Denne kronik handler om konkrete boligpolitiske forhold i Uppsala, Sverige, hvor jeg efterhånden har boet i en årrække, og om, hvordan de bæres af en særlig gruppe mennesker. De forhold jeg beskriver, ser dog ud til at være helt generelle og har interesse også for boligpolitisk interesserede i Danmark. De lokale danske strategier og den danske lovgivning er ikke meget forskellige fra de tilsvarende svenske forhold.
I efteråret 2021 udfordrede jeg i et læserbrev i den lokale Upsala Nya Tidning (UNT) det lokale kommunale boligselskab Uppsalahem AB. Jeg ville vide, om boligselskabet er insolvent, fordi de har overvurderet værdien af deres ejendomme. Præcis som Donald Trump er kommet i problemer, fordi han har sat værdien af sin lejlighed i New York cirka 200 millioner for højt.
Så kan han nemlig belåne den og investere endnu mere. Men hvis værdien er pustet op, er Trump næppe solvent, når det kommer til stykket, og tilsvarende forholder det sig muligvis for Uppsalahem AB, fordi deres ejendomme er i dårligere stand, end vurderingerne lægger op til. Det er det sidste, jeg mener, jeg har konstateret ved selvsyn.
I løbet af sommeren 2021 var jeg på mange spadsereture rundt i Uppsala og kunne konstatere, at vinduerne i op mod 1.700 lejligheder i ejendomme, som forvaltes af Uppsalahem AB, er groft misligholdte, og at en del af facaderne også er i elendig forfatning. Det kan man se udefra.
Min mistanke, som jeg dog ikke kan underbygge med egne observationer, er at også for eksempel køkken og bad i lejlighederne er misligholdt. Den mistanke blev bestyrket af, at UNT omtrent samtidig bragte en artikel, hvori Uppsalahem AB jublende erklærer, at de skal renovere op imod 6000 lejligheder. En så omfattende renovering er alene nødvendig, fordi selskabet systematisk har undladt at vedligeholde ejendommene i en længere årrække.
Jeg vil stadig gerne vide, hvorfor Uppsalahem AB har ladet deres lejere betale for meget i husleje, mens ejendommene forfaldt. Desuden har vi alle brug for at vide, hvor de penge er blevet af, som lejerne hvert år har betalt til vedligeholdelse af ejendommene.
At det er fornuftigt skyldes, at det er en betydeligt bedre forretning for ejendomsselskaberne at renovere end at vedligeholde, fordi en renovering medfører, at lejlighedernes udstyr og ejendommene som sådan stiger i værdi, hvilket er et legitimt grundlag for en højere lejeindtægt og ikke mindst for en højere vurdering og dermed for en højere belåning. Præcis som i Trumps tilfælde.
Spørgsmålet er blot, om strategien, som er absolut usmagelig, desuden er direkte ulovlig. I det mindste i Sverige har ejeren af en ejendom nemlig en lovfæstet og helt rimelig pligt til at vedligeholde sin ejendom.
Den udvikling man ser, og som det kommunale ejendomsselskab Uppsalahem AB fremmer, er dog den modsatte, at for dyre og for dårligt vedligeholdte lejligheder efterhånden kun bebos af lejere, som får store dele af eller hele huslejen betalt som kommunale boligbidrag. Lejlighederne er i så relativt dårlig stand, at den for høje leje afskrækker den, der kan betale selv. Efter en renovering er det andre forhold, som gør, at lejlighederne ikke er tilstrækkeligt attraktive.
I mit læserbrev fremførte jeg en del af de samme holdninger, stillede en del af de samme retoriske spørgsmål og havde en del af de samme pointer som i en kronik, som blev bragt 24. december i Arbejderen. Er værdien af ejendommene sat for højt? Er huslejen sat for højt, fordi ejendommenes stand er for dårlig? Er Uppsalahem AB insolvent? Og andre? Kort efter bragte UNT en form for svar fra Uppsalahem AB’s nye direktør, Mattias Tegefjord.
