Præsident Joe Bidens beslutning for knap to uger siden om at efterkomme en ukrainsk anmodning om at få klyngebombeammunition er meget hurtigt blevet fulgt op. Det britiske dagblad Guardian kunne i fredags meddele, at klyngebomberne nu er ankommet til Ukraine trods internationale protester.
Det er en meget bekymrende udvikling. Først og fremmest fordi klyngebomber er et bestialsk våben, der rammer civile både umiddelbart og på længere sigt. Men tillige vil beslutningen underminere konventionen mod klyngevåben.
USA forsyner Ukraine med de forbudte våben som en del af en ny såkaldt sikkerhedspakke på 800 millioner dollars, der bringer den samlede amerikanske militærhjælp op på mere end 40 milliarder dollars siden Ruslands invasion af Ukraine for 500 dage siden.
Konventionen har opbakning fra 123 lande, hvoraf 111 har ratificeret konventionen. Heriblandt Danmark.
Internationalt blev den amerikanske beslutning straks mødt med afstandtagen og fordømmelse fra FN og menneskeretsorganisationer. Flere vesteuropæiske lande har sagt fra og udtrykte bekymring over det amerikanske kursskifte i synet på klyngebomber. Men tilsyneladende blev beslutningen hverken drøftet på NATO-topmødet i Vilnius eller på det efterfølgende møde i Helsinki mellem de nordiske statsministre og præsident Joe Biden.
Ganske vist har hverken USA, Rusland eller Ukraine tilsluttet sig konventionen mod klyngebomber. Men konventionen har opbakning fra 123 lande eller knap to tredjedele af FN’s medlemmer, hvoraf 111 har ratificeret konventionen. Heriblandt Danmark.
Konventionen forbyder klyngebomber som våbenkategori samt enhver brug, produktion, oplagring og overførsel af klyngevåben. Den indeholder endvidere banebrydende elementer som hjælp til ofre for klyngebomber.
Danmark har i de seneste 15 år siden konventionens vedtagelse aktivt bakket op om forbuddet mod klyngevåben. Allerede da konventionen blev vedtaget i maj 2008 i Dublin, understregede daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), at konventionen repræsenterer “et meget vigtigt gennembrud for de internationale bestræbelser på at få fjernet de klyngevåben, der volder uacceptable skader på civile“.
Samtidig vedtog Folketinget sin tilslutning til konventionen og fastslog, at Danmark skal “arbejde aktivt for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud mod klyngeammunition”.
Det juridiske forbud blev med den ny konvention skabt på rekordtid, og konventionen trådte allerede i 2010 i kraft som et vigtigt bidrag til den humanitære folkeret.
Tilslutningen til konventionen betyder, at Danmark er forpligtet til at sige fra over for enhver brug af klyngevåben og aktuelt den amerikanske beslutning om levering til slagmarkerne i Ukraine.
Med USA som nærmeste allierede og som NATO-partner har Danmark et moralsk ansvar for at sige fra over for præsident Bidens beslutning om levering af de dødbringende bandlyste våben til Ukraine.
Men Danmark har vel at mærke også en konventionsmæssig forpligtelse. I artikel 21 i konventionen mod klyngevåben hedder det klart og utvetydigt, at alle deltagerstater “skal gøre deres bedste for at fraråde stater, der ikke er parter i konventionen, fra at bruge klyngeammunition”.
Det betyder, at Danmark i overenstemmelse med konventionens ord må fraråde Ukraine at bruge de amerikanske klyngebomber. Og dermed følger naturligt en aktiv udtalt opfordring til USA om ikke at levere klyngebomber til Ukraine – eller for så vidt til andre stater.
Uagtet at Rusland benægter det, synes det dokumenteret, at også det russiske militær siden den konventionsstridige invasion af Ukraine 24. februar 2022 – for lidt over 500 dage siden – har brugt klyngebomber. Derfor skal Danmark – og andre konventionslande – også over for Rusland “gøre deres yderste for at fraråde stater, der ikke er parter i konventionen, fra at bruge klyngeammunition“.
På den måde kan Danmark vise, at man vil leve op til sine konventionsmæssige forpligtelser i konventionen mod klyngevåben og give et – om end beskedent – bidrag til at mindske især civilbefolkningens lidelser efter klyngevåben.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
