Læserbrev
Trumps handelskrig: Mere gas og mindre skat
Udadtil står EU op mod Trump og afviser angreb på regler om f.eks. fødevarer og miljø. Inde i maskinrummet ser det anderledes ud.
|
EU har til engang i juli til at finde en måde at gøre Trump glad på. Den 9. april satte Trump sin handelskrig på pause for alle andre end Kina, og for EU betyder det, at eksporten til USA er belagt med en told på 10 procent, men ikke de 20 procent, som præsidenten truer med. Begge dele er et problem, så i Bruxelles har man travlt med både at give igen med toldsatser, og med at søge efter noget, der kan gøre Trump glad igen og rykke toldsatserne tilbage på et lavt niveau.
Men hvad er det så Trump vil have, og kan EU give ham det?
Det er nok ikke sådan, at den amerikanske leder kan formås til at droppe handelsbarrierer helt, for hans mål er at skabe industriarbejdspladser i USA, som kan erstatte import. Og at indtægterne fra tolden skal give plads til skattelettelser til rige amerikanere. Men niveauet af straftolden kan nok forhandles ned. Det kan det ved at imødekomme USA på en perlerække af krav, der har det til fælles, at de ikke handler om toldsatser, men om andre irritationsmomenter for amerikanske virksomheder.
Klorkyllingerne marcherer igen
Udtalelser fra højt placerede personer i amerikansk handelspolitik, ikke mindst handelsministeren Howard Lutnick, viser, at mange af de amerikanske krav er noget, vi har hørt før. Det fremgår i øvrigt også af en rapport fra det amerikanske handelsdepartement. Amerikanerne vil kunne eksportere oksekød med hormonrester, og de vil sætte en stopper for ambitiøse forbud af kemikalier, herunder PFAS. Der er selvfølgelig også en bandbulle med, der skal støtte tech-giganternes modstand mod EU-regulering.
På overfladen ser det egentlig ikke ud til, at EU er til sinds at bøje nakken. Der vedtages modforholdsregler med jævne mellemrum, og retorikken fejler ikke noget. Når der alligevel er grund til uro, så er det fordi, mange af de krav, amerikanerne nu stiller eller gentager, flugter fint med de planer, EU-kommissionen og mange medlemslandes regeringer allerede har for at deregulere på de interne linjer. Og så er der store magtfulde erhvervsorganisationer, som også kan vejre morgenluft.
Gas og minimumsbeskatning
At det ikke er ren spekulation, kan ses af to episoder fra den seneste tid, hvor EU – eller mere præcist Ministerrådet og EU-kommissionen – er begyndt at overveje indrømmelser til amerikanerne, som handler om meget andet end told.
Den første er om gas. EU har tilbudt at købe mere gas i USA for at opveje noget af det underskud i USA’s handel med Unionen, som Trump er så besat af. Et af problemerne ved den tanke er, at EU har vedtaget regler for hvor meget metan, der må slippes ud i atmosfæren ved udvinding, og de standarder kan mange amerikanske producenter ikke leve op til. Overvejelsen i Ministerrådet og Kommissionen er derfor, om man ikke lige kan få ændret den metan-forordning, der blev vedtaget for få år siden, så standarden for metanudslip ikke er så høj. Det falder selvfølgelig i god jord hos olie- og gasindustrien.
Den anden er om beskatning. Efter mange års nølen og tovtrækkeri, lykkedes det i 2021 at fastsætte en (vejledende) global minimumssats for beskatning af multinationale selskabers profitter inden for rammerne af OECD. Den nyder bred opbakning, men amerikanerne er ikke længere med. Biden-administrationen skrev i sin tid under, men den er aldrig gennemført i amerikansk lovgivning. Og Trump trak USA ud af aftalen på den allerførste dag i præsidentstolen.
I lyset af truslen om en handelskrig, er EU (Ministerråd og EU-kommission) nu begyndt at overveje, om ikke man kunne give USA, eller mere præcist amerikanske multinationale selskaber, nogle undtagelser i EU, eller alternativt begynde at lave reglerne om. Det falder i god jord i nogle medlemslande, f.eks. Irland, ligesom det givetvis vil være populært blandt store europæiske virksomheder.
Interesse i indrømmelser
Så selvom EU’s repræsentanter lyder nok så betryggende i medierne, når de beretter om de fine svar, de udvikler på truslen fra Trump, så er det bare ikke så enkelt, som man skulle tro. Der er kredse i EU, blandt virksomheder og regeringer, der hjertens gerne så, at EU kommer Trump mere i møde. Ikke som et knæfald for den gale mand, knap nok af frygt for repressalier, men fordi det er i deres egen interesse.
Derfor er der gode grunde til at følge EU’s forhandlinger med Trump nøje. Handelskrigen kan føre til forringelser af gas-reglerne, og til underminering af minimumsbeskatning af multinationale – og derfra måske videre til kemi og fødevarer. Og så kan Trump lægge sig som et klamt spøgelse, der vil skræmme både EU og regeringer fra at vedtage noget, en amerikansk virksomhed kunne blive irriteret over.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. maj 2025 | 06:07