Lidt naivt havde jeg forestillet mig, at faktisk fik et fornuftigt svar, men Tegefjord er en snu ræv, og hans læserbrev bestod mest af citater fra og henvisninger til hjemmesiden, hvor Uppsalahem AB’s renoveringsplaner står. Desuden skrev han – som sandt er – at han ville gøre lejerne en bjørnetjeneste ved ikke at vedligeholde ejendommene.
Jeg fik dog ikke svar på mine spørgsmål, så Tegefjords svar må anerkendes for det, det er, dygtigt spin. Tænk, hvis Uppsalahem AB virkelig gjorde, som de skriver. Tegefjord er nemlig meget omhyggelig med ikke at svare på, om Uppsalahem AB er insolvent, og han kommenterer heller ikke, om huslejen har været urimeligt høj i den lange periode, hvor ejendommene er forfaldet.
Tegefjord er desuden omhyggelig med at skrive om vedligholdelse og ikke om renovering, skønt de projekter selskabet selv fortæller, at de har i gang, åbenlyst er renoveringsprojekter. Tegefjord kommenterer heller ikke, at jeg har konstateret, at mindst 1.700 lejligheder har misligholdte vinduer og facader. De fleste af lejlighederne ligger i ejendomme med gamle, yderst værdifulde vinduer, som for længst burde være fredet eller omfattet af andre beskyttelsesbestemmelser.
Det gælder for eksempel de områder i Uppsala, som hedder Sala Backe og Lasseby Gärde, hvor de nye vinduer desuden straks vil give problemer med fugt, fordi de er for tætte til de gamle huse, som kun har passiv ventilation. Endelig kommenterer Tegefjord heller ikke, at Uppsalahem AB selv i den nævnte artikel anslår, at op imod 6.000 lejligheder ligger i ejendomme, som er så slidte, at de skal renoveres.
Tegefjord opfordrede mig til at klikke ind på Uppsalahem AB’s hjemmeside for at se Uppsalahem AB’s fine vedligeholdelsesplaner. Jeg vil opfordre Tegefjord til at stå ud af bilen og tage sig en lille spadseretur rundt i Uppsala og se på vinduer.
Er Uppsalahem AB’s nye direktør så virkelig den rette mand på den rette plads. Jo, vist er han det, og tillykke til Uppsalahem AB med den nye direktør. Men det ville være synd at sige, at det er i lejernes interesse, at han svarer på konkrete spørgsmål ved at henvise til politiserende hensigtserklæringer. Tror Uppsalahem AB’s direktør Mattias Tegefjord virkelig, at folket ikke kan se forskel?
I 2019 skrev jeg en stor videnskabelig artikel om dele af Uppsalas boligpolitik. Her introducerede jeg begrebet/kategorien politikerbureaukrater om politiserende bureaukrater eller bureaukratiserende politikere. Som en åbenlyst politiserende bureaukrat er Tegefjord et prima eksempel på en person i den kategori.
Samtidig ser det ud som om, Tegefjord glemmer, at Uppsalahem AB ikke er et almindeligt privat ejendomsaktieselskab, men at det i sidste instans tilhører folket og burde fungere som sikkerhed for, at ikke-privilegerede kan få en rimelig bolig til en rimelig husleje.
I stedet fungerer Uppsalahem AB nu som en mekanisme til at udbytte en allerede udsat, ikke-privilegeret gruppe. At boligselskaberne i Uppsala i stigende grad lejer ud på korte kontrakter (for eksempel med den evige begrundelse at lejligheden skal renoveres), forstærker denne tendens til udbytning, og det forstærker tendensen til at ødelægge en social sammenhængskraft, fordi man aldrig kan vide, hvem naboen er i morgen.
