Læserbrev
Vi lever i en besynderlig tid, hvor kriserne nærmest kommer som perler på en snor.
Emnerne er ganske mange, den aktuelle situation i Ukraine, de stigende priser på energi og fødevarer, oprustningshelvedet og ikke mindst spørgsmålet om naturen og klodens overlevelse.
Det er alle sammen spørgsmål, der har to fælles træk: For det første at det er arbejderklassen og den brede befolkning, som bliver de helt store ofre. For det andet siger det noget om det stadie, det kapitalistiske samfund er på, råddenskabens rand.
I mine øjne er det i det lys, vi må forholde os til spørgsmålet om den såkaldte grønne omstilling. Det er som om, at klimakamp og den grønne omstilling, som jo er og har været på alles læber i en årrække efterhånden, har udviklet sig til at være en ny kampplads i det kapitalistiske system.
Altså en idé for de systembevarende partier til at give kapitalismen et nyt åndeligt håb. At vi kan omstille os, gøre tingene på en smartere måde og så videre.
Men man forholder sig ikke til, at det er selve den kapitalistiske produktionsmåde, der er årsagen til, at al energi snart er suget ud af vor klode, hvor profithensyn og imperialisternes kamp om ressourcer og markeder kommer før hensynet til mennesket og naturen og ikke mindst sameksistensen herimellem, som er bydende nødvendig for fremtidige generationer.
I Danmark har det her været et tema i mange år. Ved sidste valg profilerede Christiansborg-politikerne sig med, at valget i 2019 var et klimavalg, og at nu skulle der sættes turbo på den grønne omstilling. Jovist, der er blevet udlagt nogle vilde naturområder og fint for det. Men der er på ingen måde taget hånd om de helt grundlæggende og åbenlyse problemer med omlægningen, fordi man ikke tager fat om nældens rod. Nemlig den kapitalistiske produktionsmåde og ejerskabet af den grønne omstilling. Lad mig give et eksempel.
For det første så må vi kigge på selve omlægningen til grøn energi og ejerskabet af omlægningen. Os som bor ude i udkantslandet ved, hvordan den grønne omstilling planlægges. Det foregår i 9 ud af 10 tilfælde og særligt ved store anlægsprojekter sådan, at kæmpestore multinationale selskaber for at kunne opstille for eksempel vindmøller opkøber områder og huse for at nedlægge dem. Hvor de på den måde mindsker befolkningsgrundlaget og dermed livsbetingelserne for de omkringliggende købmænd, skoler, foreningsliv og så videre.
Man forholder sig ikke til, at det er selve den kapitalistiske produktionsmåde, der er årsagen til, at al energi snart er suget ud af vor klode.
Det betyder for områder, som i forvejen ikke har den store politiske og økonomiske opmærksomhed, at vilkårene for at eksistere sammen med den grønne omstilling vanskeliggøres. Der kommer altså store multinationale selskaber og opkøber deres områder for så at nedlægge dem og opstille vindmøller og hiver al energi og profit med sig væk fra området. En ressource som ellers kunne være med til at løfte et udkantsområde, men som får den modsatte effekt for de mange folk, som bor i disse områder, fordi ejerskabet af den grønne omstilling er i hænderne på de store multinationale selskaber.
For det andet så er der jo et antiklimaks med prisen på energien. Energirådet lavede på foranledning af Dansk Energi i 2020 en analyse af den grønne og vedvarende energi. Den sagde: ”Aldrig før har den strøm, der kommer ud af danskernes stikkontakter, været mere klimavenlig.”
Den viste i 2020, at andelen af den grønne vedvarende energi udgør 80 procent af danskernes forbrug. Strømmen er en vaskeægte klimahelt, mener man i Dansk Energi.
Men når vi som forbrugere i dag kigger på vores elregninger med voldsomme prisstigninger, ja så kan heltegerningen være svær at få øje på.
Er det fordi, at grøn el er dyrere end sort el? Eller er det fordi, at ejerskabet på vores energisektor ligger i hænderne på privat foretagsomhed? Og fordi afgifterne, som pålægges, bruges til at finansiere alle mulige andre ugerninger. Som for eksempel virksomhedsunderstøttelse under coronaen eller militær oprustning?
Den grønne omstilling vil helt naturligt under kapitalismens betingelser være en kampplads om markeder og ressourcer, hvor de store multinationale selskaber kynisk spiller deres kort for at tilpasse sig. Ikke på menneskenes og arbejdernes behov, ikke på klimaets behov. Men alene med fokus på selskabernes interessesfærer og profitmuligheder.
Det har 275 afskedigede arbejdere i Vestas mærket her i 2022, hvoraf de 75 var ansat i Danmark.
Så man kan konkludere, at så længe man ikke gør op med den kapitalistiske produktionsmåde og den private ejendomsret i det hele taget, så er den grønne omstilling intet andet end et nyt åndeligt håb for det kapitalistiske samfund.
Kravet må derfor være for de folkelige bevægelser et opgør med det kapitalistiske samfund, som godt kan omstille sig på, at profitten skal være grønnere, men på ingen måde kan omstille sig til at gavne arbejderklassen og den brede befolkning.
En omstilling må derfor være i folkets interesser, et opgør med de monopolkapitalistiske magthavere er derfor nødvendigt, alt andet er tom snak.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
