Kronik
Trump: Vicekongen af Gaza
Ny FN-resolution vil gøre Trump til vicekonge af Gaza og dermed sætte ræven til at vogte gæs, skriver Joan Ågot Pedersen.
|
Den 29. november var FN’s årlige solidaritetsdag for det palæstinensiske folk. Og solidaritet er der i allerhøjeste grad fortsat brug for.
Siden USA’s præsident Donald Trumps såkaldte 20-punktsfredsplan hører vi ikke så meget til de fortsatte daglige drab af palæstinensere i Gaza, den manglende nødhjælp, medicin og manglende opbygning af ly i form af telte med mere. Som med alle Trumps kaotiske fredsplaner er der ikke tale om fred. Man kan sige, der er en slags våbenhvile, hvor folkemordet i Gaza er sat ned i gear.
Som en opfølgning på den såkaldte fredsplan fremlagde USA en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der skulle sikre sig FN’s blåstempling af planen og en videre udbygning af den. Resolutionen blev hastet igennem og blev vedtaget den 17. november (Resolution 2803) med 13 stemmer for (inklusive Danmark), 0 imod og 2 undlod (Kina og Rusland).
FN har sat ræven til at vogte gæs.
En begejstret Trump ønskede verden tillykke på hans sociale medie Truth Social med “den utrolige afstemning i FN’s Sikkerhedsråd, der anerkender og støtter Fredsrådet, som jeg vil lede sammen med verdens mest magtfulde og respekterede ledere”.
Danmark roser USA’s plan og begrunder sin accept af resolutionen med, at det er den bedste mulighed for at skabe varig fred i Mellemøsten, hvor civilbefolkningen i Gaza kan leve i værdighed og sikkerhed.
I Danmarks begrundelse for at stemme for siges der:
“En fred, hvor palæstinenserne kan forme deres egen fremtid, og hvor Gaza genforenes med Vestbredden under en reformeret palæstinensisk myndighed som led i en tostatsløsning. En fred, hvor Israel er sikret mod terrorisme, og palæstinensere og israelere lever side om side i stabilitet, sameksistens og gensidig sikkerhed”.
Det er svært at se, hvor resolutionen giver sådanne løfter.
Og ja, Trump skal være formand for den midlertidige styre- og genopbygningsstruktur i Gaza ved navn Board of Peace (BoP). Det vides ikke, hvem der i øvrigt skal sidde i denne ledelse, men der har verseret rygter om Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair, som burde anklages for krigsforbrydelserne i Irak. Man kunne også forestille sig nogle af Trumps oligarkiske venner, der kan tjene store penge på genopbygningen af Gaza til en slags Middelhavets perle.
Under den såkaldte fredsledelse skal der oprettes en midlertidig international stabiliseringsstyrke (ISF), der vil bestå af omkring 20.000 internationale soldater, som vil kunne anvende “alle nødvendige midler”, det vil sige magt, for at gennemføre deres mandat. Den skal blandt andet afvæbne den palæstinensiske modstandsbevægelse, sikre ro, eskortere humanitær hjælp, overvåge afvæbningen, og – over tid – føre til tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza. En nærmere tidsplan gives ikke. Og det vides ikke, hvilke lande soldaterne skal komme fra. Det uddybes heller ikke, om det skal være en politistyrke eller en hær, der skal i kamp med modstandsbevægelsen.
Kort sagt: Gaza er af FN’s Sikkerhedsråd gjort til et amerikansk mandatområde med Trump som “vicekonge” i den gode gammeldags koloniale forstand. Efter Første Verdenskrig oprettedes mandatområder i Afrika og også Palæstina, baseret på det racistiske narrativ, at de oprindelige folk var som “børn”, der skulle regeres af “voksne” fra det imperialistiske Europa. Således skal de herske, indtil de palæstinensiske myndigheder har gjort sig fortjent til at regere.
Gaza skal nu styres af Israels nærmeste allierede og medskyldige i folkemordet. Og det legitimerer Israels tilstedeværelse som besætter af dele af Gaza. FN har sat ræven til at vogte gæs.
Afviser resolutionen
Palæstinensernes ret til selvbestemmelse er ikke taget i betragtning. Og der er ingen løfter om en palæstinensisk stat.
Flere menneskerettighedsforkæmpere er stærkt kritiske over for Sikkerhedsrådets resolution, blandt andre Francesca Albanese, der er FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i det besatte palæstinensiske område. Hun mener, at resolutionen konsoliderer Israels ulovlige tilstedeværelse i det palæstinensiske område og legitimerer den fortsatte vold. Hun anklager resolutionen for at være i strid med international menneskerettighedslovgivning, international lov om magtanvendelse og principperne i FN-charteret, der baserer forholdet mellem stater på “princippet om lige rettigheder og selvbestemmelse for folk” (artikel 1,2) og forbyder medlemsstater at bruge “magt mod enhver stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed” (artikel 2,4).
Også Craig Mokhiber, international menneskeretsadvokat og tidligere leder af FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder i New York-kontoret (OHCHR), er stærkt kritisk over for resolutionen. Han kalder den for en kolonial skændsel, og resolutionen er, ifølge Mokhiber, ikke en vej til fred eller bæredygtig løsning – men tværtimod et “forræderi” mod palæstinensere og international lovgivning.
Modstandsbevægelsen i Gaza afviser resolutionen. De ser den nye ordning som en påtvungen løsning – uden reel inddragelse af befolkningen. De afviser kravet om afvæbning og henviser til retten til at bekæmpe kolonialisme og besættelse i henhold til folkeretten.
Palæstinensiske menneskerettigheds- og civilsamfundsgrupper har offentliggjort et fælles dokument, der fordømmer resolution 2803 for at etablere det, de kalder en fælles ulovlig besættelse af Gaza af USA og Israel.
Det Palæstinensiske Selvstyre (PA), (som sidder på magten på dele af Vestbredden, red.), har imidlertid udtalt sin støtte til resolutionen.
USA har planer om at opdele Gazastriben i to zoner. En “grøn zone” uden for den såkaldte “gule linje”, (som Israel har besluttet) under israelsk militær kontrol – hvor genopbygningen skal begynde – og en “rød zone”, som skal forblive under de facto Hamas-kontrol. Trumpplanen har presset palæstinenserne ind i en lille zone langs kystlinjen, der udgør mindre end halvdelen af Gazastriben. Håbet for Israel og USA er, at palæstinenserne, der skal leve i denne ubeboelige koncentrationslejr, frivilligt vil forlade den.
Ud over denne kolonisering af Gaza fortsætter volden på Vestbredden. Siden starten af 2025 har den israelske hær (IDF) gennemført en omfattende militær operation kaldet “Iron Wall”, som har fokus på at neutralisere militante grupper i områderne som Jenin, Tulkarm og Nur Shams. Fokus har været på at tømme flygtningelejrene for mennesker, som dermed ligger mennesketomme. Ifølge Human Rights Watch har mere end 32.000 palæstinensere været tvunget til at forlade deres hjem i forbindelse med IDF’s ødelæggelser og militære aktioner. Dette kan betegnes som krigsforbrydelser ifølge internationale menneskerettighedsnormer.
Så solidaritetsbevægelsen i Danmark har store opgaver foran sig i den kommende tid. Hvis det ikke var for den folkelige modstand, ville opmærksomheden fra uhyrlighederne snart forsvinde.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. december 2025 | 08:22
