Samfundskritisk litteratur
Søstre og brødre:
Vi der underskriver dette brev, ønsker at bekræfte vores forpligtelse til udviklingen af en ny global biodiversitetsaftale – kendt som ’Post-2020 Global Biodiversity Framework’ (GBF), der er inkluderende, deltagende, landedrevet, og som muliggør en mangfoldighed af visioner, tilgange, perspektiver og instrumenter for at opfylde forestillingen om Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (vedtaget på Rio-topmødet i 1992; red.). En forestilling og et mål om at “leve i harmoni med naturen” samt konventionens målsætninger om at sikre bevarelse af biologisk mangfoldighed, bæredygtig brug af naturens komponenter samt retfærdig og lige adgang til fordelene ved brugen af genetiske ressourcer.
Vi er med bekymring vidne til bestræbelserne på at fremskynde forhandlingerne om Post-2020 Global Biodiversity Framework (GBF) gennem oprettelsen af en lille uformel gruppe af forhandlere, der kun omfatter et begrænset antal lande per region.
Dette har ført til en selektiv og ikke-inkluderende proces, som fjerner sig fra ønskerne hos lande, der søger at bidrage konstruktivt til formuleringen af biodiversitetsaftalen (GBF) på en integreret måde, et aspekt som den PIurinationale stat Bolivia har været ivrig efter at udtrykke gennem hele processen. I denne forstand synes Machiavellis “del og hersk”-tænkning at sejre i forhandlingsprocessen vedrørende konventionen om biologisk mangfoldighed. Bolivia har afvist at deltage i denne uformelle gruppe, fordi det har ført til en unødvendig og skadelig konfrontation mellem landene, foruden at der er åbnet en proces, der ikke er inkluderende, ugennemsigtig, og som hindrer en landedrevet proces – og som dermed er i strid med multilateral praksis.
Anerkendelsen af Moder Jords rettigheder til et liv i harmoni med naturen, som det beskrives i Post-2020 Global Biodiversity Framework (GBF), er af stor betydning for at opbygge en anderledes og mere retfærdig verden.
Det er bydende nødvendigt at styrke de regler og procedurer, der udgør rammerne for multilaterale forhandlinger, og gennem bred konsensus at sikre inddragelse af alle perspektiver og realiteterne i de lande og blandt de folk – hvis fællesskab er nødvendige forudsætninger for at gennemføre de mangfoldige og ansvarlige forholdsregler for at opnå de løsninger, som krisen omkring biologisk biodiversitet samt andre af planetens kriser så presserende har brug for. Dermed kan vi også forhindre visse landes forsøg på at påtvinge resten af landene deres visioner og udviklingsmodeller.
Anerkendelsen af Moder Jords rettigheder til et liv i harmoni med naturen, som det beskrives i Post-2020 Global Biodiversity Framework (GBF), er af stor betydning for at opbygge en anderledes og mere retfærdig verden. En verden, hvor man forholder sig til og respekterer folks forskellige visioner med hensyn til naturen og ’Det gode Liv’ – idet vi forstår, at styrkelsen af økosystemer, biodiversitet og naturens funktioner samt et miljø i balance kun vil være mulig, hvis alle levende væsener lever i harmoni og komplementaritet med Moder Jord.
Ligeledes er det nødvendigt at indarbejde erkendelsen af, at en cosmobiocentrisk * NOTE 1) tilgang er afgørende for at nå målene i konventionen om biologisk mangfoldighed og de hensigter og mål, der skal defineres i nævnte globale ramme (GBF). Begge aspekter (altså anerkendelsen af Moder Jords rettigheder og en biocentrisk tilgang; red.) er allerede blevet anerkendt i dokumentet “Diverse Conceptualization of the Multiple Values of Nature and its Benefits”, som er godkendt af FN’s biodiversitetspanel (IPBES).
Men en række lande fortsætter med en kolonialistisk vision med at ville påtvinge andre deres sandhed og forstærke påstanden om, at mere antropocentrisme og mere kapitalisme er løsningen på biodiversitetskrisen i verden. Vi kan kategorisk fastslå, at mere antropocentrisme og mere kapitalisme ikke er løsningen på den biodiversitetskrise, der er blevet forårsaget af antropocentrisme og kapitalisme.
