Læserbrev
USA: Et valg i skyggen af øget ulighed
De 10 procent rigeste i USA har øget deres andel af landets indtægter markant siden 2008.
|
“Kamilla Harris? Ja, hun virker jo meget flink, men hun taler ikke om de fattige og deres situation. Hun henvender sig kun til middelklassen.”
Sådan reflekterede en almindelig borger i USA, da han i september blev spurgt om, hvad han syntes om det forestående præsidentvalg.
På trods af at uligheden i USA er udvidet markant siden finanskrisen og gennembruddet for den nye IT-revolution omkring 2008, så har den ikke fyldt meget i debatten i USA og heller ikke i dækningen her i Danmark.
Som den eneste større region i verden har de 10 procent med de højeste indtægter i USA løbende øget deres andel af landets samlede indtægter fra 42 procent i 2010 til 48 procent i 2023.
I resten af verdens større regioner har de 10 procents andel af den nationale indkomst enten været svingende eller ligefrem faldende i samme periode. Specielt i Sydamerika og det sydlige Afrika er de 10 procents andel dog stadig større, end den er i USA.
Det er samtidig en periode i USA, hvor partiet Demokraterne har siddet på præsidentposten i de 12 af de seneste 16 år.
Til sammenligning med de rigestes andel havde de 50 procent med de laveste indtægter i USA kun mellem 12 og 14 procent af landets samlede indtægter i 2021. I de europæiske lande var den fattigste halvdels andel typisk mellem 17 og 25 procent.
Når man betragter forskellen i forhold til andel af formuen i USA, er uligheden endnu større.
I USA havde de 10 procent rigeste i 2021 en formue, der var 197 gange større end de 50 procent fattigste. I Europa og Asien var de tilsvarende tal omkring 70 gange større, mens de i Rusland var 127 gange større.
Investorer er glade for udviklingen i USA
Set fra aktørerne på finansmarkedet har USA’s økonomi buldret derudad i de sidste mange år.
Det danske fondsmæglerfirma, Maj Invest, udsendte dagen inden valget i USA en analyse af USA’s økonomi, som indledes med følgende overskrift:
“Trump taler om USA’s ulykker – men virkeligheden er stik modsat.”
Maj Invest forklarer hvorfor:
“USA har i særklasse verdens største økonomi. De har verdens mest effektive finansielle system, de mest risikovillige investorer, de stærkeste teknologivirksomheder, det stærkeste militær og nu også evnen til at slå igennem overalt på de sociale medier.”
Samtidig har USA adgang til billig energi, og deres valuta “dollaren er verdens ubestridt vigtigste valuta.”
For en investor, der jagter profit på det finansielle marked, er USA’s økonomi en ubestridt succes, men det kommer bare ikke den fattigste halvdel af befolkningen til gode.
Fattigdommen afspejles i sundhedsstatistikken
Som Maj Invest også noterer, så er udviklingen i sundheden i USA “bekymrende”.
På trods af at USA har verdens suverænt største økonomi målt i dollar, halter sundheden bagud i forhold til gennemsnittet af landene i den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.
Den gennemsnitlige levealder er lavere. I USA dør der 50 procent flere af sygdomme, man burde kunne behandle, end der dør i gennemsnit i hele OECD. Børnedødeligheden ligger 30 procent over gennemsnittet i OECD, og andelen af overvægtige er dobbelt så stor, som Maj Invest noterer.
Det er ikke fordi, der mangler penge i USA’s sundhedssystem. USA bruger 18 procent af den nationale indkomst på sundhedsvæsenet mod 10 procent i gennemsnit i OECD.
Årsagen til den dårlige udvikling er, at det amerikanske sundhedssystem primært bygger på privat finansiering, som de fattigste ikke er en del af på grund af dårlig økonomi, men de fattigste tæller med i den samlede sundhedsstatistik.
Sundhed er ikke det eneste område, som i høj grad er baseret på individuel finansiering i USA. Det samme gælder også inden for uddannelse.
De ulige vilkår gør, at de fattigste i USA kæmper for retten til at have børn – forstået som muligheden for at give deres børn en tryg opvækst og mulighed for en god uddannelse.
Mens det økonomisk set har styrtregnet på eliten i USA, så bliver den økonomiske tørke stadig mere udbredt blandt de dårligst stillede.
Data i kommentaren er hentet fra:
Draghis rapport om EU’s konkurrenceevne
Maj Invest månedsbrev november 2024
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
16. november 2024 | 06:00