Afdækningen af tilsvarende tendenser til at en kommunal boligpolitik skaber langt flere problemer, end den løser, ser man i en stor undersøgelse af boligpolitikken i Oslo 1980-2005 udført af de norske forskere Jørn Ljunggren og Patrick Lie Andersen. De to norske forskere introducerer begrebet gyldne ghettoer som betegnelse for områder, hvor der efterhånden udelukkende bor rige mennesker, og de viser, hvordan den førte boligpolitik fremmer en sådan segregering. Noget tilsvarende bliver sandsynligvis tilfældet i forbindelse med Lynetteholmen, alle de fine ord til trods.
Manøvrerne ligner på den måde egentlig en yderst raffineret form for svindel med offentlige midler og burde anmeldes …
Ser man lidt nøjere på det, der foregår i Uppsala, ser man, hvordan de for høje huslejer danner grundlaget for, at lejerne får for høje boligbidrag, som derefter går til boligselskabet og efterhånden til planlæggere og entreprenører knyttet til et fuldkommen hæmningsløst og altødelæggende byggeboom, som angives at være til fordel for de fattige og at kunne løse en påstået boligmangel, men som er og gør alt andet end dét.
Manøvrerne ligner på den måde egentlig en yderst raffineret form for svindel med offentlige midler og burde anmeldes til granskning af den helt nye svenske myndighed til kontrol af statlige ydelser, som skal fange og straffe bidragsfuskere. Men vent nu lidt. Det er jo den myndighed, som den lokale overborgmester, ordförande för kommunfullmäktige, Erik Pelling (S) er involveret i oprettelsen af.
Og vent nu lidt. Erik Pelling (S) er jo samtidig formand for bestyrelsen for det kommunale aktieselskab, Uppsala Kommuns Fastighets AB, som ejer de ejendomme, som Uppsalahem AB forvalter. Der kan man også tale om rette mand på rette plads, og det interessante personsammenfald burde ærligt talt undersøges lidt nærmere. Også her ser man et eksempel på en person i den tidligere nævnte kategori politikerbureaukrater. Eller med et oprindeligt svensk ord, en pamper.
Desuden øges uigennemsigtigheden med en konstruktion, hvor et kommunalt ejet ejendomsaktieselskab (UKFAB) har fået et andet kommunalt ejet aktieselskab (Uppsalahem AB) til at forvalte sine ejendomme. Med en sådan konstruktion kan ingen helt sikkert vide, hvor et ansvar for de misligholdte ejendomme egentlig skal placeres.
Det gælder i særdeleshed for det kommunale politiske udvalg Plan- och Byggnadsnämnden, som er den eneste tilsynsmyndighed, og som i den grad sidder på hænderne og lader tingene ske. Godt hjulpet af at de tilknyttede bureaukrater politiserer og underprioriterer et tilsyn af misligholdte kommunale udlejningsejendomme.
Jeg savner stadig svar på, om Uppsalahem AB er insolvent. Og jeg vil stadig gerne vide, hvorfor Uppsalahem AB har ladet deres lejere betale for meget i husleje, mens ejendommene forfaldt. Desuden har vi alle brug for at vide, hvor de penge er blevet af, som lejerne hvert år har betalt til vedligeholdelse af ejendommene.
Måske er de i stedet blevet anvendt til at dække udgifterne til store planer og forkromede projekter for nye boliger i stedet for, som de skulle, til vedligeholdelse af eksisterende boliger.
I disse tider, hvor magtfuldkommenheden hersker på det politisk-bureaukratiske område, må jeg nok vente meget længe på svar.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
!6. februar 2022
Boligaktionen kommentar:
Tak for en god orientering. Vi er altid interesserede i hvordan det går vores svenske almennyttige bofæller i et boligpolitisk scenario der er en del anerledes end i Danmark og så dog med stærke fællesnævnere i analysen. Den er hermed taget til efterretning i Boligaktionens politiske kontor.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
