hvordan anser vi historien?
Utroligt godt indlæg . Forstår egentlig stadig ikke at sådanne numre er mulige ? Et skridt frem og to tilbage …
Log ind for at svareUdbytteskandalen – alt andet end et juleeventyr
I det nye år starter retssagen mod Sanjay Shah, der er anklaget for at have snydt den danske stat for knap ni milliarder kroner. Udbytteskandalen trækker tråde til erhvervslivets og bankernes interesseorganisationer, der gentagne gange har været med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område.
|
Sagen mod den britiske forretningsmand Sanjay Shah, der står anklaget for at have bedraget den danske stat for knap ni milliarder kroner ud af de mindst 12,7 milliarder kroner, som Skat uretmæssigt har udbetalt til fiktive aktionærer, er først og fremmest historien om skruppelløse erhvervs- og finansfolk, som enten selv aktivt har deltaget i festen eller i årtier har forhindret en sikker lovgivning på området. Og det er topfolk fra den allerøverste hylde af det danske samfund.
I medierne og på det afholdte pressemøde samme dag, som Sanjay Shah blev udleveret til retsforfølgelse, handlede historien ene og alene om denne farverige finansmand, som på vores alles regning har levet et ubegribeligt luksusliv i Dubai; men nu er hammeren faldet, og retfærdigheden skal ske fyldes. Og det er jo til at forstå.
Bankverdenens rolle
Men der er tale om det berømte isbjerg, hvor kun toppen er synlig. Efter de otte år, der er gået siden udbytteskandalen kom offentlig frem, står det nu klart, at bankverdenen har spillet en central og vigtig rolle i at hente udbytteskat op af ikke bare den danske statskasse, men af europæiske statskasser for et samlet trecifret milliardbeløb. Således har de danske skattemyndigheder anlagt erstatningssager mod følgende banker: Deutsche Bank, Northern Trust, Citybank, Goldman Sachs, Morgan Stanley, UBS, Barclays, Bank of America, Bank Scotia og den danske bank Nordea.
Den Schweiziske Højesteret har allerede fældet dom i sager mod netop Nordea, der har forsøgt og uretmæssigt fået udbetalt over 750 millioner kroner i refusion af udbytteskat fra statskassen i Schweiz.
Et simpelt krav om et “ejerregister”, som løbende kan vise myndighederne, hvem der ejer og tjener penge på danske aktier, er gang på gang blevet afvist af erhvervslivets og bankernes interesseorganisationer.
Udbytteskandalen er altså ikke blot en enkelt finansmands virke. I Tyskland mistænker de tyske anklagemyndigheder mindst 130 banker for at have deltaget i svindlen med refusion af udbytteskat. Heriblandt også statsejede banker!
En undersøgelse fra Den Tyske Forbundsdag viser, at de tyske bankers interesseorganisationer siden 90’erne har vidst og drøftet, hvordan såkaldte udbyttenotater blev produceret med det formål at hive penge ud af statskassen ved at få udbetalt udbytteskat flere gange for den samme aktie.
Men det stopper ikke med det. For samtidig har de tyske bankers interesseorganisationer op igennem 00’erne skrevet forslag til ny lovgivning og regulering af området, der foregav at lukke de selv samme huller, som de har udnyttet. I den forbindelse konkluderer Den Tyske Forbundsdags undersøgelsesudvalg, at de betragter de regler, som blev formuleret af bankforeningen, som “en medvirkende årsag til problemet frem for at bidrage til løsningen”.
Sagen i Danmark
Udbytteskandalen bliver offentlig kendt i august 2015, da Skat anmelder en sag til bagmandspolitiet efter tip fra de britiske skattemyndigheder. Beløbet, der blev skønnet svindlet for, var i første omgang sat til 6,2 milliarder kroner. I august 2016 var beløbet vokset til 12,3 milliarder kroner.
Det er rigtig mange penge, vi taler om, som statskassen og vores samfund er gået glip af! Til sammenligning kan nævnes, at statens reelle udgifter til det nylige aftalte lønløft til særlige grupper af offentligt ansatte koster tre milliarder kroner (som dog hentes ind via besparelser og nedskæringer i kommuner og regioner).
“Man kan godt undre sig over, at der ikke er nogen, der har kontrolleret disse udbetalinger”, lød det hurtigt fra medier og politikere. Skylden blev hurtig placeret ved de ansatte i skatteforvaltningen, som kom til at stå som inkompetente og godtroende.
Det holder bare ikke. Medarbejdere i Skat har op igennem 00’erne ved utallige lejligheder råbt vagt i gevær. Det er fremragende skildret af journalist Jesper Tynell, dels i podcasten “De hemmelige aktionærer”, hvis seks dele også danner skelettet til hans bog “Af hensyn til erhvervslivet”. I podcastserien afdækkes, hvorledes en række skattemedarbejdere nærmest desperat forsøger at trænge igennem med budskabet om, at de er tvunget til at udbetale kæmpe summer i udbytteskat til aktionærer, som de ikke har en kinamands chance for at kontrollere.
Regler til gavn for erhvervsliv og banker
I bogen beskrives 40 års interessevaretagelse og diktat fra hele toppen af erhvervslivet, som med stort held får sikret en anonymitet omkring aktiehandel, hvilket har forhindret Skats kontrol af udbetalinger i den store kreativitet/ulovlighed, som er foregået omkring udbytteskatten. Et simpelt krav om et “ejerregister”, som løbende kan vise myndighederne, hvem der ejer og tjener penge på danske aktier, er gang på gang blevet blankt afvist af erhvervslivets og bankernes interesseorganisationer.
De har gentagne gange siden 80’erne været med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk: “Kun dermed sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet, aktieselskaber, investorer og fondshandlere”.
Og ingen regeringer har for alvor ønsket at tage livtag med dette.
Nu sidder Sanjay Shah under lås og slå. Retssagen starter engang i det nye år, og mon ikke nok der skal komme “artige” forklaringer og nye sammenhænge frem i sagen.
De reelle bagmænd skal nok komme til at holde jul i friheden.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. december 2023 | 07:33
