvarterer.
Det er sandt, at det yderste højre, som har fået frit spil af kapitalens fascistiske EU, der kriminaliserer kommunismen og rehabiliterer nazismen, mens det via sine institutioner og via de reaktionære ledere i medlemslandene støtter det pro-nazistiske regime i Kyjiv, har en højborg i Frankrig, som det blev demonstreret ved den berygtede demonstration af Comité du 9-Mai i Paris den 6. maj for at hylde en tidligere nynazistisk militant.
Det er en koldbrand, som ikke generer Macronie, LR og det Lepeno-Zemmouristiske yderste højre – tværtimod! Tværtimod giver det dem mulighed for at praktisere klasseretfærdighed på en stadig mere selvsikker måde, som i tilfældet med den voldelige nedkæmpelse af Vertbaudet-arbejdere i maj 2023 – der kulminerede med anholdelsen af en CGT-delegeret i hans hjem af… bøller iført politiskilte. Og det afleder opmærksomheden fra den alvorlige “økonomiske kriminalitet” og korruption, som ikke kan bekæmpes, når den udgår fra en af deres egne: Tænk bare på C-News-redaktionens appel om benådning til fordel for multirecidivisten Patrick Balkany, der blev idømt fem års fængsel for hvidvaskning af skattepenge, og som spankulerede foran kameraerne ved Fête de la Musique i juni 2020.
Sæt en stopper for militser, og genopbyg en republikansk politistyrke
På et tidspunkt, hvor et klima af spænding og opløsning næret af det Lepeno-Zemmouristiske yderste højre, som fantaserer om en såkaldt “stor udskiftning” og forudsiger en “borgerkrig”, vokser støt i landet, og hvor et stigende antal politibetjente deltager i antirepublikansk praksis og ikke længere tøver med at angribe arbejderes og borgeres liv, opfordrer PRCF til en beslutsom kamp mod politivold OG den direkte fascisering, der skyller ind over landet.
Det haster med at få ophævet alle de såkaldte “sikkerhedslove”, som udhuler de offentlige frihedsrettigheder, og opløse de fascistiske og racistiske pseudo-“fagforeninger”, som lurer i politiet, retsvæsenet og fængselsvæsenet, indføre strenge straffe for verbal (især racistisk og sexistisk) og fysisk vold begået af og/eller mod repræsentanter for de offentlige tjenester, og endelig udvise alle reaktionære, fascistiske og racistiske elementer fra den offentlige polititjeneste – med et forbud mod at arbejde i nogen offentlig tjenestestruktur.
Samtidig opfordrer PRCF til at genopbygge en ægte republikansk politistyrke ved at opløse BAC, IGPN, CRS og alle andre grupper som BRAV, der nyder godt af straffrihed for vilkårlig og uforskammet undertrykkelse. En politistyrke, der tjener og kontrolleres af borgere og arbejdere, og som bekæmper alle former for straffrihed og korruption, alle former for daglig kriminalitet og alle former for trafficking, altid inden for de etablerede republikanske rammer.
En politistyrke, der ikke længere skal være det kapitalistiske borgerskabs væbnede fløj, men et instrument i borgernes og arbejdernes tjeneste, hvis arbejdsstyrke skal bestå af fredsbevarende styrker, der er ansvarlige for at sikre den nationale offentlige fred og sikkerhed, og som i denne forstand skal nyde godt af de kommunistiske styrkers fulde støtte i deres daglige missioner.
Derfor vil PRCF deltage i fredelige demonstrationer mod den stigende politivold, men nægter kategorisk at synge barnlige og uansvarlige slogans som “alle hader politiet” eller at støtte angreb på offentlige bygninger og embedsmænd på den ene side og private hjem og køretøjer på den anden.
Det er handlinger, der endnu en gang straffer arbejdere i arbejderkvarterer og spiller i hænderne på det yderste højre, som er glade for at opildne til had og vold i landet ved at stigmatisere “islamo-venstreisme”. Tværtimod er det på tide at opbygge en ægte republikansk offentlig tjeneste, renset for reaktionære og fascistiske elementer, med masserekruttering på basis af embedsmandsprøver og nationale prøver inden for politi, retsvæsen, toldvæsen og fængselsvæsen, og en opgradering af embedsmændenes lønninger og materielle vilkår. Og for at opnå dette, at sætte en stopper for straffrihed, der giver “ret til at dræbe”.
Link til den originale udtalelse på fransk og engelsk
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
