Valgtrommerne buldrer
Der er fuld gang i valgkampen op til det kommende folketingsvalg. Skal vinden tages ud af de blå sejl, er der brug for nye politiske initiativer, der kan vække eller fastholde et håb om forandringer til det bedre.
En regeringsperiode er ved at være slut. Valgtrommerne buldrer, og valget kan blive udskrevet når som helst. Om statsministeren udskriver det inden for de næste uger eller har is i maven og lader Radikale løbe linen ud, skal der ikke gættes på her. Under alle omstændigheder er der permanent valgkamp frem mod folketingsvalget.
Spekulationer om bogstavkombinationer fylder til overflod i både de skrevne og elektroniske medier, som løbende fodres med angiveligt midtsøgende budskaber.
Radikales taburetkløe og liberalistiske økonomiske politik pakkes ind i snak om politik hen over midten.
Lars Løkke, der i 20 år har været helt i front i forringelserne af velfærden, vil ikke længere vedstå sig farven blå, og også statsministeren har de seneste måneder inddraget overvejelser om en regering hen over midten i sin valgtaktiske retorik.
De over midten udstrakte hænder er ikke blevet grebet af hverken de konkurrerende borgerlige statsministerpartier eller de øvrige blå partier, som åbenlyst har vejret morgenluft efter de seneste meningsmålinger.
Glæden over den samlede blå fremgang kan næppe være udelt hos dem alle i betragtning af den voldsomme kannibalisering partierne imellem, men der signaleres alligevel sammenhold om en politisk kurs, som den der blev ført under Fogh og Løkke-regeringerne. Velfærden skal holde for, skatten skal ned og uligheden øges.
Der blev sat en anden politisk kurs
Skal vinden tages ud af de blå sejl, er der brug for nye politiske initiativer, der kan vække eller fastholde et håb om forandringer til det bedre. Retfærdigt eller ej er regeringen blevet ramt af et voldsomt tab af troværdighed, som den ikke kan snakke sig fra.
Der er brug for konkret handling, der skaber synlige politiske resultater her og nu, hvis vælgerne skal mobiliseres til at afvise en ny borgerlig regering. Det gælder ikke mindst de mange, der overvejer at vælge sofaen på valgdagen.
Uden nye stærke initiativer går det næppe, men det er værd at holde fast i, at regeringen bestemt også vil kunne bygge en politisk offensiv på store dele af den politik, der er gennemført sammen med dens parlamentariske grundlag siden sommeren 2019.
Afgørende bliver det, om regeringen i den sidste tid inden valget er klar til aftaler, der peger i en grøn og social retning.
Aftalen om det fælles forståelsespapir, der blev indgået forud for regeringsdannelsen, satte en politisk kurs, der var markant anderledes, end den der blev ført af den socialdemokratisk ledede regering i perioden fra 2011 til 2015.
Hvor Thorning-Corydon regeringen vel især huskes for en asociale skattereform, forringelsen af førtidspension og fleksjobordningen, en katastrofal folkeskolereform og en rå kynisme overfor de mange, der faldt ud af dagpengesystemet, blev der med det fælles forståelsespapir “Retfærdig retning for Danmark”, sat en anden politisk kurs.
Retningen ville bestemt have været langt tydeligere, hvis det havde stået til os, der forhandlede for Enhedslisten, men aftalens indhold var et klart brud med Thorning-tiden.
Blev retningen holdt?
Har den praktiske politik så levet op til det aftalte? Det har den i lange stræk. Blandt andet med indførelse af minimumsnormeringer, afskaffelse af kontanthjælpsloftet, indgrebet mod Blackstone og trecifrede millionbevillinger til psykiatrien og folkeskolen.
Men der er stadig udeståender for eksempel på handicapområdet, hvor regeringen tøver med at gennemføre en helt nødvendig reform. Alvorligst ser det ud på klimaområdet, hvor der i den grad mangler konkrete initiativer til indfrielse af klimalovens mål.
Læser man forståelsespapiret nøje, er der også rigeligt rum til fortolkning af, hvordan den konkrete politik skulle udformes. De fire partier har helt forudsigeligt haft meget forskellige tilgange hertil.
En del af den fælles forståelse er udmøntet i rimelig harmoni. Andet har været genstand for uenighed om fortolkning eller ligefrem hård politisk konfrontation, som da Radikale sprang fra det aftalte profitstop på daginstitutionsområdet.
Det er endnu for tidligt at foretage en samlet vurdering af erfaringerne med Mette Frederiksens regering. Den vil i høj grad også skulle inddrage socialdemokraternes højreskred i udlændinge- og retspolitikken og det katastrofale forsvarsforlig, der afsatte 18 milliarder til krudt og kugler på klimaets og velfærdens bekostning.
Afgørende bliver det også, om regeringen i den sidste tid inden valget er klar til aftaler, der peger i en grøn og social retning, eller den primært vil satse på at tiltrække vælgere ved et yderligere ryk til højre i rets- og udlændingepolitikken. Der er meget på spil i de kommende uger. Det er tid for alle gode kræfter til at presse på for en retfærdig retning.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