Endelig fremhæver Bolivia indholdet af rapporten Harmony with Nature A/75/266 fra FN’s generalsekretær. Rapporten inkluderer blandt sine konklusioner, at FN har ansvaret for at kæmpe for et ikke-antropocentrisk paradigme og tale Moder Jords sag samt her i det 21. århundrede lede et globalt skifte, centreret på en jordklode, hvor alle levende væsener tillægges betydning.
Vi fremhæver især rapportens paragraf 87, som henstiller, at “… Generalforsamlingen overvejer muligheden for at mødes i rollen som en Jordforsamling, hvor det udviklende ikke-antropocentriske eller jordcentrerede paradigme udfolder sig i en ramme af multilateralisme”.
Denne forhandlingsproces udspringer af FN’s miljøtopmøde i 1992 i Rio de Janeiro.
Forhandlingerne har grundlæggende set samme struktur og rammeværk med ekspertpanel, internationale møder for alle verdens lande med videre som de mere kendte klimaforhandlinger. Lige nu er verdens lande ved at gøre klar til FN’s Biodiversitetskonference (part 2) som afholdes i Montreal i Canada den 7. til 19. december.
Den 3. maj 2022 vedtog nordiske ministre for miljø og klima en fælles erklæring som bidrag til disse forhandlinger. I erklæringen noterer ministrene advarslen fra FN’s biodiversitetspanel om, at verden oplever ”uhørt store tab af biodiversitet”.
Organisationen Verdens Skove skrev i oktober 2021 om den igangværende forhandlingsproces i FN om sikring af kloden biodiversitet. Verdens Skove påpeger, at ”Livet på Jorden er i krise, og vi mister arter hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie”.
Søstre og brødre:
Vi mener oprigtigt, at Post-2020 Global Biodiversity Framework (GBF) klart skal indeholde en eksplicit henvisning til følgende aspekter:
• Anerkendelse af ’Det gode Liv’ i harmoni og balance med Moder Jord som en måde at opnå en retfærdig, lige og bæredygtig verden, der respekterer alle former for liv på Moder Jord. Dertil fremme og styrke handlinger centreret om Moder Jord for at styrke den komplementære sameksistens mellem alle levende væsener i harmonisk sameksistens med Moder Jord, til glæde for nuværende og fremtidige generationer.
• Anerkendelse af Moder Jords ret til at leve i harmoni med naturen. En banebrydende tilføjelse til international ret, der fremmer, at rettigheder ikke længere kan være eksklusiv beskyttelse af mennesker, men nu skal bevæge sig videre og give beskyttelse til alle livsformer, hvilket forstærker en verdensvision, der stadig er til stede i mange kulturer. Alt liv skal blive “lovsubjekter”. Naturen er således ikke et objekt, det er et subjekt, og det er et levende væsen, der føler, som er glad, som bliver vred, og som giver sig helt i en stræben efter at give mere liv til sine døtre og sønner. Mennesker er døtre og sønner af Moder Jord.
• Anerkendelse af kosmobiocentriske visioner i modsætning til det antropocentriske paradigme, der er skilt fra livet, som har adskilt mennesket fra naturen, som devaluerer al rigdom til udelukkende materiel-økonomisk rigdom, hvilket må give anledning til en kosmobiocentrisk forståelse af liv. Fremskridtene mod harmoni med naturen må betyde en genforening med Moder Jord som livets kilde.
Endelig beder vi inden for rammerne af de multilaterale forhandlinger i FN’s Generalforsamling landene om at støtte invitationen fra FN’s generalsekretær til at indkalde Jordforsamlingen for at diskutere ud fra et ikke-antropocentrisk og kosmobiocentrisk syn løsninger til at imødegå de mange planetariske kriser, så menneskeheden og Moder Jord og alle levende væsener fremover kan sikres et godt liv i harmoni med naturen.
Vi inviterer alle lande og alle brødre og søstre, der forsvarer Moder Jord, som føler sig i overensstemmelse med denne appel fra Moder Jord, til at underskrive dette brev. * NOTE 2)
La Paz, august 2022
* NOTE 1)
Cosmobiocentric forklares af FN’s biodiversitetspanel IPBES således: Det er en vision, som lægger størst vægt og fokus på universet eller naturen, i modsætning til en anthropocentrisk vision, som holder det stærke fokus på mennesket som det vigtigste væsen.
* NOTE 2)
Personer og organisationer, der vil underskrive denne appel, kan gøre det ved at sende en mail med navn til: adhesion.madretierra@vicepresidencia.gob.bo
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
