Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
Trepartsaftale – historisk skuespil til nul stjerner
Trepartsaftalen er dyrt betalt. For pengene til lønforhøjelser til udvalgte offentlige faggrupper bliver finansieret via besparelser i kommuner og regioner på blandt andet administration. Dertil kommer, at en stor del af aftalens implementering er overladt til at foregå ved de kommende OK-forhandlinger.
|
Så landede den såkaldte trepartsforhandling, der omfatter cirka 200.000 offentligt ansatte. Ved et stort anlagt pressemøde skulle det glade budskab om et lønløft til udvalgte offentlige faggrupper sælges som et ”historisk” resultat, og de store påførte smil hos regering og fagtoppens repræsentanter kunne lige klare sig igennem pressemødet.
Går man lidt tættere på aftalen, stivner smilet. Og allerede dagen efter rejser flere arbejdsmarkedseksperter tvivl om effekten af aftalen: Kommer der flere varme hænder og bedre vilkår for de omtalte grupper?
Med denne trepartsaftale har parterne aftalt grundlæggende forandringer, som vil forringe fagbevægelsens magt og indflydelse.
Medierne var ellers hurtig ude i virkeligheden for at fange en pædagog på en legeplads og en sosu på et plejehjem for at få det forventede svar på spørgsmålet: Hvad siger du til at få en lønstigning på 1800 kroner om måneden? Og allerede i 2026 og ikke i 2030, som ellers lå i planen?
Så regeringen og fagtoppen kunne for et kort øjeblik sole sig i tilfredse kommentarer og give den som glade givere her i en kold tid i julemåneden.
Men havde de friske journalister spurgt den samme pædagog og sosu-assistent som følger, havde svaret nok blæst lidt i vinden: Hvad siger du til, at vi først laver nedskæringer ude i kommuner og regionerne på 3 milliarder kroner for derefter at bruge disse penge på en lønstigning til dig?
For det er jo realiteten. Men ingen spurgte på det fine pressemøde, hvor pengene skulle komme fra! Det sneg sig dog ind, da en borgerlig avis gik lidt i kødet på Sophie Løhde fra Venstre for deres deltagelse i “lønfesten”, og hvor svaret fra Løhde var, at midlerne til lønløftet da så sandelig var 100 procent finansieret via besparelser i kommuner og regioner på blandt andet administration.
Men nu skal man jo ikke være så sart! Vel.
En ufærdig aftale
Mange har nok undret sig over, at det trak så langt ud med trepartsaftalen. I næste uge skal der udveksles krav op til OK24 på det offentlige område.
Og parterne blev da heller ikke færdige med trepartsaftalen. En stor del af aftalens implementering er overladt til at foregår ved OK-forhandlingerne. For eksempel er der fortsat udestående om følgende:
Aftaleparterne er enige om, at mindst 85 procent af sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter på de regionale hospitaler i 2026 regelmæssigt skal indgå i vagtarbejdet uden for dagsarbejdstid. Aftaleparterne er derudover enige om, at alle nyansættelser som udgangspunkt skal indgå regelmæssigt i vagtarbejdet uden for dagsarbejdstid. Der prioriteres 1,0 milliard kroner til dette formål i 2026 og frem. Den konkrete udmøntning af midlerne aftales ved de regionale overenskomstforhandlinger i 2024 og frem mod 2026.
Treparten og OK24 er således helt smeltet sammen og ikke til at adskille. Og for at undgå slinger i valsen – nogle bliver/er måske vrede og utilfredse og stemmer nej ved OK24 – så sammenkædes hele afstemningen på både det regionale og det kommunale område!
Det har vi heller ikke oplevet før!
En dyr pris
De berørte grupper skal ud over at gå op i arbejdstid for at få del i hele lønfremgangen også acceptere forringelser på seniorordningerne.
Aftaleparterne er enige om, at de relevante overenskomst- og aftaleparter ved overenskomstforhandlingerne i 2024 aftaler nye principper for seniorordningerne for kommunale og regionale social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, således at aldersgrænsen for seniordagenes ikrafttræden og aldersgrænserne for eventuelle yderligere allerede aftalte seniordage indekseres i forhold til fremtidige beslutninger om levetidsindeksering af folkepensionsalderen, samt at seniordage som udgangspunkt udbetales.
At fagbevægelsen nu går ind for, “at seniordagen som udgangspunkt udbetales”, er da en spændende nyhed! Ud over den ovennævnte forringelse af seniordagene!
Jeg er måske blevet sart og nøjeregnende!
En anden og dyr pris for de udvalgte gruppers lønløft rammer hele det offentlige aftaleområde, og altså ikke kun de 200.000, men de 800.000 offentligt ansatte og deres overenskomster:
Overenskomstparterne er enige om at øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt. I forlængelse heraf forpligter overenskomstparterne sig i kommuner og regioner fra og med næstkommende overenskomstforhandling efter 2024 at øge brugen af bæredygtig og fleksibel løndannelse, herunder lokalløn, rekrutteringspuljer og organisationspuljer.
Med denne trepartsaftale har parterne virkelig været dybt inden i maskinrummet og aftalt grundlæggende forandringer, som kommer til at række langt ud i fremtiden – og ikke nok med det; forandringer som et stort flertal af medlemmerne ikke er interesseret i!
Forandringer som ovenikøbet vil forringe fagbevægelsens magt og indflydelse, for blot for en dag i december at kunne stå skulder ved skulder med regeringen og “uddele gaver” og sikre, at Socialdemokratiets valgløfte om et “lønløft” til de offentligt ansatte blev holdt.
Fagbevægelsens medlemmer – og mulige medlemmer – vil ikke arbejde mere og længere, men mindre! Så forstå det dog! Og vi køber ikke præmissen om, at vores velfærd er i dybt fald, fordi velfærdsarbejderen ikke orker at arbejde mere! Det er hovedrystende!
Jeg ved ikke med dig – men jeg får det direkte dårligt.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. december 2023 | 18:37
