Udtalelse
DR P1 fortalte forleden om et initiativ, hvor en række fagforeninger, heriblandt Socialrådgiverforeningen, FOA og Politiforbundet skulle have opfordret til, at det skulle forbydes borgerne at foretage “hemmelige” optagelser fra møder med forvaltningen.
Du udtalte intet direkte som minister, men tilkendegav, at du ville lade embedsværket se på, hvad man kunne stille op for at beskytte de noget forskellige personalegrupper.
Som partsrepræsentant i jobcenter- og familiesager ved jeg, at lydklip fra møder ofte er den eneste mulighed, en borger har for at få rettet urigtige påstande i referater fra møder, vedkommende deltager i.
Mens principperne om legalitet og proportionalitet forbyder den offentligt ansatte at foretage sig noget uden hjemmel, og mens sagsbehandleren i disse sager skal opføre sig høfligt og ikke nedladende, gælder “kardemommeloven” for borgeren.
Spørgsmålet er, hvordan optagelserne må bruges.
Det ligger i demokratiets grundbegreber, at borgeren altid og undtagelsesløst skal beskyttes mod vilkårlig forvaltning. Det gælder også tilfælde, hvor borgeren risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag eller få sit barn anbragt. At magtforholdet er ulige, er i sit væsen på forhånd oplagt.
For nogle år siden blev der indført en bestemmelse i straffeloven ( § 119a), hvor man nu for alvor gik i gang med at ville beskytte offentligt ansat personale mod borgeren.
Som vi forstår ombudsmandsudtalelser og den seneste udtalelse i sagen fra daværende justitsminister Lene Espersen, er retstilstanden den, at det som udgangspunkt – og i hvert fald så længe der ingen lovhjemmel findes på området – er tilladt at optage møder i eget hjem og i forvaltningen uden forudgående tilladelse. Vi noterer os i Jobcentrets Ofre, at dette forarger nogle af aktørerne på initiativtagersiden. Det efterlader os med undren over, at også højtuddannede overser tredelingsprincippet og reglen om at beskytte borgere mod vilkårlig forvaltning.
Spørgsmålet er, hvordan optagelserne må bruges. Her kommer efter vores mening rækkevidden af GDPR ind i billedet. Afvejningen taler formentlig for, at offentlig udhængning af sagsbehandlernavne på sociale medier bør kræve en art værdispringsregel.
Jeg anmoder hermed om, at sammenrendet af organisationer, der alene repræsenterer offentligt ansatte, der ønsker beskyttelse mod borgere, stik mod grundprincippet om at det er borgerne, der skal beskyttes mod myndighedsmagten, suppleres for en gangs skyld med en repræsentant for de udsatte borgere – for eksempel Jobcentrets Ofre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
