Hvis koranafbrændinger ses som et spørgsmål om ytringsfrihed, så underforstår man med andre ord, at handlingen er en ytring.
Men at arrangere et bål foran en ambassade er vel ikke i sig selv en ytring. Man må formode, at der skal mere til. En ytring bliver det vel først, når det meddeles, hvad det er, man brænder af.
Det, som juraen her må tage stilling til, må vel således være, om denne ledsagende meddelelse er lovlig eller ulovlig.
I straffelovens paragraf 266b – racismeparagraffen – bestemmes det, at en “meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer forhånes eller nedværdiges på grund af sin tro”, er ulovlig. Følgelig må det være ulovligt offentligt at tilkendegive, at Koranen bør afbrændes, eller at oplyse eller vise, at det er det, man er ved at gøre. Og følgelig må koranafbrændinger vel allerede i dag betragtes som ulovlige, eftersom de altid – direkte eller indirekte – ledsages af en sådan ulovlig offentlig meddelelse.
Borgerforslaget af 25. juli 2023 om, at koranafbrændinger skal være omfattet af straffelovens §266b, må derfor betragtes som et klart set og rigtigt forslag, der fortjener opbakning. Og så er det endda også en enkel løsning, da det antagelig kun vil indebære en ændring af praksis og ikke vil kræve ny lovgivning.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

