Hvad er det for en gang valgflæsk fra blå blok og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige?
De vil lukke jobcentrene. Det kan ikke lade sig gøre. Der er lige nu cirka 80.000 aktivitetsparate syge borgere. Hvad skal der ske med dem? Skal de så have en førtidspension som erstatning?
80.000 x 19.000 kroner per måned! Hvor skal pengene komme fra?
Tænk dig om, inden du hopper med på deres løgne og bedrag.
Hvis man flytter de 80.000 syge aktivitetsparate over i socialforvaltningen – hvordan skal det finansieres? Hvor skal medarbejderne komme fra? Medarbejdere fra jobcenter med et 6-ugers kursus i nej-signing, de skal da omskoles til sociallovgivningens kringlede paragraffer. Hvordan skal det finansieres?
Nye IT-systemer, som kan køre landsdækkende, og ombygning af eksisterende bygninger. Cirka 5 milliarder kroner. Hvordan skal det finansieres? Ny lovgivning er nødvendig, hvis systemet skal laves om.
Det tager cirka fire år, en hel valgperiode at få dette på plads. Og så lige midt i en krisetider med krig i nabolandet.
Jeg bliver så træt, når blå blok laver store armbevægelser og fabrikerer valgflæsk i et omfang, så man ikke kan undgå at bemærke, at de synes fulde af løgn og bedrag.
Tænk dig om, inden du hopper med på deres løgne og bedrag.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.