Afviser at forholde sig til milliard-insprøjtning i Israels danske våbenleverandør
Ligesom USA er Rusland en multietnisk stat oprindeligt skabt ved den hvide mands kolonisering af et halvt kontinent med indfødte stammer, og ligesom USA ifølge US Census Bureau rummer mere end 200 etniske grupper, rummer Rusland ifølge den russiske regering 190 etniske grupper med 279 forskellige sprog og dialekter.
Da afkolonisering – undtagen i Israel naturligvis – siden menneskerettighedserklæringen i 1948 har været højt oppe på listen over vestlige værdier sammen med frihed og demokrati, har det selvfølgelig været uundgåeligt, at Ruslands fjender er kommet op med den strålende idé, at Rusland burde afkoloniseres og opdeles i hundrede små etniske stater med uafhængighed, frihed og demokrati.
Mens præsidenten i det russiske autokrati kontrollerer oligarkerne, kontrollerer oligarkerne i det amerikanske demokrati præsidenten.
Hvor det var muligt, har vestlige repræsentanter og NGO’er derfor længe søgt at bringe frihedsbudskabet ud til Ruslands etniske minoriteter, og man har længe med det formål holdt konferencer og møder i EU med de villige stammefolk fra Rusland, man kunne støve op.
At Polens præsident Duda på den af eks-præsident Zelenskij indkaldte fredskonference, der i weekenden blev afholdt i Schweiz, med styrke genfremsatte kravet om Ruslands afkolonisering og opfordrede de etniske minoriteter til oprør, kan derfor ikke undre.
Ej heller, at Estlands statsminister Kaja Kallas med stor voldsomhed genfremsatte kravet om Ruslands opsplitning i en lang række etniske småstater. Da Kallas står i linje til at blive EU’s næste befuldmægtigede i udenrigspolitik, tyder det på, at opsplitningen af Rusland er blevet Vestens officielle politik.
Har man først forstået forskellen på et demokrati som det europæiske og amerikanske og et autokrati som det russiske, er det vel også det rigtige?
– Øh, forskellen? 
– Jo, forskellen er, at mens præsidenten i det russiske autokrati kontrollerer oligarkerne, kontrollerer oligarkerne i det amerikanske demokrati præsidenten.
– Øh?
– Jo, du husker vel, at det var, da nyvalgte Putin begyndte at lægge bidsel på de russiske oligarker, efter præsident Jeltsin med katastrofale konsekvenser for befolkningen havde forvandlet Rusland til Vestens tag selv-bord, og smækkede til oligarken Khodorkovskij, der ikke ville rette ind, at Vesten først udnævnte Putin til Hitler og har gjort det siden, sidst af Mette Frederiksen på fredskonferencen?
– Jovist. 
– Og du husker vel også, at præsident Biden, der som vicepræsident og uofficiel guvernør i Ukraine havde udviklet frugtbare relationer til visse oligarker, efter store kampagnebidrag fra Blackrock udnævnte en direktør fra Blackrock til ansvarlig for Ukraine og Rusland, hvorefter præsident Zelenskij stolt indgik en aftale med Blackrock om finansiering, udnyttelse og privatisering af landets ressourcer? Nu måtte EU og NATO åbne døren, sagde han.
– Jo, naturligvis. 
– Så forstår du selvfølgelig også nemt, at opsplittes Rusland i en masse små enheder, så vil det blive langt nemmere for firmaer som Blackrock at sprede frihedens glade budskab til de undertrykte russiske minoriteter?
– Jo, men kan det virkelig være sådan, at vores egen danske regering forstår det? 
– Med statsministeren ved jeg ikke? Hun fører sig ganske vist voldsomt frem, men det er muligt, at hun efter utallige topmøder i Bruxelles og NATO bare er et uskyldigt offer for gruppetænkning og konformitetstvang? Helt afvises kan det imidlertid ikke, at hun faktisk er i god tro og ligesom Pia Olsen-Dyhr og de øvrige danske politikere naivt tror på de fremstillinger, de ser i dansk TV.
– Det lyder foruroligende. 
– Ja, meget, men rolig nu. Udenrigsministeren forstår det til gengæld helt sikkert udmærket. Han er ikke et blåøjet dydsmønster, men en erfaren mand i de spørgsmål og indser nemt, hvilke gevinster Vesten går glip af, hvis ikke man skaffer sig af med Putin. Hvilket vel forklarer, hvorfor han nu, efter at den danske befolkning lige har været sendt på indkøb til en tredages krig, sætter skruen på og beder de øvrige NATO-lande om opbakning til en spærring af de danske bælter og sunde for den russiske olietrafik?
– Har Lars Løkke virkelig gjort det? 
– Ja.
– Det er spændende, er det ikke? 
– Jo.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
